Tilbagebetalingskrav - Stiftelsestidspunkt - Gældssanering

Tilbagebetalingskrav - Stiftelsestidspunkt - Gældssanering

Ankeafdelingen har den 10. april 1990 fra social- og sundhedsforvaltningen i Århus kommune, Boligstøtteafdelingen, modtaget den klage advokat Jørgen Lokdam på Deres vegne har indgivet over afgørelse truffet af Århus kommune vedr. stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav vedr. boligstøtte.

Af klageskrivelsen, der er modtaget den 29. marts 1990 i Boligstøtteafdelingen fremgår følgende

»I skrivelse af den 13. marts d.å. til ovennævnte tilkendegives, at stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav vedr. boligsikring i relation til fristdag i gældssanering er årets udgang i 1988.

Da boligsikringen beregnes og udbetales månedsvis kan dette standpunkt ikke accepteres. Det er underkendt flere steder i landet.

Stiftelsestidspunktet må anses for udbetalingstidspunktet, hvorfor den del af kravet, der vedrører udbetalinger før 23.09.1988, må anses for stiftet før gældssaneringen og omfattet af kendelsen, dvs. nedsat til 19,0672%.

Gældssaneringen har været bekendtgjort.

Jeg vedlægger en udtalelse fra Socialministeriet/Socialstyrelsen fra et beslægtet område.«

Af den omtalte skrivelse fra Socialministeriet af 22.12.1989 til advokat Jørgen Lokdam fremgår følgende

»I skrivelse af 11.08.1989 meddelte man, at man havde bedt Socialstyrelsen om en udtalelse i anledning af Deres brev af 09.08.1989 om stiftelsestiden for krav på betaling af daginstitutioner.

Socialstyrelsen har i vedlagte skrivelse af 14.12.1989 redegjort for sin opfattelse af det rejste generelle spørgsmål, og Socialministeriet kan tilslutte sig styrelsens vejledende udtalelse.

Det fremgår af Deres skrivelse af 09.08.1989, at den konkrete sag er indbragt for ankemyndigheden. Man har derfor samtidig sendt kopi af dette brev til Amtsankenævnet for Århus Amt og Social- og sundhedsforvaltningen i Århus kommune.«

Af Socialstyrelsens skrivelse, der i sin helhed har været forelagt ankenævnet ved sagens behandling fremgår bl.a. følgende

»Det er Socialstyrelsens opfattelse, at en regulering af betalingen sker med udgangspunkt i familiernes oplysninger om årsindtægt til skattevæsenet. Det er imidlertid ikke i betalingsbekendtgørelsen forudsat, at en efterregulering skal knyttes til et kalenderår, og styrelsen finder derfor ikke, at stiftelsestidspunktet skal fastsættes til den 31. december i det pågældende år.

Udgangspunkt for betalingsfastsættelsen er den aktuelle indtægt, jf. § 4, stk. 1 og udgangspunktet for en efterregulering er ifølge § 5, stk. 3 det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig. På denne baggrund er det Socialstyrelsens opfattelse, at stiftelsestidspunktet må fastsættes som svarende til udgangen af den enkelte betalingsperiode (månedsvis).«

Af socialforvaltningens medsendte sagsredegørelse fremgår følgende

»Den 26. januar 1990 har man fremsat krav om tilbagebetaling af boligsikring for tiden 1. januar til 31. december 1988, i alt kr. 4.980.

Årsagen til kravet om tilbagebetaling er, at den faktiske indtægt i 1988 har oversteget beregningsgrundlaget med mere end kr. 10.000, jf. Boligstyrelsens vejledning af 22.10.1987, pkt. 15.6.

Som beregningsgrundlag for boligsikringen er i hele boligsikringsåret 1988 anvendt en husstandsindkomst på kr. 117.000 (forventet fremtidig indtægt) og den faktiske husstandsindkomst har udgjort kr. 167.000.

Det skal bemærkes, at klagen ikke vedrører selve tilbagebetalingskravet.

Den 11.05.1989 har Skifteretten i Århus afsagt kendelse om, at forslag til gældssanering fra N.N. tages til følge, hvorefter gæld stiftet inden 23.09.1988 nedsættes til 19,0672% og afdrages over 5 år.

