Arbejdsskadestyrelsen anerkender halslidelse hos musiker (* 1)

Arbejdsskadestyrelsen anerkender halslidelse hos musiker (* 1)

En musiker havde en lang årrække været ansat som messingblæser i et orkester. Han blev syg, og det viste sig, at han gennem årene havde pådraget sig en lidelse i halsen i form af luftrørsbrok, som betød, at han måtte ophøre med sit arbejde som musiker. Han var ansat som tjenestemand.

Sygdommen er ikke nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Sagen blev derfor behandlet i Erhvervssygdomsudvalget.

Udvalget indstillede, at skaden blev anerkendt som arbejdsskade, og Arbejdsskadestyrelsen fulgte udvalgets indstilling.

Resultatet blev, at musikeren fik en mindre erstatning for men og en større erstatning for tab af erhvervsevne.

KOMMENTAR

Sagen viser, at også sjældne sygdomme kan anerkendes som opstået på grund af arbejdet, selv om de ikke står på listen over erhvervssygdomme. Der vil ofte være tale om sygdomme, der skyldes ansættelse i specielle erhverv.

Lidelser, der muligvis er arbejdsbetingede uden at stå på listen, kan kræves forelagt Erhvervssygdomsudvalget, eller Arbejdsskadestyrelsen kan selv på eget initiativ forelægge sådanne sager for Erhvervssygdomsudvalget.

Arbejdsskadeforsikringsloven giver ret til erstatning både for men, dvs. for varige og ikke ubetydelige gener i dagliglivet, og for tab af erhvervsevne, dvs. for nedsat indtjeningsmulighed i fremtiden.

Mindre skader fører ofte til små menerstatninger og en lille eller ingen erstatning for erhvervsevnetab - det sidste, fordi skaden nok giver visse gener, men ikke nogen (væsentlig) indtægtsnedgang.

Omvendt fører store skader typisk til betydelige erstatninger både for môen og erhvervsevnetab, fordi de store skader ofte giver væsentlige gener i hverdagen, samtidig med at de i høj grad påvirker indtjeningsevnen.

Den her omtalte sag er imidlertid et eksempel på, at visse helt specielle lidelser i særlige erhverv kan medføre ret beskedne gener i dagligdagen, men til gengæld betyde arbejdsophør i det særlige erhverv, det drejer sig om.

I denne sag udbetales der en høj, løbende erstatning for tab af erhvervsevnen. Styrelsen skønnede, at musikeren, der nærmede sig pensionsalderen, næppe kunne skaffe sig andet passende arbejde eller omskoles.

I en del arbejdsskadesager øver pensionsvilkår indflydelse på størrelsen af den udbetalte erstatning for tab af erhvervsevnen.

Da musikeren havde optjent fuld pensionsalder, fik han ved sin afsked ikke forhøjet pension ved fratrædelsen i form af tilskadekomstpension. Erstatningen for tab af erhvervsevnen kunne derfor udbetales uden det fradrag, som bliver aktuelt, hvis en tjenestemand får tilskadekomstpension og erstatning for erhvervsevnetab samtidig.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Viggo Bertram.

Halslidelse hos musiker