Klage over branches adfærd vedrørende prisfastsættelse ikke omfattet af konkurrenceloven (* 1)

Klage over branches adfærd vedrørende prisfastsættelse ikke omfattet af konkurrenceloven (* 1)

Konkurrencerådet har afvist en anmodning fra Håndværksrådet om, at benzinselskabernes muligheder for at ændre priser begrænses til en gang om dagen.

Håndværksrådet, der bl.a. repræsenterer benzinforhandlere med automobilværksteder, som ikke er mærke-værksteder, mener, at priskrige startes efter behag af benzinselskaberne og betyder store udgifter for forhandlerne. Forhandlerne tvinges herved til at afgive en del af avancen i priskrigsstøtte til selskaberne. Benzinforhandlerne er tæt bundet til selskaberne og har ikke mulighed for fx at skifte selskab uden at pådrage sig større omkostninger.

For at begrænse priskrigene ønsker Håndværksrådet indført en permanent kontrol med benzinforhandlernes markedsføringspolitik, og at benzinselskabernes mulighed for prisændringer bliver begrænset, således at benzinselskaberne kun må ændre priser en gang om dagen.

Benzinforhandlernes binding til olieselskaberne

Håndværksrådet fremhævede i sin anmodning til Konkurrencerådet, at selv om benzinforhandlernes retsstilling over for benzinselskaberne på en række områder er blevet forbedret ved ændringen af lov om benzinforhandlerkontrakter (lov nr. 234 af 6. juni 1985 om benzinforhandlerkontrakter som ændret ved lov af 7. juni 1989), er der stadig en række problemer i forholdet mellem benzinforhandlerne og benzinselskaberne.

Forholdet mellem benzinselskaberne og forhandlerne blev før 1985 administreret af Monopoltilsynet. Baggrunden for loven om benzinforhandlerkontrakter var, at Monopoltilsynets indgreb over for benzinforhandlerkontrakter flere gange blev underkendt af Monopol-ankenævnet. Monopoltilsynet fandt bl.a., at de meget lange bindinger i kontrakterne - helt op til 10 år - var urimelige.

Benzinselskaberne er af den opfattelse, at loven har ført til en styrkelse af benzinforhandlernes position, og at forhandlerne vil kunne udnytte dette til at skifte leverandørselskab.

Priskrige har lokal oprindelse

Priskrige har næsten altid en lokal oprindelse, viser en undersøgelse fra Monopoltilsynet i 1983. En meget almindelig form for priskrige er således de såkaldte festdagstilbud. Det er nedsættelser, der forekommer i forbindelse med åbning af en ny station, ombygning, fødselsdag, jubilæum mv. Nedsættelsen averteres i den lokale presse ofte med en begrænset varighed. Afhængigt af de lokale konkurrenceforhold kan herved startes en nedadgående prisspiral i de tilfælde, konkurrenterne føler, at de må gå ind med tilsvarende prisnedsættelser.

En anden form er visse dagligvarebutikkers anvendelse af benzin som »lokkevare« med prisnedsættelser op til weekender og højtider. Endelig peges på visse selskabers prisfastsættelse med lavere listepriser (lavprisselskaberne) og den manglende accept i branchen af prisforskelle mellem stationer med forskelligt serviceniveau (fx automatsalg).

Høringen af benzinselskaberne bekræfter, at beskrivelsen i Monopoltilsynets 1983-undersøgelse stadig er gældende. Det fremgår endvidere, at selskaberne ser deres prisnedsættelser som defensive modforholdsregler over for andre selskabers eller forhandleres prisnedsættelser, og selskaberne kun deltager i prisnedsættelser efter forhandlernes ønske. I den forbindelse medvirker det forhold, at forhandleren selv skal bære en del af prisnedsættelsen, til at begrænse priskrigenes udstrækning lokalt.

Konkurrencerådets konklusion

Konkurrencerådet finder ikke, at konkurrenceloven kan give hjemmel til en permanent kontrol med en hel branche, herunder at prisændringer kun må foretages maksimalt en gang om dagen.

Håndværksrådet har i sin henvendelse givet en række eksempler på, at forhandlerne er bundet til benzinselskaberne. Disse eksempler er næsten alle tilbagevist af benzinselskaberne. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved benzinselskabernes argument om, at benzinforhandlerne frivilligt deltager i selskabernes markedsføringsaktiviteter.

Oplysninger fra benzinselskaberne og Monopoltilsynets erfaringer med hensyn til priskrige bekræfter ikke, at benzinselskaberne starter priskrige, når det »behager et selskab«. Starten på en priskrig kan i mange tilfælde henføres til almindelige markedsføringsaktiviteter, som i det konkurrenceprægede marked under visse omstændigheder medfører en nedadgående prisspiral, hvor benzinselskaberne ved tilskud til de enkelte forhandlere søger at hjælpe disse.

Konkurrencerådet finder i øvrigt, at priskrige er tegn på konkurrence på et benzinmarked, hvor selskaberne er meget på vagt over for hinanden i den strukturtilpasning, som løbende sker ved nedlæggelse af benzinsalgssteder.

En samlet vurdering af Håndværksrådets henvendelse giver således ikke grundlag for Konkurrencerådet til at iværksætte særlige aktiviteter med henblik på en forøget overvågning af benzinmarkedet.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1991-2, s. 156-157

Konkurrencerådet har afvist en anmodning fra Håndværksrådet om, at benzinselskabernes muligheder for at ændre priser begrænses til en gang om dagen. Rådet fandt ikke, at konkurrenceloven kunne give hjemmel til en permanent kontrol med en hel branche, herunder at prisændringer kun må foretages maksimalt en gang om dagen.