Legislator Case Law & Legislation
X19901804301 DK

Lov om stempelafgift (stempelloven)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1990 18043 Valid

Lov om stempelafgift (stempelloven)

En forening har i brev af 21. juni 1990 fremlagt et forslag til afslutning på sagen om betaling af stempelafgift for kontrakter om levering af naturgas til boligselskaber o.lign.

Spørgsmålet om stempelpligt for de omhandlede naturgaskontrakter har senest været drøftet på et møde den 31. maj 1990, hvor Departementet opfordrede foreningen til at foreslå en nærmere afgrænsning af de leveringskontrakter, der efter foreningens opfattelse er fritaget for stempelafgift efter stempellovens § 41, stk. 2.

Foreningen foreslår, at der fastsættes en stempelgrænse baseret på den enkelte naturgaskontrakts størrelse. Det er således foreningens opfattelse, at større varmeforsyningsanlæg i stempelmæssig henseende kan sidestilles med egentlige varmeværker, der falder ind under stempellovens fritagelsesbestemmelse.

Foreningen peger på, at der i varmeforsyningsloven er fastsat en grænse, der adskiller kollektive varmeforsyningsanlæg fra individuelle anlæg. Som kollektive varmeforsyningsanlæg forstås bl.a. blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW.

Foreningen foreslår, at varmeforsyningslovens afgrænsning lægges til grund for så vidt angår leverancer til boligselskaber m.v., så der indrømmes stempelfrihed for alle kontrakter om levering af naturgas til anlæg med en varmekapacitet, der overstiger 0,25 MW. Det forudsættes, at der er tale om anlæg, der forsyner flere slutaftagere med varme.

Departementet kan acceptere den af foreningen foreslåede afgrænsning. Departementet anser hermed samtidig foreningens oprindelige henvendelse om stempling af storforbrugerkontrakter for besvaret. Departementet har således flere gange under sagens forløb bekræftet, at den tidligere ændrede fortolkning af stempellovens § 41 indebærer, at kontrakter om levering af naturgas til fjernvarmeværker og el-værker samt til industrivirksomheder, for så vidt angår den naturgas, der indgår i processen, er stempelfri.

Det bemærkes, at storforbrugerkontrakter om levering af naturgas til slutaftagere, f.eks. institutioner, ikke berøres af den pågældende ændring og derfor fortsat er stempelpligtige.

Tilbagebetaling af stempelafgift for de omhandlede storforbrugerkontrakter kan ske efter ansøgning til stempelmyndigheden. Der vil efter omstændighederne ikke blive gjort forældelsesindsigelse gældende.

Nærværende afgørelse er dags dato meddelt Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelse 1990 18043 Valid

(* 1) Offentliggjort i skat nr. 10, 1990, side 804.

Afgørelse 1990 18043 Valid

En ændret fortolkning af stempellovens § 41 indebærer, at kontrakter om levering af naturgas til fjernvarmeværker og el-værker samt til industrivirksomheder med en varmekapacitet, der overstiger 0,25 MW, og hvor anlægget forsyner flere slutaftagere med varme, er stempelfri.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →