Erhvervelse af aktier i moderselskab (holding) - solvensberegning (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Erhvervelse af aktier i moderselskab (holding) - solvensberegning (* 1)
Tilsynets skrivelse af 1. februar 1991 til direktionen for en sparekasse A/S
»I skrivelse af 28. december 1990 har sparekassen ansøgt om tilladelse til at erhverve/foretage belåning af aktier i sparekassens moderselskab, et holdingselskab A/S.
Tilsynet skal i denne anledning give tilladelse til, at sparekassen erhverver aktier i holdingselskabet. Det forudsættes, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 48, stk. 6, overholdes. Det er endvidere en betingelse, at sparekassen, ved opgørelsen af den ansvarlige kapital i henhold til bank- og sparekasselovens § 21a, fradrager beholdningen af aktier i holdingselskabet i kernekapitalen i overensstemmelse med bestemmelsen i § 21a, stk. 3, om fradrag for egne aktier.
Belåning af aktier i holdingselskabet er ikke omfattet af kravet om tilladelse i bank- og sparekasselovens § 27, såfremt der er tale om sikkerhed for lån til uafhængige tredjemænd«
(* 1) Trykt i »Finanstilsynets beretning 1990«
Finanstilsynet har meddelt en sparekasse tilladelse til erhvervelse af aktier i moderselskabet (holding). Det er en betingelse, at sparekassen foretager fradrag i kernekapitalen for beholdningen jf. § 21a, stk. 3