Oprettelse af sikkerhedsorganisation og afslag på dispensation fra kravet om sikkerhedsorganisation
Statutory Text (3 Articles)
Oprettelse af sikkerhedsorganisation og afslag på dispensation fra kravet om sikkerhedsorganisation
Ved skrivelse af 26. marts 1993 har klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 3. marts 1993 om påbud om oprettelse af sikkerhedsorganisation på virksomheden og om afslag på anmodning om dispensation fra kravet om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Klagens indhold
Det anføres i klagen bl.a., at der er mere end 9 ansatte, men at der
i det daglige ikke er mere end 5 på virksomheden. Øvrige ansatte er
konsulenter, bosiddende og arbejdende i andre dele af Danmark, og de
kommer således ikke på fabrikken.
Det anføres videre, at virksomheden har fuld forståelse for, at en sikkerhedsorganisation kan være en nødvendighed, hvor kommandovejen er lang eller besværlig. På virksomheden drøftes spørgsmål af enhver art dagligt, hvorfor problemer bliver løst omgående. Dertil kommer, at en af de ansatte i produktionen har gennemført et § 9 sikkerhedskursus, og at virksomhedens salgsmedarbejder har undervist i sikkerhedsorganisationsopbygning/arbejde i mere end 1O år. Det anføres endelig bl.a., at ved oprettelse af sikkerhedsorganisation vil virksomheden få yderligere en udgift pålagt fra det offentlige uden at gavne medarbejderne og uden at forøge arbejdets og dermed produkternes kvalitet.
På denne baggrund ønsker virksomheden enten påbudet ophævet eller dispensation fra kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation.
Sagsforløb
Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det fremgar af udtalelsen af 26. april 1993 og af sagen i øvrigt, at kreds Nordjyllands amt den 17. december 1992 afgav påbud om oprettelse af en sikkerhedsorganisation på virksomheden.
Sikkerhedsorganisationen skal bestå af en eller flere sikkerhedsgrupper, som typisk skal dannes inden for velafgrænsede afdelinger eller delarbejdsområder, uanset hvilke fag der i øvrigt er repræsenteret i området. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant som sammen med en arbejdsleder udgør en sikkerhedsgruppe. Både sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen skal gennemføre et § 9 sikkerhedskursus.
påklager ved skrivelse af 7. januar 1993 kredsens påbud til direktoratet.
I forbindelse med sagens behandling i direktoratet blev klagen sendt til høring i kredsen. Kredsen oplyser ved skrivelse af 22. februar 1993 bl.a. direktoratet om, at virksomheden har 11 ansatte uden arbejdsledende funktioner, og at der ikke er ansatte med et ugentligt timetal pa under 1O timer i kontor- og administrative funktioner.
Ved afgørelse af 3. marts 1993 fastholder direktoratet kredsens påbud om oprettelse af sikkerhedsorganisation på virksomheden og meddeler samtidig afslag på anmodningen om dispensation fra kravet om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Direktoratet oplyser, at ved opgørelsen af antallet af ansatte på virksomheden som betingelse for at stille krav om sikkerhedsorganisation efter § 2 i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde tælles samtlige uden arbejdsledende funktioner med, også sælgere der aldrig eller kun sjældent kommer på virksomheden. Når samtlige ansatte uden arbejdsledende funktioner medtælles efter disse kriterier, beskæftiger virksomheden 11 ansatte.
Direktoratet henviser i udtalelsen af 26. april 1993 til afgørelsen 3. marts 1993 og oplyser, at bestemmelserne om oprettelse af sikkerhedsorganisation er begrundet i hensynet til arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed og en systematisk organisering af håndteringen af arbejdsmiljøspørgsmål i den enkelte virksomhed. Disse bestemmelser er ikke rettet mod forbedringer i produktets kvalitet, selvom dette i nogle tilfæ1de kan være en sidegevinst ved et veltilrettelagt sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Direktoratet indstiller, at afgørelsen af 3. marts 1993 fastholdes.
Arbejdsmiljrådets indstilling
Klagen har i henhold til Arbejdsmiljø1ovens 66, stk. 1, nr. 4 været forelagt Arbejdsmiljørådet.
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet er uenige i direktoratets fortolkning af reglerne om oprettelse af sikkerhedsorganisation. Dansk Arbejdsgiverforening finder, at i den konkrete situation, hvor der reelt kun er 5 personer tilstede til hverdag, bør reglerne for 20 ansatte anvendes, idet sælgernes arbejde kan sidestilles med arbejde på kontor og administration.
Ledernes Hovedorganisation, Akademikernes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, de kommunale og de statslige arbejdsgivere samt formanden støtter direktoratets indstilling.
Arbejdsministeriets afgørelse
Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man, med hjemmel i Arbejdsmiljøloven §§ 6 og 9 jf. bekendtgørelse nr. 392 af lO. august 1978 om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2, og bekendtgørelse nr. 469 af 6. oktober 1983 om sikkerhedsuddannelse §§ 1-3, tiltræder direktoratets afgørelse af 3. marts 1993, hvorefter påbydes at oprette sikkerhedsorganisation. Ministeriet tiltræder endvidere direktoratets afgørelse om afslag på anmodningen om dispensation fra kravet om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Arbejdsministeriet skal i den anledning oplyse, at der efter afgivelse af påbudet er kommet en ny bekendtgørelse om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde nr. 1181 af 18. december 1992, som ikke indeholder ændrede bestemmelser på dette punkt.
Arbejdsministeriets begrundelse
Der i afgørelsen lagt vægt på, at ved opgørelsen af antallet af ansatte på virksomneden som betingelse for at stille krav om sikkerhedsorganisation efter § 2 i bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde tælles samtlige ansatte uden arbejdsledende funktioner med, også sælgere der aldrig eller kun sjældent kommer på virksomheden. Når samtlige ansatte uden arbejdsledende funktioner tælles med, beskæftiger virksomheden 11 ansatte.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er praksis for at dispensere fra kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet.
P. M. V.
E. B.
A BEK nr 1181 af 18/12/1992, § 2.
Arbejdsministeriet har truffet afgørelse om oprettelse af sikkerhedsorganisation, da der er over 10 ansatte på virksomheden