Legislator Case Law & Legislation
X19921005601 DK

Køb af vaskemaskine/tørretumbler. Uberettiget renteopkrævning ved afbetaling. Ødelagt tøj efter utilstrækkelig reparation (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1992 10056 Valid

Køb af vaskemaskine/tørretumbler. Uberettiget renteopkrævning ved afbetaling. Ødelagt tøj efter utilstrækkelig reparation (* 1)

En forbruger indgik aftale om køb af en kombineret vaskemaskine/tørretumbler i februar 1989. Købesummen blev berigtiget ved en udbetaling samt 11 på hinanden følgende afdrag. Der blev ikke udfærdiget en købekontrakt, ligesom der ikke blev aftalt rentebetaling. Da forbrugeren 11/2 år senere henvendte sig hos den erhvervsdrivende med en klage over, at der blev beregnet renter af købesummen, påførte den erhvervsdrivende oplysningen »løbende renter a 2% pr. måned fra købsdato« på forbrugerens kvittering.

I foråret 1990 blev der udført en reparation på apparatet, idet tørretumbleren varmede for meget. I efteråret 1990 fik forbrugeren ødelagt for ca. 500 kr. tøj, idet apparatets varmestyring ikke fungerede, således at tøjet blev overophedet med den følge, at det blev ødelagt. Den erhvervsdrivende oplyste, at der var indgået en mundtlig aftale om rentebetaling i forbindelse med købet af maskinen. Derfor afviste man klagerens krav om tilbagebetaling af renter, ligesom man afviste hendes krav om erstatning for det ødelagte tøj.

En erklæring fra forbrugerklagenævnets sagkyndige angav, at fejlen skyldtes en defekt termostat, hvilket burde have været opdaget ved reparationen. Forbrugerklagenævnet fandt, at reparatøren af maskinen havde pådraget sig et erstatningsansvar som følge af den utilstrækkelige reparation, ligesom den erhvervsdrivende sælger efter reglerne om produktansvar var ansvarlig for de opståede produktskader. disse to blev in solidum pålagt at erstatte det tab, som forbrugeren havde lidt på grund af det ødelagte tøj.

forbrugerklagenævnet fandt ikke, at den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at der var indgået en mundtlig aftale om rentebetaling med forbrugeren. Et rentekrav kunne heller ikke begrundes i andre regler i renteloven, hvorfor forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugeren var berettiget til at få tilbagebetalt den renteindbetaling, som den erhvervsdrivende med urette havde opkrævet hos hende.

Afgørelse 1992 10056 Valid

(* 1) Afgørelsen er gengivet i forbrugerstyrelsens juridiske årbog 1993, side ...

Afgørelse 1992 10056 Valid

En forbruger indgik aftale om køb af en vaskemaskine/tørretumbler.

Købesummen blev berigtiget ved en udbetaling og nogle afdrag. Der blev ikke udfærdiget købekontrakt eller i øvrigt aftalt rentebetaling. Den erhvervsdrivende opkrævede desuagtet betaling af renter. Efter nogen tids brug af maskinen fik denne en defekt, der forårsagede skade på forbrugerens tøj på grund af overophedning. Forbrugerklagenævnets sagkyndige konstaterede, at årsagen til skaderne på forbrugerens tøj skyldtes en mangelfuld reparation. Forbrugerklagenævnet fandt, at den erhvervsdrivende uberettiget havde opkrævet renter af forbrugeren, idet han ikke kunne dokumentere, at der var indgået en aftale om renteberegning, ligesom rentelovens regler ikke fandt anvendelse. Forbrugeren havde derfor krav på tilbagebetaling af indbetalte renter.

Forbrugerklagenævnet lagde samtidig til grund, at der var ansvar for det ødelagte tøj som følge af den utilstrækkelige reparation.

Den erhvervsdrivende og reparatøren blev in solidum pålagt erstatningsansvar for det ødelagte tøj.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →