Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed.

Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed.

Indsigelse mod ansøgning af varemærke VA 5992 1987, ordet PERCOL.

I medfør af bestemmelsen i § 20 i varemærkelov af 11. juni 1959 har Budde, Schou og & Co. A/S, København, på vegne Allied Colloids Limited, Storbritannien, i skrivelse hertil af 11 jun 1990 nedlagt indsigelse mod registreringen af det ovennævnte varemærke. Ansøgningen omfatter klasse 3: rengøringsmidler.

Til støtte for indsigelsen er det i ovennævnte skrivelse samt i skrivelse hertil af 10 aug 1990 gjort gældende, at det ansøgte mærke er forveksleligt med det for indsigerne under VR 2610 1972 registrerede varemærke PERCOL. Registreringen omfatter klasse 1: syntetiske polymere til industriel brug som flokkulanter, fortykningsmidler, retentionsmidler og suspenderende midler. Der er således tale om identiske mærker. Der er forbindelse mellem varer i klasse 1 og klasse 3 og de produkter, der er omfattet af indsigernes registrering anvendes ofte som tilsætningsmidler til rengøringsmidler. Det er almindeligt, at fabrikanter af rengøringsmidler gør meget ud af reklamemæssigt at fortælle forbrugerne, at det pågældende rengøringsmiddel indeholder et specielt tilsætningsmiddel med ganske særlige egenskaber. Derudover kan rengøringsmidler anvendes ikke alene i husholdningen, men også i industrien.

De har i brev af 15 jan 1991 imødegået indsigelsen og meddelt, at det ansøgte mærke aktuelt bruges i Danmark for et »vaskeplejemiddel uden voks med ekstra god rengøringseffekt«. Ansøgernes produkt er således et færdigt produkt til anvendelse både i industrien og i husholdningen, hvorimod indsigernes mærke er registreret for varer, som anvendes i en industriproces. Herved henvender mærket sig til en anden omsætningskreds end ansøgermærket. Selv om man i enkelte tilfælde kunne forestille sig, at syntetiske polymere indgår i rengøringsmidler, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at statuere vareartslighed. I den forbindelse henvises til, at Opal for ikke medicinske konfekturevarer samt kiks og biscuits ikke blev anset for at kollidere med Opal for mel. Endvidere blev Evergreen for såsæd ikke anset for at kollidere med Evergreen brugt for snitgrønt og snitblomster. Jade for præparater til rengøring i form af sæbespåner blev ikke anset for at kollidere med det identiske mærke for kosmetiske præparater. Handy søgt registreret for alle varer i klasse 2 blev ikke anset for forveksleligt med varemærket Handy brugt for lakfjerner, og endelig henvises til, at Capa ansøgt i klasse 1 for visse kunststoffer ikke ansås for at kollidere med Capa omfattende hele klasse 5. Der er også henvist til domspraksis, U. 74/568 SH, hvor »sukkerbrødskager« og »korn, mel og produkter heraf« ikke blev anset for at kollidere, idet retten udtalte, at dette »ikke kan omfatte ethvert produkt, hvori der indgår mel, uanset mængden af mel og produktets øvrige bestanddele samt forarbejdningsgraden«. Lignende betragtninger må kunne overføres i nærværende sag.

Indsigerne har i skrivelse af 29 apr 1992 fastholdt indsigelsen, idet man trods særdeles indgående overvejelser ikke finder det forsvarligt at indgå en aftale med Dem med henblik på en afgrænsning af vareområdet, idet en begrænsning har vist sig umulig. Deres argumentation om, at der er tale om et færdigt produkt overfor visse produkter til industriel brug afvises af indsigerne. Eksempelvis kan kaustisk soda benyttes som et færdigt produk til afsyring af gulve. Imidlertid kan det også købes i geleform, hvor fabrikanten har blandet produktet med vand »i en indutriproces«. De anførte eksempler i Deres skrivelse er ikke relevante for nærværende sag. Med hensyn til Fiesta-dommen udtalte dommen alene, at »korn, mel og produkter heraf ikke kan omfatte ethvert produkt, hvori der indgår mel, uanset mængden af mel og produktets øvrige bestanddele samt forarbejdningsgraden«. Iøvrigt er de eksempler, der er angivet i Deres skrivelse, ikke udtryk for en praksis, men derimod afgørelser i nogle specielle tilfælde.

