KØB AF BRUGT BIL. FORBRUGERKØB. KØB III. ANSVARSFRASKRIVELSE. UGYLDIGHED.*)

KØB AF BRUGT BIL. FORBRUGERKØB. KØB III. ANSVARSFRASKRIVELSE. UGYLDIGHED.*)

EN FORBRUGER KØBTE DEN 1. NOVEMBER 1991 EN VAREVOGN HANOMAG F 20 ÅRGANG 1975 FOR 9.100 KR.

I SLUTSEDLEN VAR MED HÅNDSKRIFT ANGIVET FØLGENDE: »KØBT SOM BESET OG UDEN GARANTI«.

BILEN VAR IFØLGE KLAGERENS OPLYSNINGER BEREGNET TIL PRIVATKØRSEL, OG PLANEN VAR AT HAN BL.A. VILLE BRUGE DEN TIL CAMPINGSTURE.

2 MÅNEDER EFTER KØBET KONSTATEREDE KLAGEREN FEJL VED BILENS GEARKASSE, HVILKET HAN FORELAGDE FOR SÆLGEREN. DENNE AFVISTE REKLAMTIONEN UNDER HENVISNING TIL DEN I SLUTSEDLEN STIPULEREDE ANSVARSFRASKRIVELSESKLAUSUL.

KLAGEREN FIK HEREFTER BILEN GENNEMGÅET PÅ ET ANDET VÆRKSTED. MEKANIKEREN FANDT OMFATTENDE FEJL OG MANGLER VED BILEN. KLAGEREN MEDDELTE INDKLAGEDE RESULTATET AF UNDERSØGELSEN, MEN BLEV IGEN AFVIST.

EN SAGKYNDIG UNDERSØGELSE AF BILEN VED FORBRUGERKLAGENÆVNETS SAGKYNDIGE VISTE, AT DER VAR SIKKERHEDSMÆSSIGE FEJL VED BILEN, HERUNDER OMFATTENDE RUSTANGREB. UDBEDRINGSOMKOSTNINGERNE BLEV SKØNNET AT VILLE ANDRAGE CA. 5.000 KR. EXCL. MOMS. DEN SAGKYNDIGE FASTSLOG I UNDERSØGELSESERKLÆRINGEN, AT BILEN PÅ KØBSTIDSPUNKTET REELT HAVDE VÆRET UDEN HANDELSVÆRDI.

NÆVNET UDTALTE INDLEDNINGSVIS, AT SÅFREMT EN SÆLGER VIL GØRE GÆLDENDE, AT ET KØB IKKE ER ET FORBRUGERKØB, SÅ PÅHVILER DET SÆLGEREN AT GODTGØRE SIT SYNSPUNKT.

DA KLAGEREN HAVDE OPLYST, AT BILEN HOVEDSAGELIG VAR BEREGNET TIL PRIVATKØRSEL, OG DA SÆLGEREN IKKE HAVDE GODTGJORT, AT DETTE IKKE VAR TILFÆLDET, LAGDE NÆVNET TIL GRUND, AT DET INDGÅEDE KØB VAR ET FORBRUGERKØB.

ET GENERELT FORBEHOLD SOM »SOM BESET OG UDEN GARANTI« AFSKÆRER IKKE EN KØBER FRA AT GØRE MANGELSBEFØJELSER GÆLDENDE, HVIS SÆLGEREN HAR FORSØMT AT GIVE KLAGEREN OPLYSNING OM FORHOLD, DER HAR HAFT BETYDNING FOR DENNES BEDØMMELSE AF DET KØBTE, OG SOM SÆLGEREN KENDTE ELLER BURDE KENDE, ELLER HVIS DET GODTGØRES, AT BILEN VAR I EN VÆSENTLIG RINGERE STAND, END KØBEREN UNDER HENSYN TIL PRISEN OG OMSTÆNDIGHEDERNE I ØVRIGT HAVDE GRUND TIL AT REGNE MED, JF. KØBELOVENS § 77. DENNE BESTEMMELSE KAN IKKE FRAVIGES TIL SKADE FOR EN KØBER I FORBRUGERKØB, JF. KØBELOVENS § 1, STK. 2.

