Fastprisordninger - dispensation fra forbudet mod at håndhæve faste priser (* 1)

Fastprisordninger - dispensation fra forbudet mod at håndhæve faste priser (* 1)

Konkurrencerådets afgørelse

Konkurrencerådet besluttede på sit møde den 30. maj 1990, at det fortsat skal være tilladt at håndhæve faste videresalgspriser på bøger, aviser og magasiner. Herved har Konkurrencerådet givet branchen dispensation fra bestemmelserne om forbud til at håndhæve faste videresalgspriser i konkurrencelovens § 14.

For aviser og magasiner begrundede Konkurrencerådet sin beslutning om at tillade faste videresalgspriser med, at der er tale om produkter med en kort levetid, branchens særlige distributions-/retursystem samt for dagbladenes vedkommende hensynet til den politiske meningsdannelse og kulturelle hensyn.

Fra monopollovens § 10 til konkurrencelovens § 14

Konkurrencelovens § 14 indeholder denne lovs eneste forbudsbestemmelse idet det hedder: »Virksomheder eller sammenslutninger mv. må ikke aftale, vedtage, bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer, med mindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler mv. Godkendelsen kan gives, når vægtige grunde taler herfor.«

Bestemmelsen er en videreførelse af § 10 i monopolloven, hvor der gjaldt et lignende forbud. I bemærkningerne til lovændringen fremhæves det, at Monopoltilsynets restriktive praksis m.h.t. dispensationer fra forbudet mod bindende priser forventes fortsat.

Aviser og magasiners dispensation fra monopollovens § 10

I 1956 gav Monopoltilsynet Danske Dagblades Fællesrepræsentation samt Bladudgivernes Forhandlernævn og Dansk Centralagentur dispensation til fortsat at håndhæve faste priser.

Dispensationen til at håndhæve faste priser på aviser og magasiner blev ikke af Monopolrådet taget op til behandling efter den givne dispensation i 1956.

En midlertidig dispensation frem til 1. juli 1990

Ved monopollovens bortfald pr. 1. januar 1990 bortfaldt dispensationerne fra monopollovens § 10, og Konkurrencerådet besluttede at give en midlertidig dispensation til at håndhæve faste priser på bøger, aviser og magasiner. Dispensationen blev tidsbegrænset, således at Konkurrencerådet i løbet af foråret kunne tage de indkomne ansøgninger om dispensation efter konkurrencelovens § 14, stk. 1, om håndhævelse af faste priser op til en nærmere vurdering (jf. omtalen i Dokumentation 1990, side 56).

Fastprisordninger for aviser og magasiner

Til Konkurrencerådet var der indkommet 3 ansøgninger om faste videresalgspriser, nemlig fra

1) Danske Dagblades Forening (DDF) for dagblade

2) Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) for ugeblade og magasiner

3) Dansk Central Agentur (DCA) og Dansk Bladdistribution Aktieselskab (DBA) for danske og udenlandske aviser og blade mv.

Til Monopoltilsynet var anmeldt en aftale mellem DDF og DMU om løssalg af dag-, uge- og månedsblade. I henhold til konkurrencelovens § 22, stk. 3, er denne aftale siden overført til Konkurrencerådet. Af de fælles forretningsbetingelser der er fastlagt i henhold til denne aftale fremgår bl.a., at udgiverne bestemmer de løbende leveringers omfang, samt at salg først må ske på den for dagblade påtrykte salgsdag. Forhandlerne skal overholde de af udgiverne fastsatte salgspriser. Generelle rabatter er tilladte, men de skal ydes på den altovervejende del af vareudvalget og på alle blade. Ikke solgte blade i løbende levering kan returneres efter fastlagte regler.

Dette system betyder, at det er bladudgiveren, der bestemmer forhandlerens udsalgspris.

Dagblade

DDF har som argumenter for dispensation til faste priser for aviser fremført

1) Aviser har en kort levetid, og de er gennemgående uden værdi dagen efter udgivelsen. Den enkelte forhandler kan derfor ikke lagerføre produktet, og er næsten at opfatte som distributør. Salget påvirkes ikke af handelsleddets prispolitik. Herved sikres såvel det tætte net af bladforhandlere som sortimentsbredden i de enkelte bladudsalg, således at dagbladene når ud til den bredest mulige aftagerkreds.

2) Udgivelse af aviser sigter ikke primært mod indtjening af overskud, men mod at kunne påvirke den offentlige meningsdannelse.

3) DDF anser faste priser på aviser som det mest effektive middel til at sikre den brede dagbladsdækning samt at returprocenterne kan begrænses - hvorved spildprocenten holdes på et lavt niveau.

Magasiner

DMU har som argumenter for faste priser på ugeblade og magasiner fremført

1) Hensynet til et effektivt fordelingssystem. Der tænkes på magasinernes korte levetid, hvorfor der ikke kan opereres med en lagerfunktion.

2) Hensynet til magasinernes kulturelle betydning, der henvises til, at også den brede folkelige kultur er beskyttelsesværdig.

3) Der har i de 35 år, der under monopolloven var givet dispensation, ikke været nogen klager fra forhandlerleddet eller andre berørte af systemet.

4) Endelig nævner DMU, at der dem bekendt ikke er noget sammenligneligt land, hvor der er frie priser på dette område.

Distributørerne

Endelig fremfører de to distributører (DCA og DBA) følgende argumenter

1) DCA og DBAs sortimenter er hver især meget uensartede. Nogle udenlandske aviser og magasiner må sidestilles med danske aviser og magasiner. Nogle udgivere er medlem af DMU, men fordelingen forestås af DCA.

2) Der er et velfungerende retursystem, der af branchen anses for effektivt.

3) Fastprissystemet er almindeligt anvendt i EF.

4) Endelig fremføres, at en tidsbegrænset dispensation ses nødigt givet for mindre end 5 år.

Konkurrencerådets vurdering

Konkurrencerådet besluttede at give DDF dispensation i henhold til konkurrencelovens § 14 til at anvende bindende videresalgspriser for salg af aviser. Herved blev der lagt vægt på hensynet til den politiske meningsdannelse samt kulturelle hensyn.

Endvidere fandt Konkurrencerådet, under henvisning til de af DMU samt DCA og DBA fremført argumenter, at kunne give dispensation fra konkurrencelovens § 14 til at håndhæve faste priser på såvel magasiner som danske og udenlandske aviser og magasiner.

Konkurrencerådet har givet dispensationerne indtil videre, således at rådet kan tage godkendelserne op til ny behandling, såfremt omstændighederne tilsiger dette.

Konkurrencerådet har besluttet, at det fortsat vil være tilladt at håndhæve faste priser på aviser og ugeblade. Ved afgørelsen har rådet lagt vægt på, at frie priser ville kunne ødelægge det nuværende tætte net af forhandlere med et bredt sortiment, hvilket kan have betydning for den politiske meningsdannelse, samt at det gældende retursystem kan tænkes at ville fungere mindre effektivt ved indførelse af frie priser på området. Rådet besluttede samtidig, at dispensationen ville blive taget op til revurdering, hvis omstændighederne tilsiger det.