'Buy-back' - klausuler, forsikringsvirksomhed (* 1)

»Buy-back« - klausuler, forsikringsvirksomhed (* 1)

I dagspressen havde der i en længere periode været omtalt særlige reklamefremstød, hvorefter forbrugere i forbindelse med køb af for eksempel hårde hvidevarer, tæpper og radio-TV-apparater på nærmere fastsatte vilkår garanteredes tilbagebetaling af den erlagte købesum efter 10 år.

Produktet bestod af følgende

Ved køb af en vare fik kunden udleveret en ansøgningsformular, der i udfyldt stand kunne sendes til et centralt administrationskontor, der udstedte et garanticertifikat til køberen, såfremt betingelserne herfor var opfyldt. I henhold til det udstedte certifikat garanterede henholdsvis et engelsk forsikringsselskab og et selskab, der havde afdækket sin garanti i et engelsk forsikringsselskab, for tilbagebetaling af et beløb svarende til den nominelle købesum, der var betalt for varen 10 år efter købets foretagelse, såfremt certifikatet på dette tidspunkt blev indsendt til administrationskontoret af den person, der var anført på og som havde underskrevet certifikatet. Garanticertifikatet kunne således ikke overdrages til andre. Af tilbagebetalingsordningerne fremgik som en afgørende betingelse for beløbets udbetaling, at kunden var i live efter de 10 år og kunne præsentere sit tilbagebetalingskrav.

Livsforsikring er i henhold til det almindelige forsikringstekniske begreb karakteriseret ved, at der er tale om en forsikringsart, hvor menneskers liv eller død er den relevante forsikringsbegivenhed.

Efter en nærmere vurdering blev produktet anset som et livsforsikringsprodukt, en livsbetinget kapitalforsikring, der alene må tegnes af livsforsikringsselskaber med koncession hertil. Da det fremgik af certifikaterne, at disse tilbagebetalingsgarantier var fuldt forsikrede i engelske forsikringsselskaber, der ikke var etableret her i landet, blev det yderligere statueret, at de danske detailhandlere derved medvirkede til at formidle direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer tegnet hos andre end her i landet etablerede forsikringsselskaber eller generalagenturer for udenlandske selskaber i strid med LFV §220, stk. 1, nr. 1.

Finanstilsynet har efterfølgende udtalt, at såfremt garanticertifikaterne ændres således, at garantibevisets indløsning ikke er afhængig af, at den pågældende kunde personligt er i live på det konkrete tidspunkt 10 år efter købets afslutning, men det i stedet gøres muligt at lade beviset gå i arv til hvem som helst, vil produktet ikke længere indeholde et forsikringselement.

(* 1) Afgørelsen er trykt i »Beretning fra Finanstilsynet 1991«

Tilsynet fandt at en ordning, der ved køb af visse forbrugsgoder, under visse betingelser garanterede tilbagebetaling af den erlagte købesum efter 10 år, var en livsforsikring.

Udtalt at dette ikke ville være tilfældet, såfremt ordningens garantibevis kunne gå i arv til hvem som helst