Samordnet praksis - leveringsnægtelse (* 1)

Samordnet praksis - leveringsnægtelse (* 1)

To kølerreparationsværksteder havde forgæves forsøgt at opnå leverancer fra leverandørerne på markedet for autokølere, Nissens Kølerfabrik A/S, Horsens Kølerfabrik A/S og NRF Services A/S, på samme vilkår, som medlemmerne af Kølerreparatørforeningen for Danmark (KFD). Samtidig var klagerne blevet nægtet optagelse i KFD. Den ene klager kunne ikke få en begrundelse for afslaget, medens den anden fik afslag med den begrundelse, at området, hvor virksomheden opererer, i forvejen var dækket ind af foreningens medlemmer.

Markedet

Klagerne vedrører markedet for reparation og udskiftning af kølere på det såkaldte eftermarked, dvs. efter at fabriksgarantien på biler og andre maskiner med kølere er udløbet. Der er altså tale om specialiserede værksteder, der ligesom f.eks. koblings- og bremseværksteder navnlig er baseret på underleverancer til almindelige autoværksteder samt i en vis udstrækning reparation til private kunder.

Markedet domineres af medlemmerne af KFD, med ca. 60 mindre værksteder spredt ud over landet. Derudover er de tre væsentlige leverandører på markedet alle medlemmer af foreningen.

Medlemmerne af KFD har tradition for et udbredt samarbejde. Foreningen har således haft særlige indkøbsaftaler med leverandørerne, ligesom der udsendes fælles vejledende udsalgspiser og foretages fælles markedsføring.

Der foreligger fra 1985 en kendelse fra Monopol-ankenævnet om foreningens fremfærd. Dengang blev der grebet ind med påbud til foreningen om at fjerne en bestemmelse i foreningens vedtægter om at: »Videresalg af elementer, komplette kølere til kølerværksteder, der ikke er medlemmer af KFD, er ikke tilladt« (Monopoltilsynet: Kendelser og domme 1985, s. 46-50).

Andre leveringsmuligheder ikke tilfredsstillende for klagerne

I den foreliggende sag er klagerne af leverandørerne blevet henvist til at handle gennem lokale KFD-medlemmer. Klagerne fandt imidlertid ikke denne løsning tilfredsstillende. Først og fremmest fordi ekspeditionstiden derved forlænges med hensyn til bestillinger og levering, og fordi indkøb gennem en forhandler, som samtidig er en konkurrent, vil være dyrere end indkøb direkte fra fabrik. Efter det til Konkurrencerådet oplyste, er hurtig ekspedition et afgørende konkurrenceparameter inden for autokølerreparationsbranchen.

Der er mulighed for import, men det er ikke altid et konkurrencedygtigt alternativ, bl.a. fordi leveringstiden for de individuelt afpassede kølere bliver for lang.

KFD's praksis fastlåser strukturen og skaber ulighed

Konkurrencerådet fandt, at det konkurrencebegrænsende samarbejde inden for kølerbranchen mindede om de forhold, der var grebet ind over for i 1985 med påbud. Ved deres adfærd cementerede de etablerede kølerværksteder sammen med leverandørerne branchestrukturen, og klagerne blev udsat for en urimelig forskelsbehandling i deres indkøbsforhold og indskrænkning i deres erhvervsfrihed i forhold til KFD-værkstederne, der kan få leverancer direkte fra producenterne.

På den baggrund besluttede rådet på sit møde den 7. november l990 at optage forhandling med KFD med henblik på at ændre foreningens praksis omkring optagelse af nye medlemmer.

På en ekstraordinær generalforsamling den 18. november 1990 ændrede KFD imidlertid sine vedtægter således, at foreningen fremover ikke skulle beskæftige sig med forretningsmæssige forhold. I forbindelse hermed ophævede foreningen sine aftaler med leverandørerne.

Forhandling og påbud om at levere til klagerne

De ændrede bestemmelser, foreningen henviste til i den forbindelse, var imidlertid så vage, at de ikke kunne ses at betyde, at den urimelige diskrimination af klagerne ophørte.

Rådet besluttede derfor at indkalde de to største kølerfabrikanter til en forhandling om leveringsproblemerne i henhold til konkurrencelovens § 11.

Horsens Kølerfabrik A/S udeblev fra den berammede § 11-forhandling, og rådet besluttede derfor at benytte konkurrencelovens § 12, stk. 2, og udstede påbud til Horsens Kølerfabrik A/S om at levere på normale vilkår til klagerne.

Nissens Kølerfabrik A/S tilkendegav, at selskabet indtil videre var indstillet på at levere til klagerne på almindelige vilkår.

Da dette løfte imidlertid ikke blev indfriet, har Konkurrencerådet i henhold til konkurrencelovens § 12, stk.2, efterfølgende udstedt leveringspålæg til Nissens Kølerfabrik A/S.

Selskabet har i øvrigt over for rådet oplyst, at man var ved at udarbejde eneforhandleraftaler. Når disse aftaler foreligger, vil rådet tage stilling til spørgsmålet om disses overensstemmelse med konkurrencelovens principper.

På baggrund af en klage fra to kølerreparationsværksteder har Konkurrencerådet behandlet en sag om samordnet praksis mellem Kølerreparatørforeningen for Danmark og de tre leverandører på markedet for autokølere. Sagen sluttede med, at Konkurrencerådet optog forhandling med to af leverandørerne om at levere til klagerne og har senere måttet udstede leveringspålæg til leverandørerne.