Arbejdstid for førere af færger
Statutory Text (3 Articles)
Arbejdstid for førere af færger
Vedr: Planlagt arbejdstid for førere af færger med holddrift.
På given foranledning skal det herved meddeles, at besætningsfastsættelser for færger med holddrift indeholder følgende forudsætninger
»Det er en forudsætning, at de i fastsættelsen omhandlede personer arbejder i holddrift og er i tjeneste såvel under hele overfarten som under almindelige korte havneophold.«
Besætningens maksimale arbejdstid reguleres i disse tilfælde af bestemmelserne i sømandslovens § 57 om hviletid, som imidlertid ikke gælder for skibsføreren.
Eftersom førere af omhandlede skibe ligeledes er i kontinuerlig tjeneste, må det - ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt - anses for uacceptabelt, hvis deres tjenesteperioder er tilrettelagt således, at de generelt overstiger de i sømandsloven bestemte maksimumsperioder.
På denne baggrund skal det herved meddeles, at det i forbindelse med besætningsfastsættelser for færger og passagerskibe, hvor arbejdet foregår i holddrift og hvor føreren er i tjene- ste hele perioden, er forudsat, at den planlagte maximale arbejdstid for føreren følger retningslinier, der svarer til hviletidsbestemmelserne i sømandsloven.
Ved først givne lejlighed vil besætningsfastsættelserne blive ændret i overensstemmelse hermed.
Ingen
For færger og passagerskibe, hvor arbejdet foregår i holddrift og hvor føreren er i tjeneste hele perioden, er forudsat, at den planlagte maximale arbejdstid for føreren følger retningslinier, der svarer til hviletidsbestemmelserne i sømandsloven.