Om stiftelsestidspunktet for det omhandlede tilbagebetalingskrav skal man henvise til den tidligere nævnte vejledning pkt. 15.7., hvoraf fremgår, at stiftelsestidspunktet kan udskydes til udgangen af det pågældende boligstøtteår.

Yderligere kan oplyses, at krav om tilbagebetaling af boligsikring som udgangspunkt opgøres for hele boligstøtteåret, og det er nødvendigt at kende den faktiske indtægt for året for at afgøre, om krav om tilbagebetaling af boligsikring skal fremsendes.

Den faktiske indtægt for året vil i princippet kunne opgøres den 31. december, og man er derfor af den opfattelse, at tilbagebetalingskravet må anses for stiftet den 31. december 1988 og derfor ikke er omfattet af gældssaneringen.

Det kan tilføjes, at den pågældende ikke har anmodet om en periodeopdeling af kravet, og det må derfor antages, at der ikke i 1988 er sket væsentlige og varige ændringer i husstandens indtægtsforhold.

Advokat Lokdam er herfra underrettet om, at sagen er videresendt til amtsankenævnet.«

Socialforvaltningens redegørelse har været fremsendt til Dem og Deres advokat.

De har i brev modtaget i ankeafdelingen den 3. juli 1990 oplyst, at baggrunden for at De ikke har anmodet om en periodeopdeling af kravet er, at der for Dem at se overhovedet ikke kan rejses noget krav p.g.a. gældssanering, hvorfor kravets størrelse må anses for at være af mindre betydning.

Da De har store hjemmeboende børn under uddannelse og med skiftende jobs og indtægter, kan der være sket ændringer i husstandens indtægtsforhold, som fejlagtigt ikke er medregnet i beregningerne.

Til brug for sagens behandling har ankeafdelingen den 29. oktober 1990 anmodet Boligstyrelsen om vejledende at udtale, hvornår krav på betaling af for meget udbetalt boligstøtte må anses for stiftet.

Ankeafdelingens forespørgsel til Boligstyrelsen vedlægges sagen som bilag.

Boligstyrelsen har i skrivelse modtaget i ankeafdelingen den 23. november 1990 oplyst følgende

»I skrivelse af 29. oktober 1990 har ankeafdelingen til brug for behandlingen af en konkret klagesag bedt om en vejledende udtalelse om stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav vedr. boligstøtte.

Nævnet har i den forbindelse henvist til pkt. 15.7. i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, hvoraf bl.a. fremgår følgende

»For så vidt angår for meget udbetalt boligsikring og boligydelse, anses tilbagebetalingskravet for stiftet på det tidspunkt, hvor forudsætningen for beregningen af støtten ændres eller bortfalder, dog således at stiftelsestidspunktet eventuelt kan udskydes til udgangen af det pågældende boligstøtteår«.

I den konkrete sag har Århus kommune anset et tilbagebetalingskrav for stiftet ved udgangen af et boligstøtteår (1988), og tilbagebetalingskravet er herefter ikke omfattet af gældssaneringskendelsen i sagen. Klagers advokat har til gengæld fremført, at kravet stiftes måned for måned, og har til støtte herfor henvist til en udtalelse fra Socialstyrelsen om stiftelsestidspunktet for krav på betaling for daginstitutioner.

I denne anledning skal Bygge- og Boligstyrelsen oplyse, at - uanset styrelsen ikke er ganske enig i klagers advokats argumentation om, at beregning og udbetaling af boligstøtte sker månedsvis, og heller ikke på baggrund af Socialstyrelsens udtalelse af 14.12.1989 finder, at reglerne for beregning, udbetaling og efterregulering for henholdsvis boligstøtte og daginstitutioner helt kan sidestilles - finder Bygge- og Boligstyrelsen dog, at det også inden for boligstøtteloven er det rigtigste resultat, at tilbagebetalingskravet stiftes på det tidspunkt, hvor indkomstoverskridelsen bliver så stor, at den berettiger til fremsættelse af et tilbagebetalingskrav. Når det i vejledningen er angivet som alternativ, at stiftelsestidspunktet eventuelt kan udskydes til udgangen af året, må dette betragtes som en sekundær løsning. Denne kan imidlertid være nødvendig, fordi der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt blot at fastlægge, hvornår den faktiske indkomstoverskridelse berettigede til tilbagebetalingskrav, hvorfor kommunen kan være nødsaget til at vende tilbage til boligstøttelovens udgangspunkt, hvorefter beregning og efterregulering sker på årsbasis.

