Anmeldelse - brancheforeningsvedtagelser (* 1)

Anmeldelse - brancheforeningsvedtagelser (* 1)

Det danske Advokatsamfund er advokaternes brancheforening, som samtlige advokater skal være medlem af. Advokatsamfundet har vedtaget vejledende takster for en række advokatydelser og »Regler for god advokatskik og kollegialitet«.

Advokatsamfundet var under monopolloven registreret i Monopoltilsynet i henhold til lovens § 6, stk. 2, hvorefter enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på markedet, skulle anmeldes, når tilsynet fremsatte krav herom. De af sådanne virksomheder eller sammenslutninger trufne konkurrenceregulerende bestemmelser skulle ligeledes anmeldes efter krav fra tilsynet. Vedtægterne, taksterne og Regler for god advokatskik og kollegialitet var indført i registret.

Efter bestemmelserne i konkurrencelovens § 5, stk. 1, er der anmeldelsespligt for aftaler og vedtagelser med dominerende markedsindflydelse.

Spørgsmålet om anmeldelsepligt for Advokatsamfundets vedtagelser har været forelagt Konkurrencerådet.

Af Retsplejelovens kapitel 15 vedrørende Advokatsamfundet og Advokatnævnet fremgår, at alle advokater er medlem af Advokatsamfundet. Det fremgår videre, at Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage den pågældende for Advokatnævnet.

Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd, der alle skal være dommere, samt af 15 andre medlemmer. Heraf udpeges de 6, der ikke må være advokater, af justitsministeren, medens 9 vælges af Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlem af Advokatrådet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed.

Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse.

Advokatsamfundet fastsætter regler om sin organisation og virksomhed i en vedtægt, der skal godkendes af justitsministeren.

Klager over vederlag, som en advokat har forlangt for sit arbejde, kan indbringes for den advokatkreds, hvor advokaten har sit kontor. Kredsbestyrelsens afgørelse kan indbringes for Advokatnævnet.

Klager over, at en advokat har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør heraf, kan indbringes for Advokatnævnet.

Som nævnt ovenfor har Advokatsamfundet vedtaget fælles takster for visse advokatydelser. Det drejer sig om procedure, møder i fogedret ved udlæg og indsættelsesforretninger, inkasso, bobehandling, byggesager, oprettelse af interessentskabskontrakter, overdragelse af fast ejendom, forretningsoverdragelse, lånesager m.m. vedrørende fast ejendom og formueforvaltning. Taksterne er i følge de vedtagne Regler for god advokatskik og kollegialitet vejledende. Det fremgår videre af de kollegiale regler, at advokaten kan fravige taksterne i opadgående eller nedadgående retning, når særlige forhold giver rimeligt grundlag herfor og under ansvar over for advokatmyndighederne.

Ud over de advokatpligter, som pålægges af lovgivningen, har Advokatsamfundet som nævnt ovenfor fastsat regler om kollegiale pligter og god advokatskik. Der er således fastsat bestemmelser om reklamering mv., etablering, om advokaters adfærd over for klienter, over for kolleger og over for andre erhverv, herunder vinkelskrivere. Reklameringsreglerne indeholder en detailleret opregning af, hvad der må reklameres med, forbud mod visse former for reklame, f.eks med prisangivelser bortset fra det takstbestemte salær, samt på hvilken måde der må reklameres. Advokatrådet kan fastsætte afvigende reklameringsregler på særlige erhvervsområder.

Overtrædelse af de kollegiale regler kan i det omfang, de er udtryk for en adfærd i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, medføre disciplinære reaktioner ved Advokatnævnet.

Konkurrencerådet fandt, at Advokatsamfundets vedtagelser er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, stk. 1, idet de udøver eller vil kunne udøve den i loven nævnte dominerende indflydelse på udøvelsen af advokaterhvervet.

Rådet lagde herved vægt på, at alle advokater skal være medlem af Advokatsamfundet, således at brancheforeningens vedtagelser virker på samme måde, som hvis alle advokater havde indgået aftaler om fælles vejledende salærtakster, annonceringsform mm.

