Fare ved alene arbejde

Fare ved alene arbejde

Den Danske Bagerstands Fællesorganisation

Bjerregårdsvej 16 3

2500 Valby 2113-12

I skrivelser af 2. april og 21. maj 1992 har en organisation A på vegne af virksomhed B klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelser af 10. marts 1992 vedrørende påbud i forbindelse med særlig fare ved alenearbejde og påbud i forbindelse med særlig risiko for vold i virksomheden.

Klagens indhold

Det anføres bl.a. til støtte for klagen, at der ikke er en særlig risiko for vold i den pågældende virksomhed. Kvarteret, hvor virksomheden er beliggende, er således ikke specielt uroligt, set i forhold til andre kvarterer i området, og virksomheden er ikke specielt isoleret beliggende set i forhold til de mange andre erhvervsvirksomheder i området.

Virksomheden har kun i to tilfælde været udsat for røverier, og dette er sket med meget kort mellemrum. Der har hverken før eller siden været røverier mod virksomheden.

Virksomheden har grundigt orienteret personalet om fremgangsmåden i forbindelse med eventuelle røverier, samt om hvorledes man ved agtpågivenhed helt kan undgå røverisituationer.

Herudover har virksomheden allerede gennemført mange foranstaltninger for at nedbringe risikoen for vold mod personalet mest muligt. Der er således bl.a. etableret pengeboks, ligesom man ved fastlæggelse af arbejdstimer søger at mindske risikoen for de ansatte så meget som overhovedet muligt, fx ved nye rutiner med løbende tømning af kassebeholdning.

Sagens forløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at kreds xxx amt i tilsynsrapport af 15. november 1991 overfor virksomheden dels afgav påbud om, at der skulle træffes foranstaltninger, som nedbringer risikoen for vold mest muligt, og dels afgav påbud om, at unge under 18 år ikke må arbejde alene i virksomheden udenfor normal åbningstid svarende til efter kl. 17.30 på hverdage, efter kl. 13.00 på lørdage og på intet tidspunkt om søndagen.

A klagede den 25. november 1991 på vegne af virksomheden over begge kredsens påbud.

Direktoratet fastholdt ved afgørelser af 10. marts 1992 begge påbud.

Direktoratet lægger i afgørelserne vægt på at der i 1991 blev begået 3 røverier mod virksomheden: at virksomheden er isoleret beliggende: samt at den ansatte, som arbejder alene efter normal åbningstid, ikke har mulighed for at tilkalde en anden, som umiddelbart kan komme tilstede, men alene politiet eller ejeren fra dennes bopæl et andet sted i byen.

I anledning af klagen til Arbejdsministeriet har direktoratet hørt kredsen, som i skrivelse af 8. juli 1992 har oplyst, at butikken blev inspiceret den 22. maj 1992.

Kredsen har konstateret, at der til forskel fra sidste inspektion nu er opsat to skilte, som informerer om tv-overvågning af butikken, og at der i selve butikken er opsat tv-overvågning med kontinuerlig båndoptagelse på videomaskine.

Kredsen bemærker dog, at man ikke finder det acceptabelt, at videomaskinen står synligt og frit tilgængeligt, således at hele maskinen kan fjernes med et håndfast greb og i givet fald medbringes efter et gennemført røveri. Maskinen bør efter kredsens opfattelse være sikret fx i et forsvarligt aflåst skab eller lignende.

En telefon i butikslokalet giver ikke fornøden mulighed for alarmering. Der bør istedet være en automatisk indrettet alarmeringsfunktion (tavs overfaldsalarm).

Direktoratet er enig i kredsens betragtninger, og bemærker, at ved etableringen af de foranstaltninger, som skal nedbringe risikoen for vold ved alenearbejde, bør det nøje vurderes, om foranstaltningerne i praksis fungerer efter hensigten. Således kan en frit tilgængelig og usikret videomaskine netop indbyde til forsøg på røveri.

Det er fortsat direktoratets opfattelse, at der i bagerbutikken er en særlig fare ved alenearbejde.

For så vidt angår påbudet i forbindelse med særlig risiko for vold, er det stadig direktoratets opfattelse, at de begåede røverier mod bagerbutikken viser, at der er en konkret risiko for vold, og at dette sammen med butikkens beliggenhed og indretning gør, at der uanset eventuelle foranstaltninger til forebyggelse af røverier også fremover må anses for at være en særlig risiko for vold i virksomheden.

På denne baggrund har direktoratet indstillet, at direktoratets afgørelser af 10. marts vedrørende henholdsvis påbud i forbindelse med særlig fare ved alenearbejde og påbud i forbindelse med særlig risiko for vold i virksomheden beliggende xxx fastholdes.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været forelagt Arbejdsmiljørådet, der tiltræder direktoratets indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man tiltræder direktoratets afgørelser af 10. marts, således at der skal træffes foranstaltninger, som nedbringer risikoen for vold mest muligt, og således at unge ikke må arbejde alene uden for normal åbningstid i virksomheden. Der henvises til § 11 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse og til § 16 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 103 af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde nu ændret til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 524 af 19. juni 1992.

Arbejdsministeriets begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der i virksomheden fortsat er en særlig fare ved alenearbeje. De foranstaltninger, som virksomheden har truffet, anses ikke at være tilstrækkelige til at nedbringe risikoen for vold mest muligt.

Herudover er det ministeriets opfattelse, at de begåede røverier mod virksomheden samt dennes beliggenhed viser, at der er en konkret risiko for vold.

Arbejdsministeriets BKG nr. 323 af 070783 § 11, Arbejdsministeriets BKG nr. 103 af 150289 § 16, Arbejdsministeriets BKG nr. 524 af 190692.

Unge under 18 år arbejder alene i virksomhed efter normal åbningstid uden mulighed for at tilkalde en anden. Risiko for vold.