Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente rengøringsvogne på hospital

Begrænsning i anvendelsen af håndbetjente rengøringsvogne på hospital

Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til A Amt

»Ved skrivelser af 29. oktober og 9. november 1990 og 8. januar 1991 med bilag har A Amt, Sygehusforvaltningen, klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 15. oktober 1990 om tilrettelæggelse af rengøringsarbejdet herunder specielt om anvendelse af håndbetjente rengøringvogne på Sygehus B.

Klagens indhold.

Til støtte for klagen anføres bl.a. følgende

Arbejdet med rengøringsvognene er ikke sundhedsskadeligt. Kombineret med en fyldestgørende instruktion viser erfaringerne fra andre sygehuse og institutioner, at vognene fungerer til rengøringsassistenternes fulde tilfredshed og uden helbredsskadelige virkninger.

Arbejdstilsynets vedvarende afvisning af fejlbetjeningsproblematikken, som efter sygehusforvaltningens og de tilknyttede teknikeres vurderinger er den helt afgørende årsag til problemerne på Sygehus B.

Afprøvnings- og måleprocedurerne ved testningen af de forbedrede vogne efterlader tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet bruger samme måleprocedure som selskabet C, ligesom der er en betydelig forskel på de forskellige målinger, Arbejdstilsynet har gennemført.

Direktoratet har ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring, idet man i det endelige påbud af 15. oktober 1990 har lagt oplysninger til grund for afgørelsen, som sygehusforvaltningen ikke tidligere har været præsenteret for og derfor ikke har kunnet forholde sig til.

Det har gennem hele sagen undret sygehusforvaltningen, at en vogn, som benyttes i mange tusind eksemplarer i resten af landet med accept af de derværende sikkerhedsorganisationer, pludselig på et enkelt sygehus kan give anledning til massive anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser.

Det understøtter i forvaltningens øjne antagelsen om, at opfølgningen af den nødvendige instruktion om brug af vognen ikke er sket, hvor det ligeledes har undret, at direktoratet/kredsen kategorisk har afvist en forbedret/fornyet instruktion som et brugbart initiativ.

Sygehusforvaltningen har ikke på noget tidspunkt fået forevist anmeldelser eller uddrag af disse. Det har derfor været meget vanskeligt at forholde sig detaljeret til de konkrete klager over vognene.

Sygehusforvaltningen har gennem hele forløbet erkendt, at det lokale sikkerhedsudvalg på Sygehuset B ikke blev inddraget ved indkøb af vognene. Det er blevet understreget, at fællesindkøb gør det vanskeligt at inddrage alle de lokale sikkerhedsudvalg, men sygehusforvaltningen er opmærksom på, at der nødvendigvis må findes en for sikkerhedsorganisationerne tilfredsstillende løsning på dette problem.

Forvaltningen finder, at Arbejdstilsynet i sin sagsbehandling har forholdt sig meget overfladisk til det problem, der ligger i budgetmæssigt at skulle udskifte 400-500 rengøringsvogne på sygehusene i amtet.

Arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsmiljøet må nødvendigvis sættes i relation til de omkostninger, der er forbundet med arbejdsprocessen. Derfor har sygehusforvaltningen tidligere tilkendegivet, at der ved vurderingen af fx tekniske hjælpemidler må indgå en sondring mellem, hvornår et hjælpemiddel er sundhedsmæssigt forsvarligt, og hvornår det er optimalt.

Supplerende til klagen bemærkes følgende

At sygehusforvaltningen hele tiden har erkendt, at der på Nyborg Sygehus ikke har været en tilstrækkelig instruktion og opfølgning af denne om brugen af rengøringsvognene.

Amtet har netop som fået bevilget midler til ansættelse af en ergonomi-konsulent, som udelukkende skal have til opgave at bistå personalet på amtets sygehuse med at forebygge skader i forbindelse med udførelse af forskelligt arbejde. I første fase ved at instruere rengøringsassistenterne på Sygehuset B om den konkrete brug af rengøringsvogne.

Sagsforløb.

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at Arbejdstilsynet kreds XX amt den 23. februar 1988 afgav påbud om, at arbejdet skulle tilrettelægges og udføres således, at unødig fysisk belastning samt uhensigtmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser undgås. Desuden blev det påbudt, at der ved rengøringsarbejdet skulle anvendes tekniske hjælpemidler i den udstrækning, der er mulighed herfor.

Kredsen vejledte om, at der fandtes 2 typer rengøringsvogne, hvoraf den fodbetjente er den ergonomisk bedste, samt at der, for at undgå unødige fysiske belastninger, skal tages hensyn til dette ved indkøb af vogne.

