KØB AF BRUGT BIL. HÆVE DA SÆLGERS LOYALE OPLYSNINGSPLIGT VAR TILSIDESAT OG AFTALEN UGYLDIG EFTER AFTALELOVENS § 33. KØB I OG III. UGYLDIGHED.

KØB AF BRUGT BIL. HÆVE DA SÆLGERS LOYALE OPLYSNINGSPLIGT VAR TILSIDESAT OG AFTALEN UGYLDIG EFTER AFTALELOVENS § 33. KØB I OG III. UGYLDIGHED.

EN FORBRUGER KØBTE DEN 10. FEBRUAR 1992 EN OPEL ASCONA 1,6 S ÅRGANG 1978. PÅ SLUTSEDLEN VAR IKKE ANGIVET NOGEN KØBSPRIS, MEN KLAGEREN UDTALTE AT DEN AFTALTE PRIS VAR 28.000 KR. BILEN BLEV GODKENDT TIL SYN DEN 28. FEBRUAR 1992. SAMME DAG FIK KLAGEREN LEVERET BILEN.

2 MÅNEDER EFTER LEVERINGEN KONSTATEREDE KLAGEREN ADSKILLIGE FEJL VED BILEN , HERUNDER OMFATTENDE RUSTANGREB. KLAGEREN REKLAMEREDE HEROVER TIL SÆLGEREN, MEN UDEN RESULTAT.

FORBRUGERKLAGENÆVNETS SAGKYNDIGE UDTALTE EFTER EN UNDERSØGELSE AF BILEN, AT DEN ALLEREDE PÅ KØBSTIDSPUNKTET VAR EN DECIDERET OPHUGNINGSBIL OG AT BILENS REELLE VÆRDI NÆPPE VAR OVER 1000 KR. BILENS ENESTE »KVALITET« VAR IFØLGE DEN SAGKYNDIGE, AT BILEN NETOP HAVDE PASSERET SYN.

NÆVNET UDTALTE, AT SÆLGEREN SOM PROFESSIONEL AUTOFORHANDLER OG SOM DEN, DER HAVDE UDFYLDT SLUTSEDLEN, HAVDE VÆRET NÆRMEST TIL AT SIKRE SIG BEVIS FOR, HVAD PARTERNE HAVDE AFTALT MED HENSYN TIL FASTSÆTTELSEN AF PRISEN.

I MANGEL AF BEVIS FOR ANDET LAGDE NÆVNET HEREFTER TIL GRUND, AT KØBESUMMEN FOR BILEN, VAR AFTALT TIL 28.000 KR. SOM AF KLAGEREN OPLYST.

PÅ BAGGRUND AF DEN SAGKYNDIGES VURDERING LAGDE NÆVNET LAGDE NÆVNET MED HENSYN TIL BILENS STAND PÅ KØBSTIDSPUNKTET TIL GRUND, AT DEN HAVDE VÆRET BEHÆFTET MED STORT SET ALLE DE FEJL, SOM BLEV BESKREVET I DEN SAGKYNDIGES ERKLÆRING, HVORAF EN STOR DEL VAR AF SIKKERHEDSMÆSSIG BETYDNING. UANSET AT BILEN BLEV SOLGT SOM NYSYNET, VAR DER SÅLEDES IFØLGE NÆVNET REELT TALE OM EN OPHUGNINGSBIL, HVIS VÆRDI NÆPPE OVERSTEG 1.000 KR.

NÆVNET FANDT SAMTIDIG, AT SÆLGEREN VED KØBETS INDGÅELSE HAVDE FORSØMT AT OPFYLDE SIN LOYALE OPLYSNINGSPLIGT OVER FOR KLAGEREN VED AT UNDLADE AT OPLYSE OM DE ALVORLIGE MANGLER VED BILEN I FORM AF OMFATTENDE RUSTANGREB.

NÆVNET FANDT DERFOR, AT BILEN I MEDFØR AF KØBELOVENS § 76, STK. 1, NR. 3 OG 4, MÅTTE ANSES FOR MANGELFULD, OG AT MANGLERNE MÅTTE ANSES FOR SÅ VÆSENTLIGE, AT KLAGEREN VAR BERETTIGET TIL AT HÆVE KØBET, JF. KØBELOVENS § 78, STK. 1, JF. § 42 STK. 1.

NÆVNET FANDT SAMTIDIG, AT DER VAR ET SÅDANT MISFORHOLD MELLEM VOGNENS REELLE VÆRDI OG KØBESUMMEN, AT SÆLGEREN HAVDE MISBRUGT SIN VIDEN OM BILER TIL AT SKAFFE SIG EN URIMELIG FORDEL PÅ KLAGERENS BEKOSTNING. KLAGEREN FANDTES DERFOR TILLIGE AT KUNNE KRÆVE AFTALEN TILSIDESAT I MEDFØR AF AFTALELOVENS § 33, IDET DET MÅTTE ANSES FOR STRIDENDE MOD ALMINDELIG HÆDERLIGHED AT GØRE AFTALEN GÆLDENDE.

Ingen

BILENS KØBESUM VAR IKKE ANGIVET PÅ SLUTSEDLEN. NÆVNET FANDT AT MÅTTE LÆGGE KLAGERENS OPLYSNING OM PRISEN TIL GRUND, IDET SÆLGEREN SOM PROSESSIONEL AUTOFORHANDLER OG SOM DEN DER HAVDE UDFYLDT SLUTSEDLEN, HAVDE VÆRET NÆRMEST TIL AT SIKRE SIG BEVIS FOR, HVAD DER VAR AFTALT MED HENSYN TIL PRISFASTSÆTTELSEN. BILEN VAR SOLGT SOM NYSYNET. NÆVNETS SAGKYNDIGE UDTALTE AT BILEN, PÅ TRODS AF DETTE PÅ KØBSTIDSPUNKTET HAVDE VÆRET EN DECIDERET OPHUGNINGSBIL, HVIS VÆRDI NÆPPE VAR OVER 1.000 KR. PÅ DENNE BAGGRUND FANDT NÆVNET AT BILEN VAR MANGELFULD I HENHOLD TIL KØBELOVENS § 76, STK. 1, NR.

3 OG 4, OG AT MANGLERNE MÅTTE ANSES FOR SÅ VÆSENTLIGE, AT KLAGEREN KUNNE HÆVE KØBET, JF. KØBELOVENS § 78, JF. § 42, STK. 1. SAMTIDIG FANDT NÆVNET AT AFTALEN VAR UGYLDIG, JF. AFTALELOVENS § 33, IDET DET VILLE STRIDE MOD ALMINDELIG HÆDERLIGHED AT GØRE AFTALEN GÆLDENDE.