Smøreoliepumper i fremdrivningsmaskineri
Statutory Text (3 Articles)
Smøreoliepumper i fremdrivningsmaskineri
Søfartsstyrelsen skal hermed meddele, at man på baggrund af fremsendt dokumentation samt stedfunden besigtigelse, kan tillade at Mercedes - Benz dieselmotorer, typerne
MTU type 12V 183 TE 61
MTU type 12V 183 TE 62
installeres i skibe over 2o tons, uanset bestemmelsen i regel 18, stk. 6.2, kapitel II-1 i Skibstilsynets meddelelser C for ikke-konventionslastskibe samt stk. 8.186, kapitel VIII i Søfartsstyrelsens meddelelser »E« ikke er opfyldt, hvad angår kravet om reservesmøreoliepumpe.
Det forudsættes dog, at firmaet underretter Søfartsstyrelsen, såfremt omhandlede motorers smøreoliesystem (herunder smøreoliepumpen) undergår væsentlige konstruktionsændringer eller såfremt firmaet eller autoriserede værksteder konstaterer eller bliver underrettet om motorhavarier, hvor årsagen kan henføres til svigt af smøreoliepumpe.
I øvrigt skal meddeles, at indholdet i nærværende skrivelse senere vil blive publiceret i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.
Per Rasmussen
Skibsinspektør
Ingen
Søfartsstyrelsen tillader, at Mercedes-Benz dieselmotorer, typerne MTU type 12V 183 TE 61 og MTU type 12V 183 TE 62 installeres i skibe over 2o tons, uanset kravene til reservesmøreoliepumpe ikke er opfyldt.