De branchemæssigt fastsatte salærtakster omfatter en betydelig del af omsætningen i en advokatforretning. Taksterne betegnes som vejledende, men kan kun fraviges, også i nedadgående retning, hvor særlige forhold i det konkrete tilfælde giver rimeligt grundlag herfor, medens systematiske og generelle fravigelser vil blive anset som stridende mod de kollegiale vedtagelser. Det vedtagne takstsystem indebærer således en konkurrencebegrænsning mellem de enkelte advokatvirksomheder og må antages at påvirke advokaternes prisfastsættelse i betydelig grad.

Med hensyn til de kollegiale regler er det især de heri indeholdte annonceringsregler, der påkalder sig opmærksomhed i konkurrencemæssig henseende. Advokatrådet har i juni 1986 liberaliseret annonceringsreglerne, således at det nu er tilladt at avertere med advokatens arbejdsområde (grenavertering), men reklamering må fortsat ikke indeholde prisangivelser, bortset fra det vejledende takstbestemte salær.

Det forhold, at der i henhold til retsplejeloven er tillagt Advokatnævnet sanktionsmuligheder over for medlemmers adfærd (herunder prisfastsættelse) i relation til de af Advokatsamfundet vedtagne kollegiale regler, indebærer i kombination med det lovbestemte medlemskab af Advokatsamfundet, at Advokatsamfundets vedtagelser i ganske særlig grad har dominerende indflydelse på det markedsområde, der udgør advokatvirksomheders erhvervsudøvelse.

I øvrigt har rådet ved vurderingen af Advokatsamfundets vedtagelser i relation til konkurrencelovens bestemmelser tillagt det betydning, at der i lovgivningen findes bestemmelser, som ud over at forstærke de af Advokatsamfundet vedtagne konkurrencebegrænsninger, i sig selv virker konkurrencebegrænsende på markedsområder, der indgår i advokatvirksomheders erhvervsudøvelse. Der tænkes således på bestemmelserne i retsplejeloven vedrørende advokaters eneret til at udføre retssager for andre og vedrørende advokaters mulighed for at have kontor i flere retskredse. Af betydning for konkurrenceforholdene er endvidere ejendomsmæglerlovens bestemmelse om, at ejendomsmæglere ikke må udfærdige de til tinglysning bestemte dokumenter om overdragelse af fast ejendom samt bestemmelserne i »vinkelskriverloven«.

Konsekvensen af anmeldelsespligten for Advokatsamfundets vedtagelser er, at ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, ligeledes skal anmeldes (inden 14 dage), jf. lovens § 5, stk. 2. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i konkurrencelovens § 5, stk. 1, er ifølge bestemmelsens stk. 3 ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.

For at fremme gennemsigtigheden giver konkurrenceloven offentligheden en vidtgående adgang til oplysninger om konkurrenceforhold, jf. lovens § 10, og dette gælder også de oplysninger, som fremgår af de anmeldte aftaler.

Der ligger ikke i anmeldelsen af Advokatsamfundets vedtagelser nogen godkendelse af det anmeldte, der til enhver tid kan gøres til genstand for vurdering i henhold til konkurrencelovens øvrige bestemmelser. Med afgørelsen har Konkurrencerådet alene taget stilling til, at Advokatsamfundets vedtagelser udøver eller vil kunne udøve den i loven nævnte dominerende indflydelse på udøvelsen af advokaterhvervet.

De videregående problemer om hvorvidt de konkurrencebegrænsende vedtagelser medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen mv. (konkurrencelovens § 11) samt betydningen for konkurrenceforholdene af den øvrige lovmæssige regulering af advokaterhvervet og ydelser, der indgår i advokaternes erhvervsudøvelse (konkurrencelovens § 15) er ikke taget op til vurdering af Konkurrencerådet ved denne lejlighed.

Konkurrencerådet fandt, at Advokatsamfundets vedtagelser er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven. Rådet lagde bl.a. vægt på, at alle advokater skal være medlem af Advokatsamfundet, således at foreningens vedtagelser virker på samme måde, som hvis alle advokater havde indgået aftaler om fælles vejledende salærtakster, annonceringsform mv., samt at der i lovgivningen findes bestemmelser, som ud over at forstærke de af Advokatsamfundet vedtagne konkurrencebegrænsninger, i sig selv virker konkurrencebegrænsende på markedsområder, der indgår i advokatvirksomheders erhvervsudøvelse.