Moms-rådgivning om socialforsorg og bistand (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Moms-rådgivning om socialforsorg og bistand (* 1)
Nævnet har været forelagt spørgsmålet, om rådgivning vedrørende sociale spørgsmål er undtaget fra momspligten som social forsorg og bistand.
Der var tale om en privatpraktiserende socialrådgiver, hvis virksomhed omfatter ydelser i form af socialrådgivning, psykologisk rådgivning og undervisning. Socialrådgiveren modtager ikke offentlige tilskud, støtte eller lignende.
Nævnet traf afgørelse om, at den privatpraktiserende socialrådgivers rådgivningsvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i momslovens § 2, stk. 3, punkt b, og ambilovens § 2, stk. 2, nr. 1, om social forsorg og bistand.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke ydes social forsorg og bistand, men kun gives rådgivning/vejledning om sociale forhold.
(* 1) Offentliggjort i Skat nr. 12, 1990 (* 2) Momsafgørelse nr. 1311
Privatpraktiserende socialrådgivningsvirksomhed er omfattet af momspligten