Bygge- og Boligstyrelsen skal imidlertid gøre opmærksom på, at spørgsmålet om stiftelsestidspunktet for tilbagebetalingskrav efter boligstøtteloven tidligere har været forelagt Justitsministeriet, under hvem gældssaneringsloven henhører, ligesom Bygge- og Boligstyrelsen før udsendelsen af vejledningen forespurgte Justitsministeriet om de synspunkter, som nu fremgår af pkt. 15.7., ville stride mod bestemmelserne i gældssaneringsloven eller disses forudsætninger. Som svar herpå har Justitsministeriet meddelt, at spørgsmålet om i hvilket omfang en fordring er omfattet af en gældssaneringskendelse, henhører under domstolene, og at ministeriet derfor af principielle grunde ikke fandt at burde udtale sig om spørgsmålet, hvilken betydning en gældssaneringskendelse vil have for krav på tilbagebetaling af boligstøtte.

På baggrund af Justitsministeriets holdning finder Bygge- og Boligstyrelsen ikke, at spørgsmålet om på hvilket tidspunkt et tilbagebetalingskrav i en konkret sag må anses for stiftet, og hermed om kravet er omfattet eller ikke omfattet af en gældssaneringskendelse, er et spørgsmål, som Amtsankenævnet kan tage op til behandling som klagemyndighed i medfør af boligstøtteloven. Boligstøttevejledningens pkt. 15.7. kan således udelukkende betragtes som en vejledning til kommunerne til brug for anmeldelse af krav i forbindelse med en gældssaneringssag. Om det anmeldte krav herefter er berettiget, er således et domstolsspørgsmål.'

Deres klage har været behandlet i ankenævnets møde den 19. december 1990.

Vedrørende retsgrundlag henvises til lov om individuel boligstøtte §§ 37, 38, 40, 41 mv., som er vedlagt til Deres orientering.

Den sociale Ankestyrelse har i SM-meddelelse nr. 0-35-90 udtalt, at tilbagebetalingskrav efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, ikke er berørt af gældssanering efter konkurslovens regler, idet der ikke tidligere havde været grundlag for at fastsætte en betalingsordning, og at tilbagebetalingskravet heller ikke var bortfaldet efter den særlige 5-års regel i bistandslovens § 27, stk. 4.

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger, at kommunen uanset den stedfundne gældssanering havde været berettiget til at fastholde sit krav om tilbagebetaling. Ankestyrelsen lagde herved især vægt på, at der ikke tidligere havde været grundlag for at fastsætte en betalingsordning, ligesom tilbagebetalingskravet ikke kunne anses for bortfaldet efter den specielle 5-års bestemmelse i bistandslovens § 27, stk. 4.

Ankestyrelsen bemærkede, at spørgsmålet om kommunens krav burde have været omfattet af den stedfundne gældssanering, i sidste instans henhører under domstolene.

SM-meddelelsen vedlægges sagen som bilag.

A F G Ø R E L S E

Det sociale Ankenævn afviser at tage stilling til, om hvorvidt tilbagebetalingskravet vedrørende boligstøtte er omfattet eller ikke omfattet af gældssaneringskendelsen, idet et sådant spørgsmål henhører under domstolene.

Ankenævnet skal bemærke, at da De ikke ses at have bestridt, at kravet er rejst efter reglerne i boligstøttelovgivningen, finder ankenævnet ikke grundlag for at pålægge forvaltningen at undlade at fremsætte kravet.

Ankevejledning vedlagt.

Ingen

Ankenævn afvist at behandle spørgsmål om, på hvilket tidspunkt et tilbagebetalingskrav i en konkret sag må anses for stiftet og hermed, om kravet var omfattet eller ikke omfattet af en gældssaneringskendelse.