Vurdering af konkurrenceklausulers skadelige virkning (* 1)

Vurdering af konkurrenceklausulers skadelige virkning (* 1)

Konkurrenceklausuler i to konkurrerende stykgodssystemer

Konkurrerådet besluttede på sit møde den 30. maj 1990, at to konkurrenceklausuler i henholdsvis Danske Fragtmænds regelsæt og DSB's udbudsmateriale til stykgodskørsel ikke havde de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen. Det blev samtidig forudsat af Konkurrencerådet, at DSB og Danske Fragtmænd administrerer disse konkurrenceklausuler konsekvent.

Østbanen A/S henvendte sig til Konkurrencerådet angående en vurdering af rimeligheden af anvendelsen af konkurrenceklausuler i Danske Fragtmænds regelsæt og i DSB's udbudsmateriale til ny samarbejdsaftale med Østbanen vedrørende stykgodskørsel i DSB's stykgodssystem. Samtidig anmodede Østbanen A/S om, at klausulerne blev ophævet.

Konkurrenceklausulerne er udformet således, at Østbanens hidtidige distribution af gods i både fragtmandssystemet og DSB's stykgodssystem på samme tid umuliggøres.

DSB's begrundelse for at indføre konkurrenceklausuler var bl.a. et nyt markedsføringskoncept, der indebærer en større anvendelse af private vognmænd i markedsføringen af DSB's produkter, hvilket ville være uforeneligt med, at de private vognmænd samtidig kørte for konkurrerende stykgodssystemer.

Med henblik på en vurdering af, om konkurrenceklausulerne havde de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger foretog Konkurrencerådet en undersøgelse af stykgodssystemernes funktionsmåde, herunder pris- og rabatforhold, samt konkurrenceklausulernes indvirkning på konkurrenceforholdene. For en mere grundig beskrivelse af stykgodssystemernes produktionsmåde henvises til omtalen af Danske Fragtmænds regel- og aftalekompleks (Dokumentation 1990, s. 91-94).

Ved beskrivelsen af systemernes funktionsmåde blev en situation uden konkurrenceklausuler sammenlignet med en situation med konkurrenceklausuler. Denne beskrivelse tydeliggjorde, at i begge situationer var konkurrencen mellem systemerne virksom, men konkurrencen udspillede sig på forskellige niveauer i transportkæden og rettede sig mod forskellige aktører i transportkæden.

I situationer uden konkurrenceklausuler er Østbanen A/S eneudbyder i det lokale område for de to største landsdækkende stykgodssdistributionssystemer. Østbanens stærke stilling på det lokale marked kan virke hindrende for, at Østbanen videregiver de meget betydelige rabatter selskabet opnår hos de to distributionssystemer ved videredistribution uden for Østbanens kørselsområde. Fraværet af konkurrenceklausuler betyder, at konkurrencen mellem de to distributionssystemer er virksom i forhold til den lokale repræsentant - i dette tilfælde Østbanen - men ikke nødvendigvis i forhold til transportkøberne i det lokale område.

Indførelsen af konkurrenceklausuler fra DSB's side vil betyde, at de to distributionssystemer bliver opsplittet også i det lokale område, hvor der vil være en udbyder for hvert af de to distributionssystemer. Konkurrencen vil således med konkurrenceklausuler være virksom også for transportkøberne i det lokale område.

Indførelse af konkurrenceklausuler indebærer derfor formentlig en større konkurrence, men måske også en ringere kapacitetsudnyttelse og effektivitet. Da dette valg mellem konkurrence og effektivitet skal ses over tid, blev konkurrencesynspunktet tillagt størst vægt, idet det blev forudsat, at effektivitetsforholdene så på længere sigt blev optimeret.

På baggrund af en henvendelse fra Østbanen A/S har Konkurrencerådet vurderet, at to konkurrenceklausuler i henholdsvis Danske Fragtmænds regelsæt og DSB's udbudsmateriale - der var udformet således, at Østbanens hidtidige distribution af gods i både fragtmandssystemet og DSB's stykgodssystem på samme tid blev umuliggjort - ikke havde de i konkurrenceloven nævnte skadelige virkninger. Det forudsattes dog, at Danske Fragtmænd og DSB administrerer konkurrenceklausulerne konsekvent.