Godkendelse m.v. af selskabsskattesystemer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Godkendelse m.v. af selskabsskattesystemer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. (* 1)
Skatteministeriet er blevet spurgt, om udbytter fra Luxembourg og Gibraltar kan anses for skattefrie for et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Skatteministeriet meddelte, at selskabsskattesystemerne i Luxembourg og Gibraltar som udgangspunkt opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Selskabsskattesystemet i Luxembourg opfylder dog ikke betingelserne, hvis datterselskabet er omfattet af de særlige luxembourgske skatteregler for holdingselskaber.
Selskabsskattesystemet i Gibraltar opfylder dog ikke betingelserne i de tilfælde, hvor datterselskabet i Gibraltar er fritaget for beskatning eller beskattes efter de særlige regler for offshore selskaber, dvs. exempt-selskaber og kvalificerede selskaber.
Endvidere opfylder selskabsskattesystemet i Gibraltar ikke betingelserne i det omfang selskabet er omfattet af de særlige regler om skattelettelser i forbindelse med projekter, der er til økonomisk eller social fordel for Gibraltar.
Endelig opfylder selskabsskattesystemet i Gibraltar ikke betingelserne, hvis selskabet i Gibraltar oppebærer indtægter fra kilder i udlandet, og disse indtægter efter reglerne i Gibraltar ikke beskattes. Der kan dog i dette tilfælde alligevel gives fritagelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvis indtægterne i det pågældende tredieland er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra de danske regler.
Skattemyndighederne kan fortsat afkræve et selskab nødvendig dokumentation for moderselskabet og det udenlandske datterselskabs skatteforhold m.v., jf. §§ 4-6 i bekendtgørelse nr. 580 af 4. december 1984.
Skattemyndighederne kan efter bekendtgørelsens §§ 5 og 6 også fortsat kræve dokumentation for, at et udenlandsk datterselskab ikke er omfattet af særlige lempelige skatteregler. Dette kan komme på tale, hvor der er tvivl om, hvorvidt et udenlandsk selskab er omfattet af skatteregler, herunder særlige erhvervsfremmeregler, der bevirker, at selskabsbeskatningen er væsentlig mindre end den danske.
Hvis udbyttet er fritaget for beskatning efter udenlandske regler, der svarer til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal det dokumenteres, at et eventuelt datterdatterselskab er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra de danske regler.
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat nr. 9, 1990, side 715.
Som udgangspunkt opfylder selskabsskattesystemerne i Luxembourg og Gibraltar betingelserne i Sel. § 13, stk. 3, for at opnå skattefrihed for udbytter til et dansk moderselskab fra datterselskaber i de pågældende lande. Der er dog visse undtagelser fra hovedreglen.