Boligstøtte - Omberegning af tilbagebetalingskrav på grundlag af oplysninger om forventet fremtidig indtægt
Statutory Text (3 Articles)
Boligstøtte - Omberegning af tilbagebetalingskrav på grundlag af oplysninger om forventet fremtidig indtægt
Amtsankenævnet har den 21. november 1990 behandlet Deres klage over kommunes krav om tilbagebetaling af for meget modtaget boligsikring i 1987. Nævnet har truffet følgende
A F G Ø R E L S E
Nævnet hjemviser sagen til fornyet beregning af Deres boligstøtte for året 1987 med udgangspunkt i Deres afgivne oplysninger på ansøgningstidspunktet i september 1986, samt Deres pensionsbidrag.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke kan antages at have modtaget boligsikringen i 1987 mod bedre vidende, idet De sidst på året 1986 afgav oplysninger om aktuelle indtægter samt fradrag.
Nævnet finder, at der bør ske omregning, idet De også ved en boligstøtteberegning på forventet indkomst formentlig ville have fået et tilbagebetalingskrav.
ANKEVEJLEDNING
Af lov om individuel boligstøtte § 63, stk. 2, fremgår, at amtsankenævnets afgørelse er endelig og derfor ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Boligministeren kan dog behandle nævnets afgørelse, hvis boligministeren mener, at sagen har principiel betydning.
Beslutter De Dem for, under henvisning til ovenstående, at klage over nævnets afgørelse, skal klagen inden 4 uger fra modtagelse af denne afgørelse sendes til: Amtsankenævnet, Amtsgården, Sorsigvej, 6760 Ribe.
Deres klage vil da sammen med sagens akter blive sendt til Boligstyrelsen.
OPLYSNINGER TIL SAGEN
Med hensyn til sagens faktiske oplysninger og kommunens begrundelse for afgørelsen henvises til vedlagte notat.
LOVREGLER
Amtsankenævnet har lagt følgende lovregler til grund ved behandlingen af Deres anke: Boligstøttelovens §§ 38 og 41.
J.nr.
Navn
CPR-nr/alder : 35 år
Adresse
Stilling : Sygehjælper
Civilstand : Enlig
Børn : 1
Boligforhold : Boligforeningslejlighed
Modtaget i km.: 16. november 1989
Modtaget i aa.: 5. maj 1990
Notat udsendt : 16. august 1990
Klagen: Der klages over kommunes krav om tilbagebetaling af for meget ydet boligsikring i 1987, i alt kr. 9.300.
Kommunens begrundelse: Det har vist sig, at den endelige husstandsindkomst for 1987 væsentligt overstiger den husstandsindkomst, der ligger til grund ved beregningen af boligsikringen.
Faktiske oplysninger: Det drejer sig om en enlig mor med et barn, der i september 1986 er flyttet i lejebolig i forbindelse med skilsmisse. Klager søger den 1. september 1986 kommune om boligsikring til adressen.
Klager har i september 1986 oplyst at have en lønindtægt på brutto kr. 10.665 pr. måned samt børnebidrag ca. kr. 3.000 pr. år. Dertil kommer lønmodtagerfradrag på kr. 8.139, i alt en indkomst pr. år på brutto kr. 122.841, hvilket er lig med husstandens samlede indkomst.
Pr. 1. januar 1987 fastsætter kommune husstandsindkomsten til kr. 73.000. Ved denne beregning er socialindkomsten for 1985 anvendt. På daværende tidspunkt havde klager en ejerlejlighed og derfor et fradrag på kr. 43.756 (jfr. skemaet »Boligsikring, efterregulering 1987«).
Klager anfører i sin klageskrivelse, at hun mener at have modtaget støtten i god tro. Hun oplyser, at hun har været på socialkontoret og forevist lønsedler i slutningen af 1986.
Klager påpeger, at kommunen på trods af dette har brugt hendes årsopgørelse fra 1985 som grundlag for beregningen af boligsikring. Klagers indtægt var på daværende tidspunkt kr. 111.304 - fradrag i forbindelse med ejerboligen.
Klager oplyser, at hun ikke har reageret på henvendelse om regulering af boligstøtte i januar 1987, da hun kort forinden havde forevist lønsedler og regnede med, at alt var i orden vedrørende boligsikringen.
Ved opringning til kommune, den 8. august 1990 er det oplyst, at klager ikke har været på boligstøttekontoret og forevist lønsedler og ikke har reageret på bevillingsskrivelsen pr. 1. januar 1987 fra kommune. N.N. mener ikke, at hun har talt med klager på noget tidspunkt.
I øvrigt foreligger der ikke yderligere oplysninger, idet kommunen ikke tager kopier af bevillings- og afgørelsesskrivelser.
Klagers oprindelige husstandsindkomst i starten af 1987 var fastsat til kr. 73.000, hvilket er fremkommet på følgende måde
Indkomst til opregulering 121.251 kr. - fradrag 43.756 kr. ----------- Opreguleret indkomst 84.770 kr. - fradrag, 1 barn 10.800 kr. ----------- 73.970 kr. Nedrundet indkomst 73.000 kr. ==========
Den månedlige boligsikring, der er udbetalt i 1987, var herefter på kr. 1.358.
Den endelige husstandsindkomst for 1987 er beregnet til kr. 138.000.
Klagers A-indkomst 143.207 kr. Øvrig indkomst 17.108 kr. ---------- Indkomst til efterregulering 160.315 kr. - fradrag 11.236 kr. ----------- Indkomst, i alt 149.079 kr. - fradrag, 1 barn 10.800 kr. ----------- 138.279 kr. Nedrundet indkomst 138.000 kr. ===========
Den månedlige boligsikring skulle herefter have været beregnet til kr. 583 pr. måned. Det vil sige, der er en difference på kr. 1.358 - kr. 583 = kr. 775 pr. måned.
Det er herefter beregnet, at der er udbetalt kr. 775 x 12 = kr. 9.300 for meget i boligsikring 1 1987.
Ingen
Boligstøtte - Tilbagebetaling - Oplysningspligt: Omregning af tilbagebetalingskrav på grundlag af oplyste fremtidige indtægter. Afgivet i sept. måned f.å.
Klageren er enlig mor, 35 år, sygehjælper. Søgte i forbindelse med nylig skilsmisse om flytning, boligsikring i sept. 1986. Klageren udfyldte ansøgningsskema med aktuelle indtægter og fradrag (glemte dog pensionsbidrag). Kommunen foretaget beregning af boligsikring efter hovedreglen, hvilken efterfølgende gav et tilbagebetalingskrav på 9.300 kr.
Amtsankenævnet hjemviste sagen til fornyet beregning med udgangspunkt i klagerens afgivne oplysninger på ansøgningstidspunktet samt hendes forventede pensionsbidrag. Nævnet lagde vægt på, at hjælpen ikke kunne antages at være modtaget mod bedre vidende. Sagen hjemvistes til fornyet beregning, idet klageren også ved en boligstøtteberegning på forventet indkomst formentlig ville have fået et tilbagebetalingskrav.