KØB AF VIDEOMASKINE. GAMMEL MODEL. URIMELIG PRIS. KØB III. )

KØB AF VIDEOMASKINE. GAMMEL MODEL. URIMELIG PRIS. KØB III. )

EN FORBRUGER KØBTE DEN 5. MAJ 1992 EN VIDEOMASKINE PÅ AFBETALING. KONTANTPRISEN VAR 14.995 KR. DEN 5. NOVEMBER 1992 FIK FORBRUGEREN FRA ANDEN SIDE OPLYST, AT DER VAR TALE OM EN GAMMEL VIDEOMODEL, SOM PÅ DETTE TIDSPUNKT IKKE VILLE KOSTE MERE END 3.500 KR.

NÆVNETS SAGKYNDIGE UDTALTE, AT DEN PÅGÆLDENDE TYPE VIDEOMASKINE FØRSTE GANG VAR SOLGT FRA IMPORTØREN I NOVEMBER-DECEMBER 1987 OG SENEST I SEPTEMBER 1989. DEN VEJLEDENDE UDSALGSPRIS I SEPTEMBER 1989 VAR 14.995 KR. SALGSPRISEN I MAJ 1992 MÅTTE SKØNSMÆSSIGT FASTSÆTTES TIL 6.000-8.000 KR.

NÆVNET FANDT, AT PÅ BAGGRUND AF DEN HASTIGE UDVIKLING PÅ UNDERHOLDNINGSELEKTRONIKKENS OMRÅDE , VIL DET GENERELT VÆRE AF BETYDNING FOR EN KØBERS BEDØMMELSE AF EN VIDEOMASKINE, AT MODELLEN ER MERE END 4 ÅR GAMMEL, SÅLEDES SOM DET EFTER DEN SAGKYNDIGES ERKLÆRING VAR TILFÆLDET MED DEN KØBTE MODEL.

DA EN NORMAL SALGSPRIS FOR DEN KØBTE MODEL IFØLGE DEN SAGKYNDIGES ERKLÆRING KUN VILLE VÆRE 6.000-8.000 KR. MOD DEN AFTALTE KONTANTPRIS PÅ 14.985 KR., FANDT NÆVNET, AT DET MÅ ANSES FOR USANDSYNLIGT, AT KØBEREN VED AFTALENS INDGÅELSE VAR BEKENDT MED, AT DER VAR TALE OM EN ÆLDRE MODEL. I OVERENSSTEMMELSE MED KLAGERENS FREMSTILLING, FANDT NÆVNET, AT INDKLAGEDE, DER IKKE HAR SVARET I SAGEN, IKKE HAR GJORT KLAGEREN BEKENDT MED MODELLENS ALDER.

NÆVNET FANDT HEREFTER, AT DET SOLGTE VAR MANGELFULDT, JF. KØBELOVENS § 76, STK. 1, NR. 3, SAMT AT MANGELEN UNDER HENSYNTAGEN TIL DET STORE PRISFALD I MODELLENS LEVETID, MÅ ANSES FOR AT VÆRE VÆSENTLIG.

KLAGEREN ER HEREFTER BERETTIGET TIL AT HÆVE KØBET, JF. § 78, STK. 1.

Ingen

EN FORBRUGER KØBTE DEN 5. MAJ 1992 EN VIDEOMASKINE PÅ AFBETALING.

KONTANTPRISEN VAR 14.995 KR. DEN 5. NOVEMBER 1992 FIK FORBRUGEREN FRA ANDEN SIDE OPLYST, AT DER VAR TALE OM EN GAMMEL VIDEOMODEL, SOM PÅ SALGSTIDSPUNKTET VILLE KOSTE VÆSEMTLIGT MINDRE END KØBSPRISEN.

NÆVNET FANDT HEREFTER, AT DET SOLGTE VAR MANGELFULDT, JF. KØBELOVENS § 76, STK. 1, NR. 3, SAMT AT MANGELEN UNDER HENSYNTAGEN TIL DET STORE PRISFALD I MODELLENS LEVETID, MÅ ANSES FOR AT VÆRE VÆSENTLIG, HVOREFTER KLAGEREN KUNNE HÆVE KØBET, JF. § 78, STK. 1.'