De har i skrivelse hertil af 09 jul 1992 endnu en gang fastholdt ansøgningen og anført, at registreringens beskyttelse ikke bør udvides til at omfatte ethvert produkt indeholdende syntetiske polymere, der hvis de overhovedet er til stede, kun er hjælpestoffer i rengøringsmidler. Hovedingredienserne i rengøringsmidler er vaskeaktive stoffer. I den forbindelse Henviser De til Fiesta-dommen, som vedrørte ligeartethed mellem en hovedingrediens i et produkt, nemlig mel og selve produktet eller et af de mange produkttyper, hvori mel indgår. Det påpeges, at det skal tages i betragtning, gennem hvilke kanaler et produkt bliver solgt. Rengøringsmidler sælges både til den private husholdning og til større rengøringsselskaber, hvorimod syntetiske polymere leveres af underleverandører, der sælger dem videre til fagfolk eller fabrikanter. Der er således ingen kontakt med den almindelige forbruger. Med skrivelsen har De vedlagt nogle brochurer, hvoraf bl.a. varedeklarationen for Deres produkt fremgår.

Sagen er herefter optaget til afgørelse.

I medfør af § 14 stk. 1 nr. 6 i ovennævnte varemærkelov må et varemærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et her i landet efter en tidligere anmeldelse registreret varemærke.

For at to mærker kan anses for forvekslelige, skal der foreligge både varemærkelighed og varesammenfald eller vareartslighed.

Der er tale om to identiske kunstord, og der er således mærkelighed. Efter direktoratets opfattelse er der vareartslighed mellem rengøringsmidler og klasse 1: syntetiske polymere til industriel brug som flokkulanter, fortykningsmidler, retentionsmidler og suspenderende midler. Dette skyldes, at disse sidstnævnte varer kan udgøre en ikke helt lille bestanddel af rengøringsmidler. Efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed er mærkerne derfor forvekslelige. Det skal tilføjes, at der kan være risiko for, at det købende publikum kan opfatte rengøringsmidlet som hidhørende fra indsigerne, når mærkerne er identiske.

I anledning af de af Dem nævnte eksempler bemærkes, at netop ved afgørelse af om der foreligger vareartslighed, tages der i de konkrete tilfælde hensyn til varernes og mærkernes beskaffenhed.

Indsigelsen tages derfor til følge, og ansøgningen afslås i medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6 af hensyn til den under VR 2610 1972 foretagne registrering.

Den trufne afgørelse kan i medfør af § 44 i varemærkelov af 11. juni 1959, jfr. § 46 i varemærkelov af 06 jun 1991 indbringes for Patentankenævnet, Helgeshøj alle 81, 2630 Taastrup, inden 2 måneder fra dato. Det fastsatte klagegebyr på 4000 kr., må samtidig indsendes tilligemed en ankebegrundelse, der skal foreligge i 6 eksemplarer.

Med venlig hilsen

Inge Sander

Specialkonsulent

i indsigelsessager

Ingen

To identiske mærker bestående af kunstordet Percol blev anset for forvekslelige. Det ansøgte mærke omfattede rengøringsmidler i klasse 3, indsigermærket var registreret for syntetiske polymere til industriel brug som flokkulanter, fortykningsmidler, retentionsmidler og suspenderende midler i klasse 1.

Forvekslelighed blev statueret, da de sidstnævnte varer kan udgøre en ikke helt lille bestanddel af rengøringsmidler. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at der er risiko for, at det københavnske publikum kan opfatte rengøringsmidlet som hidrørende fra indsigerne, når mærkerne er identiske.