FORHØJELSE AF VANDAFGIFT. KONTRAKT IV. FORBRUGERKLAGENÆVNSLOVEN.

FORHØJELSE AF VANDAFGIFT. KONTRAKT IV. FORBRUGERKLAGENÆVNSLOVEN.

NOGLE FORBRUGERE KLAGEDE OVER DET LOKALE VANDVÆRKS FORHØJELSE AF VANDAFGIFTEN.

FOR TRE EJENDOMME PÅ HENHOLDSVIS 0,73, 1 OG 33 HA VAR DEN HALVÅRLIGE VANDAFGIFT TIDLIGERE HENHOLDSVIS 296 KR., 330 KR. OG 450 KR.

DE NYE AFGIFTER VAR OPDELT I EN AFGIFT FOR BOLIG PÅ 330 KR. OG EN AFGIFT FOR ERHVERV. FOR DE TO MINDRE EJENDOMME VAR AFGIFTEN FOR ERHVERV 400 KR. FOR EJENDOMMEN PÅ 33 HA VAR AFGIFTEN FOR ERHVERV 800 KR.

INGEN AF FORBRUGERNE DREV ERHVERVSVIRKSOMHED. DEN STØRRE EJENDOM VAR EN LANDBRUGSEJENDOM, MEN JORDEN VAR BORTFORPAGTET.

VANDVÆRKET TILHØRTE ET ANDELSSELSKAB, HVIS VEDTÆGT INDEHOLDT FØLGENDE BESTEMMELSE: »SKULLE DET VÆRE FORNØDENT AT FORHØJE VANDAFGIFTEN, KAN DET KUN SKE PROCENTVIS I FORHOLD TIL AFGIFTERNE SOM ANFØRT PÅ TEGNINGSLISTEN«. DET FREMGIK, AT DER IKKE VAR TALE OM PROCENTVISE FORHØJELSER.

VANDVÆRKET GJORDE GÆLDENDE, AT EJENDOMMENE SKULLE FRASTYKKES NED TIL 0,5 HA, HVIS DER IKKE SKULLE BETALES AFGIFT FOR ERHVERV.

NÆVNETS SEKRETARIAT ANMODEDE FORGÆVES VANDVÆRKET OM AT INDSENDE UDSKRIFT AF GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLEN.

DA DEN ANVENDTE SONDRING MELLEM EJENDOMME, DER VAR STØRRE ELLER MINDRE END 0,5 HA, VAR UDEN HJEMMEL I VEDTÆGTENS REGLER OG HELLER IKKE VED EN GENNEMGANG AF DET NÆVNET FORELAGTE MATERIALE SÅS AT HAVE STØTTE I EN GENERALFORSAMLINGSBESLUTNING, FANDT NÆVNET, AT DER MÅTTE GIVES EJERNE AF DE TO SMÅ EJENDOMME MEDHOLD I, AT DE FORTSAT BURDE KLASSIFICERES SOM ENFAMILIEHUSE MED EN HALVÅRLIG AFGIFT PÅ 330 KR.

FOR SÅ VIDT ANGÅR EJENDOMMEN PÅ 33 HA FANDT NÆVNET IKKE, AT DEN PÅLAGTE AFGIFT VAR HØJERE END TAKSTBLADET HJEMLEDE, LIGESOM NÆVNET FANDT, AT DET VAR UDEN BETYDNING, AT JORDEN VAR BORTFORPAGTET.

NÆVNET FANDT IMIDLERTID, AT DER VAR TALE OM EN VÆSENTLIG FORHØJELSE AF KLAGERENS VANDAFGIFT, OG AT EN SÅDAN BURDE VARSLES I RIMELIG TID. DA FORBRUGEREN FØRST HAVDE FÅET MEDDELELSE OM FORHØJELSEN DEN 29. FEBRUAR 1992, FANDT NÆVNET IKKE, AT FORHØJELSEN VAR VARSLET I RIMELIG TID, OG DEN KUNNE DERFOR FØRST FÅ VIRKNING FRA DEN 15. OKTOBER 1992.

NÆVNET FANDT, AT SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT GENERALFORSAMLINGENS BESLUTNING OM FORHØJELSE AF VANDAFGIFTEN VAR I STRID MED FORENINGENS VEDTÆGT, IKKE VAR EGNET TIL BEHANDLING VED NÆVNET, JFR. § 7, STK.1 I LOVEN OM FORBRUGERKLAGENÆVNET.

Ingen

NOGLE BRUGERE KLAGEDE OVER DET LOKALE VANDVÆRKS FORHØJELSE AF VANDAFGIFTEN.

FOR TRE EJENDOMME PÅ HENHOLDSVIS 0,73, 1 OG 33 HA VAR VANDAFGIFTEN FORHØJET VÆSENTLIGT.

INGEN AF BRUGERNE DREV ERHVERVSVIRKSOMHED. DEN STØRRE EJENDOM VAR EN LANDBRUGSEJENDOM, MEN JORDEN VAR BORTFORPAGTET.

VANDVÆRKET GJORDE GÆLDENDE, AT EJENDOMMENE SKULLE FRASTYKKES NED TIL 0,5 HA, HVIS DER IKKE SKULLE BETALES AFGIFT FOR ERHVERV.

DA DEN ANVENDTE SONDRING MELLEM EJENDOMME, DER VAR STØRRE ELLER MINDRE END 0,5 HA, VAR UDEN HJEMMEL I VEDTÆGTENS REGLER OG GENERALFORSAMLINGSBESLUTNINGER, FANDT NÆVNET, AT DER MÅTTE GIVES EJERNE AF DE TO SMÅ EJENDOMME MEDHOLD I, AT DE FORTSAT BURDE KLASSIFICERES SOM ENFAMILIEHUSE.

FOR SÅ VIDT ANGÅR EJENDOMMEN PÅ 33 HA FANDT NÆVNET IKKE, AT DEN PÅLAGTE AFGIFT VAR HØJERE END TAKSTBLADET HJEMLEDE. NÆVNET FANDT, AT DET VAR UDEN BETYDNING, AT JORDEN VAR BORTFORPAGTET, MEN AT EN FORHØJELSE SKULLE HJEMLES I RIMELIG TID.