Byfornyelse Kompetence til at indbringe en byfornyelsesbeslutning for byfornyelsesnævnet

Byfornyelse Kompetence til at indbringe en byfornyelsesbeslutning for byfornyelsesnævnet

Vedr. ejendommene matr.nr. af Vester Vold Kvarter samt matr.nr. af Vester Vold Kvarter. Byfornyelsesbeslutning i henhold til byfornyelseslovens § 7, vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 10/12.92 og tinglyst den 28/1-93.

I skrivelse af 30. januar 1993, modtaget den 1. februar 1993 har N. for beboerrepræsentationen indbragt ovennævnte afgørelse.

Klagen er forelagt byfornyelsesnævnet i henhold til byfornyelseslovens § 24, stk. 1, jf. samme lovs § 80, stk. 1.

I klageskrivelse af 30. januar 1993 er fremsat krav om, at beboerne fra stuelejlighederne, der skal nedlægges som boliger, kan blive genhust lokalt i karre 15 og 16.

Endvidere anføres, at der ikke ønskes midlertidig genhusning i mere end 6 måneder, hvor det er nødvendigt i de øvrige lejligheder. Såfremt genhusningen går udover 6 måneder, fremsættes krav om, at beboerne i givet fald skal kunne flytte tilbage til deres oprindelige lejemål. Endelig er fremsat krav om, at den samlede husleje efter byfornyelsen ikke må overstige det nuværende politisk fastsatte loft for husleje på 450 kr. pr. kvadratmeter årlig.

I skrivelse af 31. januar 1993 har klageren yderligere gjort indsigelse mod klageperiodens længde, idet denne ønskes udvidet med yderligere 4 uger, således at februar måned indgår i indsigelsesperioden. Det gøres gældende, at klageperioden har været for kort under hensyn til, dels projektets omfang, dels at projektet blev udsendt kort før jule- og nytårsferien.

Byfornyelsesnævnet har hørt kommunalbestyrelsen i sagens anledning, og Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme har fremsendt en udtalelse af 18. marts 1993, bilagt en udtalelse af 23. februar 1993 til direktoratet fra SBS Byfornyelse.

Forannævnte udtalelser har byfornyelsesnævnet fremsendt til klageren med skrivelse af 19. marts 1993.

Byfornyelsesnævnets bemærkninger til sagen

I udtalelse af 23. februar 1993 anfører SBS Byfornyelse, at byfornyelsesbeslutningen er meddelt til alle beboerne i karreerne den 19. december 1992.

Byfornyelsesnævnet har noteret sig, at det i meddelelsen til beboerne er oplyst, at beslutningen kan indbringes for byfornyelsesnævnet samt at indbringelse kan foretages af ejeren eller mindst 1/4 af lejerne skriftligt inden 6 uger, det vil sige inden den 1. februar 1993.

Såfremt det lægges til grund, at beboerne er underrettede om byfornyelsesbeslutningen den 19. december 1992 (lørdag), udløber klagefristen på 6 uger efter byfornyelseslovens § 80, stk. 1, lørdag den 30. januar 1993. Med henvisning til Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, punkt 212 samt praksis i en lignende kollegial klageinstans, Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn anser byfornyelsesnævnet fristen i denne sag for forlænget til den påfølgende hverdag, mandag den 1. februar 1993. Klagen, som er modtaget den 1. februar 1993, er herefter rettidig. I øvrigt skal bemærkes, at byfornyelsesnævnet ikke har hjemmel til at forlænge den i byfornyelseslovens § 80, stk. 1, omhandlede klagefrist på 6 uger.

I henhold til byfornyelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens beslutning indbringes for byfornyelsesnævnet af bl.a. mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, som berøres af afgørelsen.

Efter byfornyelsesnævnets opfattelse har en beboerrepræsentation, hverken kompetence efter byfornyelsesloven eller i kraft af en stillingsfuldmagt adgang til at indbringe en afgørelse af den omhandlede art for byfornyelsesnævnet.

På det foreliggende grundlag har byfornyelsesnævnet ikke fundet, at klageren er klageberettiget efter byfornyelseslovens § 24, stk. 1. Det bemærkes herved, at der ikke i overensstemmelse med byfornyelseslovens § 80, stk. 1, 2. punktum var vedlagt fornøden dokumentation for, at klageren på indbringelsestidspunktet repræsenterede mindst 1/4 af lejerne i hver af de to selvstændige matrikulerede ejendomme.

I øvrigt ses klagen ikke at angå spørgsmål om lovforståelse eller spørgsmål, som har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Herudover er det byfornyelsesnævnets opfattelse, at den indbragte byfornyelsesbeslutning ikke indeholder konkret afgørelse vedrørende de spørgsmål, som er rejst i klagen. Der er således ikke noget at klage over. For så vidt angår de i klagen rejste spørgsmål kan byfornyelsesnævnet henholde sig til redegørelsen i udtalelsen af 23. februar 1993 fra SBS Byfornyelse.

Supplerende skal det oplyses, at lejeforhøjelse som følge af byfornyelsesarbejderne skal varsles, jf. byfornyelseslovens § 60 a, stk. 1 og stk. 2. Ifølge bestemmelsen i § 60 a, stk. 4, kan enhver lejer af en beboelseslejlighed senest 6 uger efter modtagelse af lejeforhøjelseskravet indbringe det første krav om lejeforhøjelse og den første lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse for huslejenævnet. Ifølge § 60 a, stk. 5, skal lejen reguleres i overensstemmelse med huslejenævnets afgørelse.

Huslejenævnets afgørelse kan indbringes for ankenævnet, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene.

Som sagen er forelagt og med henvisning til foranstående bemærkninger skal det meddeles, at byfornyelsesnævnet ikke foretager sig videre i sagen.

Med venlig hilsen

Morten Engler

formand

Flemming Mortensen

sekretær

Sendt til

1. Beboerrepræsentationen

2. Direktoratet for Stadens Faste Ejendomme, Rådhuset, 1599 Kbh. V. J.nr. 6VV-2-2

3. SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 Kbh. K. J.nr. 2-13-251 LFW/ub

4. Ejendomsselskaberne, Gl. Kongevej 86 A, 1850 Frb. C

5. Bygge- og Boligstyrelsens 2. kontor, Stormgade 10, 1470 Kbh. K.

Ingen

En beboerrepræsentation har hverken kompetence efter byfornyelsesloven eller i kraft af en stillingsfuldmagt adgang til at indbringe en kommunes byfornyelsesbeslutning for byfornyelsesnævnet