Dispensation fra besætningsloven
Statutory Text (3 Articles)
Dispensation fra besætningsloven
I skrivelse af 7. februar 1991 ansøger rederiet om tilladelse til at Gunnar Kristensen, cpr. nr. 040144- , fører M/S BALTIC KIES 1, OUZK, uanset at han ikke er i besiddelse af det i besætningsfastsættelsen for skibet foreskrevne sønæringsbevis som skibsfører.
I denne anledning meddeles det, at Søfartsstyrelsen ikke kan bevilge det ansøgte.
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelserne i lov om skibes besætning i dette tilfælde ikke giver grundlag for dispensation, da det overfor Søfartsstyrelsen er oplyst, at der findes adskillige ledige navigatører, der opfylder lovens kvalifikationskrav for at kunne gøre tjeneste i ovennævnte stilling.
Ingen
I medfør af § 16, stk. 2, i besætningsloven kan Søfartsstyrelsen under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationale vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan en stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.