NÆVNET UDTALTE, AT DET AF DEN SAGKYNDIGES ERKLÆRING FREMGIK, AT BILEN VAR I EN MEGET RINGE STAND MED ALVORLIGE SIKKERHEDSMÆSSIGE FEJL, OG AT BILEN REELT HAVDE VÆRET UDEN VÆRDI FOR KLAGEREN, SÅLEDES SOM DEN MÅTTE ANTAGES AT HAVE FREMTRÅDT PÅ KØBSTIDSPUNKTET.

NÆVNET FANDT PÅ DENNE BAGGRUND, AT BILEN VED KØBETS INDGÅELSE HAVDE VÆRET I EN VÆSENTLIG RINGERE STAND, END KLAGEREN, UNDER HENSYN TIL PRISEN PÅ 9.100 KR. OG OMSTÆNDIGHEDERNE I ØVRIGT, HAVDE HAFT GRUND TIL AT REGNE MED. NÆVNET FANDT SAMTIDIGT, AT SÆLGEREN HAVDE FORSØMT AT OPFYLDE SIN LOYALE OPLYSNINGSPLIGT OVER FOR KLAGEREN VED AT UNDLADE AT OPLYSE OM DE ALVORLIGE SIKKERHEDSMÆSSIGE FEJL VED BILEN.

NÆVNET FANDT DERFOR, AT BILEN I MEDFØR AF KØBELOVENS § 77 MÅTTE ANSES FOR MANGELFULD, OG AT MANGLERNE MÅTTE ANSES FOR SÅ VÆSENTLIGE, AT KLAGEREN VAR BERETTIGET TIL AT HÆVE KØBET, JF. HERVED KØBELOVENS § 78, STK. 1, JF. § 42, STK. 1.

NÆVNET FANDT SAMTIDIG, AT DER VAR ET SÅDANT MISLIGHOLD MELLEM VOGNENS REELLE VÆRDI OG KØBESUMMEN, AT SÆLGEREN HAVDE MISBRUGT SIN VIDEN OM BILER TIL AT SKAFFE SIG EN URIMELIG FORDEL PÅ KLAGERENS BEKOSTNING.

KLAGEREN FANDTES DERFOR TILLIGE AT KUNNE KRÆVE DEN INDGÅEDE AFTALE TILSIDESAT I MEDFØR AF AFTALELOVENS § 33, IDET DET MÅTTE ANSES FOR STRIDENDE MOD ALMINDELIG HÆDERLIGHED AT VILLE GØRE AFTALEN GÆLDENDE.

Ingen

EN FORBRUGER KØBTE EN VAREVOGN, HANOMAG F 20. BILEN BLEV SOLGT »SOM BESET OG UDEN GARANTI«. SÆLGEREN BESTRED AT DER VAR TALE OM ET FORBRUGERKØB. BL.A. FORDI SÆLGEREN IKKE HAVDE GODTGJORT DET MODSATTE LAGDE NÆVNET TIL GRUND, AT DER VAR ET FORBUGERKØB.

NÆVNETS SAGKYNDIGE KONSTATEREDE OMFATTENDE SIKKERHEDSMÆSSIGE FEJL VED BI-LEN. NÆVNET FANDT, AT SÆLGEREN HAVDE FORSØMT AT OPFYLDE SIN LOYALE OPLYSNINGSPLIGT OG AT BILEN VAR I EN VÆSENTLIG RINGERE STAND END KLAGEREN VAR BERETTIGET TIL AT FORVENTE. BILEN VAR DERFOR MANGELFUL I HENHOLD TIL KØBE-LOVENS § 77, STK. 1, UANSET ANSVARSFRASKRIVELSESKLAUSULEN. NÆVNET FANDT VIDERE AT MANGLERNE MÅTTE ANSES FOR SÅ VÆSENTLIGE, AT KLAGEREN VAR BERETIGET TIL AT HÆVE KØBET, JF. KØBELOVENS § 78. STK. 1., JF. § 42, STK. 1.

SAMTIDIGT BLEV DET FASTSAT AT AFTALEN VAR UGYLDIG, JF. AFTALEOVENS § 33.