Indeklima i børnehave

Indeklima i børnehave

Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til xxx Kommune

I skrivelse af 3. juni 1992 har A Kommune klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 13. maj 1992 om indeklima i børnehaven B.

Klagens indhold

Det anføres bl.a. til støtte for klagen, at de CO2-værdier, som kommunens tekniske forvaltning har målt, ikke overskrider de tilladelige 0,20 % CO2-værdier.

Sagens forløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at kreds xxx amt i tilsynsrapport af 14. januar 1992 afgiver påbud om, at der skal træffes foranstaltninger som sikrer, at sundhedsskadelige og generende påvirkninger fra indeklimaet ophører.

I skrivelse af 6. februar 1992 beskriver kommunens ejendomsafdeling målinger af CO2, som er foretaget i børnehaverne B og C. Afdelingen oplyser desuden, at det vil være forbundet med store vanskeligheder at etablere ventilationsanlæg i institutionerne.

I skrivelse af 17. februar 1992 indbringer A Kommune påbudet for direktoratet.

I forbindelse med klagen til direktoratet oplyser kredsen i skrivelse af 10. marts følgende

- børnehaven er indrettet i stueetagen i eksisterende etagebyggeri, hvor 3 lejligheder er slået sammen.

- institutionerne er ikke forsynet med mekanisk ventilation.

- både den subjektive oplevelse af rumluften og CO2-målingerne siger, at forholdene er utilfredsstillende.

- den naturlige ventilation er begrænset på grund af tætte vinduer og døre.

- ventilationen har muligvis været tilstrækkelig til en familie på 2 til 5 personer, men kredsen finder det indlysende, at den ikke er tilstrækkelig til en gruppe på 20 børn og 3 voksne.

På baggrund af kredsens oplysninger fastholder direktoratet i skrivelserne af 21. april og 13. maj 1992 påbudet.

I forbindelse med klagen til Arbejdsministeriet har kredsen oplyst, at der ikke er sket ændringer i de beskrevne forhold.

Direktoratet har oplyst, at Pædagogisk Kartels repræsentant i kommunerne, hvor børnehaverne er beliggende har foretaget målinger af CO2-indholdet i rumluften. Målingerne viser værdier på henholdsvis 0,33 og 0,34 % CO2. Kredsen deltog i besøget og vurderer, at målingerne er korrekt udført. Disse målinger er foretaget ved middagstid, hvor forholdene erfaringsmæssigt er mest kritiske.

Kommunen har senere foretaget to målinger sidst på eftermiddagen, som viste 0,18 og 0,20 % CO2. Der var henholdsvis 6 børn og voksne og 14 børn og 3 voksne tilstede ved kommunens målinger.

Direktoratet har endvidere oplyst, at luftens indhold af CO2 i rum, hvor der opholder sig mange mennesker, kan betragtes som indikator for ventilationens effektivitet. Af denne grund benytter direktoratet sådanne målinger til at bedømme ventilation. Denne anses som værende tilstrækkelig effektiv, når CO2-indholdet under normale forhold kun overstiger 0,2 14 i korte perioder, jf. AT-meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation. Det er altså ikke CO2- indholdet i sig selv, der har betydning, men dets indikation af ventilationens effektivitet.

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at CO2-værdierne stiger kraftigt om formiddagen for at nå et maksimum lige før frokost. I forbindelse med frokosten luftes der ud, hvorved værdien falder markant. Efter frokost stiger værdien igen, men når kun sjældent samme højder som før frokost. Derfor findes forskellen mellem kommunens og de af kredsen overvågede malinger ikke overraskende. Særlig ikke da en af kommunens målinger er foretaget med et meget begrænset antal børn tilstede.

Det er på baggrund af både kredsens og kommunens målinger direktoratets opfattelse, at ventilationen i institutionen er utilstrækkelig.

På denne baggrund har direktoratet indstillet, at direktoratets afgørelse 1992 fastholdes, således at der træffes foranstaltninger, som sikrer, at sundhedsskadelige og generende påvirkninger fra indeklimaet ophører.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været forelagt Arbejdsmiljørådet, der tiltræder direktoratets indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man tiltræder direktoratets afgørelse af 13. maj 1992, således at der skal træffes foranstaltninger, som sikrer, at sundhedsskadelige og generende påvirkninger fra indeklimaet ophører. Der henvises til § 13, nr. 15 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf. § 2 stk. 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden.

Foranstaltninger til imødekommelse af påbudet skal være tilendebragt senest 1. marts 1992.

Arbejdsministeriets begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at ventilationen pa baggrund af såvel kredsens som kommunens målinger findes at være utilstrækkelig.

P. M. V.

E. B.

Ingen

Krav om ventilationsanlæg i børnehave. CO2 indhold i luft var ikke eneste faktor, men såvel Arbejdstilsynets som kommunens målinger viste der var problemer. Ministeriet fastholdt derfor afgørelsen.