I afgørelse af 22. januar 1990 meddeler direktoratet, at direktoratet forventer, at der vil blive udviklet en teknisk foranstaltning, der reducerer belastningerne ved brug af den håndbetjente rengøringsvogn, denne foranstaltning skal være indført på samtlige håndbetjente rengøringsvogne på B Sygehus senest den 1. juni 1990. I den mellemliggende periode må hver rengøringsassistent kun benytte håndbetjente vogne ved gulvrengøring 1 1/2 time om dagen.

I afgørelse af 15. oktober 1990 meddeler direktoratet, at ovennævnte frist er sat i bero, fordi produktudviklingen af rengøringsvognene ikke er gået så hurtigt som forventet.

Direktoratet meddeler endvidere, at det påbydes amtets sygehusforvaltning at sikre, at rengøringsarbejdet på Sygehuset B planlægges, tilrettelægges og udføres således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger samt uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og opfølgning. Endvidere påbydes amtet at sikre, at de ansatte er instrueret om de risici, der er forbundet med rengøring, og hvorledes disse kan forebygges, samt modtage oplæring i brug af tekniske hjælpemidler, samt en for arbejdet relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Direktoratet gav følgende vejledning i hvordan påbuddet kunne opfyldes

Den håndbetjente rengøringsvogn erstattes med et andet teknisk hjælpemiddel, f.eks. en fodbetjent.

Rengøringsnormen nedsættes.

Arbejdet med gulvmopning tilrettelægges passende varieret, med et andet arbejde eller pauser, der sikrer de anvendte muskler og sener passende restitution.

Det fremgår af direktoratets udtalelse til sagen, at rengøringsarbejde er belastende for bevægeapparatet, og at der i det konkrete tilfælde er tale om, at arbejdet er tilrettelagt og udført således, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelige belastninger.

Arbejdstilsynets kreds XX Amt har til direktoratet oplyst, at kredsen i løbet af en 3-årig periode har modtaget 64 anmeldelser af konstaterede eller formodede arbejdsbetingede bevægeapparatskader relateret til rengøringsarbejdet. Anmeldelserne kommer fra flere sygehuse i amtet, men størsteparten er fra Odense Sygehus (48 anmeldelser) og B Sygehus har 8 anmeldelser.

Der er angivet følgende arbejdsforhold som årsag til anmeldelserne: pressearbejde, mobbearbejde, tungt og monotont arbejde og øget arbejdspres. Der kan registreres en tidsmæssig sammenhæng mellem rengøringsvognens gradvise indførelse og stigningerne i anmeldelserne.

Kredsen og direktoratet har gjort forvaltningen opmærksom på, at den håndbetjente vogn er meget belastende for håndled, albue og skulder ved presning af moppen. Pressen betjenes med en hånd, ryggen er sidebøjet og vredet, hvorved der sker en asymmetrisk belastning af arm, skulder og ryg. Samtidig vrides moppeskaftet ud til siden med den anden hånd.

Det er direktoratets opfattelse, at et asymmetrisk pressetryk på minimum 200N (ca. 20 kg) er sundhedsskadeligt, når det gentages ofte, idet rengøringsarbejde (mopning) i sig selv er belastende for bevægeapparatet med deraf følgende risiko for skader. Direktoratet har bl.a. vejledt om, at et nedadrettet tryk med en hånd ikke bør overstige 50N (ca. 5 kg).

Direktoratet har endvidere vejledt om, at friktionen mellem moppe og gulv bør reduceres, at moppen bør være lettere samt at moppeskaftet skal kunne vrides inden for vognens bredde, dvs. vinkelret på vognen.

Angående spørgsmålet om instruktion er direktoratet fortsat af den opfattelse, at instruktionen skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold og den praktiske udførelse af arbejdet. En teoretisk instruktion givet under optimale tids- og arbejdsforhold afspejler ikke i fornødent omfang de ansattes arbejdsvilkår.

Direktoratet har ingen kommentarer til det af forvaltningen fremsendte program for introduktionskursus, som er udarbejdet af selskabet XX- service. Direktoratet har ikke tidligere fået forevist skriftligt materiale vedrørende instruktion, og det foreliggende er dateret juni 1990, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om instruktionen er ændret/forbedret i forhold til tidligere.

Direktoratet har endvidere anført, at valg af tekniske hjælpemidler skal passe til forholdene samt de personer, der skal anvende dem, idet det bemærkes, at rengøringsvognene er indkøbt, uden at sikkerhedsorganisationerne har været inddraget.

