Stempellovens § 57, stk. 4. (* 1)

Stempellovens § 57, stk. 4. (* 1)

Ifølge bestemmelsen i stempellovens § 57, stk. 1, stemples dokumenter, hvorved der stiftes pant i fast ejendom med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Ved det pantsikrede beløb forstås ifølge § 57, stk. 4, det beløb, for hvilket der er stillet pant, bortset fra renter og omkostninger. Udgør værdien af det pantsatte et lavere beløb, og fremgår dette af dokumentet, beregnes stemplet af pantets værdi. I tilfælde, hvor pantebreve stemples efter bestemmelsen i stempellovens § 57, stk. 4, på grundlag af pantets værdi, svares tillige efter praksis stempelafgift efter bestemmelsen i lovens § 56 med 3 promille af forskellen mellem pantets værdi og pantebrevets pålydende, såfremt pantebrevet stiftes pant med personligt gældsansvar.

I tilfælde, hvor pantet ikke eksisterer eller er helt uden værdi på det tidspunkt, da pantebrevet oprettes og stempelpligten derved indtræder, fører bestemmelsen i stempellovens § 57, stk. 4, om stempling på grundlag af pantets værdi umiddelbart til, at der ikke skal svares stempelafgift efter bestemmelsen i stempellovens § 57.

Efter hidtidig praksis har det ved anvendelse af bestemmelsen i § 57, stk. 4, været en betingelse for at stemple pantebreve på grundlag af pantets værdi, at pantebrevene angav, at pantet havde nogen værdi.

Told- og Skattestyrelsen har overvejet denne praksis og har herefter fundet, at bestemmelsen i stempellovens § 57, stk. 4, om stempling på grundlag af pantets værdi også finder anvendelse i tilfælde, hvor pantet angives til ikke at have nogen værdi.

Stempellovens § 57, stk. 4, hvorefter et pantebrev kan stemples på grundlag af pantets værdi, finder også anvendelse i de tilfælde, hvor pantet er uden værdi.