Handel med egne aktier - meddelelse til Fondsbørsen (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Handel med egne aktier - meddelelse til Fondsbørsen (* 1)
En investor klagede over en afgørelse truffet af Københavns Fondsbørs, hvorefter et selskabs handel med egne aktier i perioden september 1988 - marts 1990 ikke havde haft en sådan karakter, at der skulle have været givet meddelelse herom til Københavns Fondsbørs.
Københavns Fondsbørs, der havde gennemgået samtlige koncernens transaktioner med egne aktier, fandt ikke, at der var tale om et kvalificeret opkøb, der udløste en pligt til at give meddelelse til Fondsbørsen.
Da Finanstilsynets gennemgang af transaktionerne sammenholdt med selskabets egne oplysninger i noterne til årsregnskaberne viste betydelige divergenser, anmodede man Fondsbørsen om at undersøge sagen på ny. Undersøgelsen viste, at der havde været fejl i de oprindelige opgørelser, ligesom Fondsbørsen fik dokumentation for køb af yderligere 50.000 stk. egne aktier. Selskabet havde i en periode på 3-4 måneder købt aktier svarende til 8 % af aktiekapitalen og skulle derfor have givet meddelelse herom. Under hensyn til, at Københavns Fondsbørs havde ændret sin vurdering af sagen, anmodede man Fondsbørsen om at påtale forholdet.
(* 1) Offentliggjort i Beretning fra Finanstilsynet 1992
Finanstilsynet har anmodet Fondsbørsen om at påtale et selskabs manglende meddelelse til Fondsbørsen af køb af egne aktier svarende til 8% af aktiekapitalen over en periode på 3-4 måneder