Sikkerhedsgruppen for rengøringspersonalet på B Sygehus finder, at den fodbetjente rengøringsvogn bedst opfylder de arbejdsmiljømæssige hensyn. Supplerende har direktoratet oplyst, at den fodbetjente vogn blev anvendt på B Sygehus, før rengøringsarbejdet blev omlagt via XX-service, at moppen er lettere og trækkraften for at føre moppen over gulv er ca. det halve af trækkraften for moppen på den håndbetjente vogn.

Angående bemærkningerne om, at der er tilfredshed med rengøringsvognene på andre sygehuse i amtet, bemærker direktoratet, at det ikke ændrer ved det forhold, at der p.t. er 64 anmeldelser af konstaterede/formodede bevægeapparatskader.

Med hensyn til validiteten af kredsens undersøgelse og de fremkomne måleresultater er det direktoratets opfattelse, at kredsens undersøgelse giver et dækkende billede af rengøringsassistenternes praktiske anvendelse af vognen. Det fremgår af kredsens undersøgelse »Måling af hånd/armbelastning« af 25. maj 1990, at et let og langsomt tryk kan bringe pressen i bund med en lavere kraft end et hurtigt og hårdt tryk, men at der herved også er en større restvandmængde i moppen. De målte værdier er derfor et udtryk for den kraft, som rengøringsassistenten finder er nødvendig for, at moppen kan tørre gulvet effektivt.

Direktoratet finder, at det er korrekt, at kredsen har lagt 30N til de målte værdier, idet dynamometret har været nulstillet i udgangsposition og dermed ikke måler den ekstra kraft i nedadgående retning, som dets egenvægt udgør. Det bemærkes, at 200N er den mindste belastning, som kredsen målte ved undersøgelsen.

Angående spørgsmålet om rengøringsnormer er det direktoratets opfattelse, at de af forvaltningen fremsendte arbejdsplaner hverken be- eller afkræfter dette spørgsmål, idet det ikke fremgår, hvor meget gulvrengøring den enkelte rengøringsassistent udfører.

Direktoratet har på intet tidspunkt antaget, at der anvendes en fast rengøringsnorm, men har ved skrivelse af den 15. august 1990 fra et andet sygehus i amtet fået oplyst, at 1,5 times rengøring med gulvaskesystemet svarer til ca. 450 (m2) gulvrengøring, hvilket svarer til en rengøringsnorm på 300 (m2) i timen. Af skrivelsen frembar det, at oplysningen stammer fra et brev, hvori Sygehusforvaltningen meddeler, hvor mange (m2) en husassistent må vaske med den håndbetjente rengøringsvogn, og direktoratet har ikke fundet grundlag for at betvivle rigtigheden heraf.

Direktoratet beklager, at forvaltningen finder, at direktoratet har tilsidesat forvaltningslovens regler om partshøring, idet det dog bemærkes, at spørgsmålet om høj eller lav rengøringsnorm ikke har haft indflydelse på udformningen af selve afgørelsen, som er et (generelt) funktionspåbud, hvor nedsættelse af rengøringsnormen indgår som en del af metodevejledningen.

Det frembar af afgørelsen af 15. oktober 1990, at selskabet C ved produktudvikling af rengøringsvognen ikke har opnået den af direktoratet angivne standard inden for den fastsatte frist. Arbejdstilsynet modtog stadig mange anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, og direktoratet var derfor nødsaget til at afgive et nyt påbud.

Angående forvaltningens ønske om at blive gjort bekendt med indholdet af anmeldelserne bemærker direktoratet, at direktoratet ikke er bekendt med, at forvaltningen tidligere har fremsat et officielt ønske herom.

Direktoratet finder i øvrigt ikke, at det burde være nødvendigt for, at forvaltningen kan forholde sig detaljeret til klagerne, idet Arbejdstilsynet har redegjort for, hvori de sundhedsskadelige belastninger består, samt vejledt om hvordan de sundhedsskadelige belastninger kan reduceres.

Med hensyn til det af forvaltningen anførte om udskiftning af 400-500 rengøringsvogne, samt at der må sondres mellem, hvornår et hjælpemiddel er forsvarligt eller optimalt, kan det oplyses, at Arbejdstilsynet ikke har påbudt udskiftning af vognene, men at det alene indgår som et af flere metodeforslag til opfyldelse af funktionspåbudet, idet det er direktoratets vurdering, jf. tidligere, at et tryk på 200N er sundhedsskadeligt, når det gentages ofte, hvorved der ikke er tale om en forsvarlig anvendelse.

Direktoratet finder det positivt, at Amtet påregner at ansætte en ergonomikonsulent, som skal bistå personalet på de fynske sygehuse med at forebygge skader i forbindelse med udførelse af forskelligt arbejde.

