Nominallån Mixlån Afdrag (* 1) Realkredit
Statutory Text (2 Articles)
Nominallån Mixlån Afdrag (* 1) Realkredit
Vedrørende fortolkningen af § 25, stk. 1 skrev Finanstilsynet i juni 1992 følgende
Bestemmelsen kan fortolkes således, at referencelånet er et lån med maksimal løbetid. Lånet må således have en vilkårlig løbetid og et vilkårligt restgældsforløb, når blot lånets løbende restgæld aldrig overstiger gælden på et mixlån, der har samme kontantprovenu, med maksimal løbetid.
Derimod mente tilsynet ikke, at bestemmelsen kunne fortolkes således, at referencelånet er et lån med maksimalt kontantprovenu. Det vil derfor kunne accepteres, at der i stedet for et mix-lån ydes et rent annuitetslån med kortere løbetid end den maksimale, når blot amortisationen ikke forløber langsommere end et mix-lån med samme provenu, men med maksimal løbetid. Det vil derimod ikke kunne accepteres, at der ydes et rent annuitetslån med samme (maksimale) løbetid, men med et mindre provenu end det maksimale, så den løbende restgæld i kraft af den lavere hovedstol altid vil være mindre end restgælden på et mix-lån med maksimalt provenu.
En forudsætning om maksimal referenceløbetid strider ikke imod en formålsfortolkning af § 25, stk. 1, modsat en forudsætning om maksimalt referenceprovenu, jf. muligheden for tillægsbelåning.
Tilsynet fortolker § 25, stk. 1, således, at referencelånet er et lån med maksimal løbetid. Lånet må have en vilkårlig løbetid og restgældsforløb, blot dets løbende restgælde aldrig overstiger gælden på et mixlån, der har samme kontantprovenu og maksimal løbetid. Referencelånet er ikke et lån med maksimalt kontantprovenu. Det er muligt at yde et rent annuitetslån med kortere løbetid end den maksimale, når blot amortisationen ikke forløber langsommere end for et mixlån med samme provenu og med maksimal løbetid. Et rent annuitetslån med maksimal løbetid, men med et provenu, der er mindre end det maksimale, kan ikke accepteres.