Direktoratet finder, at det er et tiltag med henblik på opfyldelse af den del af direktoratets påbud, som omhandler instruktionen af de ansatte.

For så vidt angår den øvrige del af påbudet har forvaltningen oplyst, at rengøringsassistenterne ikke har gulvrengøring i det omfang, som direktoratet har antaget, samt at arbejdet er varieret tilrettelagt. Under forudsætning heraf finder direktoratet, at direktoratets vejledning om nedsættelse af rengøringsnormen og en mere varieret tilrettelæggelse af arbejdet allerede er udført praksis.

Tilbage udestår således alene spørgsmålet om rengøringsvognen. Her kan direktoratet som supplerende vejledning foreslå, at der i overgangsperioden indtil vognene er udskiftet eller selskabets C's produktudvikling kan opfylde direktoratets funktionskrav, som der tidligere er vejledt om, sættes en ekstra og lettere moppe på vognen, som alene skal bruges til aftørring af gulve, idet antallet af presninger af moppen herved reduceres.

Arbejdsministeriet har efter Arbejdsmiljørådets indstilling fået fremsendt »Rapport vedrørende ergonomi, gennemgang af renhedsgradssystemet på B Sygehus«.

Arbejdsministeriet har sendt rapporten til udtalelse i Arbejdstilsynet med henblik på at vurdere, om rapporten indeholder noget nyt, der bør indgå i klagesagen. Rapporten har ikke givet anledning til ændring i direktoratets indstilling.

Arbejdsmiljørådets indstilling.

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at det bemærkes, at de kommunale arbejdsgivere grundlæggende mener, at sagen burde have været løst lokalt.

De kommunale arbejdsgivere hæfter sig ved, at Amtet har fulgt påbudet ved at reducere rengøringsnormen, variere arbejdet og ved at forbedre instruktionen gennem ansættelse af en ergo-konsulent, og kan på denne baggrund støtte klageren.

DA, de statslige arbejdsgivere, Landbrugsrådet og SALA støtter de kommunale arbejdsgivere.

De kommunale arbejdsgivere oplyser endvidere, at A Amt er indstillet på at løse problemet med de gamle rengøringsvogne, så snart direktoratet har godkendt en prototype.

Direktoratet bemærker hertil, at Arbejdstilsynet ikke typegodkender rengøringsvogne.

LO støtter direktoratets indstilling og mener, at A Amt må indkøbe rengøringsvogne i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at forebygge fremtidige arbejdsskader.

AC, FTF, Arbejdslederne og formanden støtter ligeledes direktoratets indstilling.

Arbejdsministeriets afgørelse.

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man med hjemmel i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse, § 4, § 10 og § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober 1990, således at det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen, at sikre, at rengøringsarbejdet på B Sygehus planlægges, tilrettelægges og udføres således, at sundhedsskadelige og unødige fysiske belastninger undgås samt uhensigtmæssige stillinger - eller bevægelser undgås. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i planlægning, tilrettelæggelse og opfølgning.

Arbejdsministeriet skal endvidere meddele, at man med hjemmel i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, jf. lov bekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 § 17 tiltræder direktoratets afgørelse af 15. oktober 1990, hvorefter det påbydes A Amtskommune, Sygehusforvaltningen at sikre, at de ansatte er instrueret om de risici, der forbundet med rengøring, og hvorledes disse kan forebygges, samt modtager oplæring i brug af tekniske hjælpemidler, samt en for arbejdet relevant arbejdsteknik således, at arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at A Amtskommune efter det oplyste har opfyldt instruktionspligten i henhold til sidst nævnte påbud.

Arbejdsministeriets begrundelse.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der fortsat bliver indgivet anmeldelser for formodede arbejdsbetingede lidelser relateret til håndbetjente rengøringsvogne.

Herudover er der lagt vægt på, at pressetrykket/kraftforbruget ved anvendelse af omhandlede håndbetjente rengøringsvogne, uanset valg af metode, er betydeligt større end det sundhedsmæssigt forsvarlige

niveau på 50 N. Det er således ikke muligt, som af klageren påstået at instruere sig ud af problemet.

Efterkommelse og tilbagemelding.

Påbuddene skal være efterkommet inden 1. juli 1992. Tilbagemelding til direktoratet om hvilke foranstaltninger Amtskommune A har iværksat for at efterkomme påbuddene skal ske senest 1. juni 1992.'

Ingen

Arbejdsministeriet tiltrådte direktoratets afgørelse om at arbejdet med vognene skulle tilrettelægges og udføres forsvarligt. De ansatte skal instrueres om de risici der er forbundet med arbejdet med vognene.