Legislator Case Law & Legislation
X19901007001 DK

KØB AF SOFA. MANGLER. OPLYSNINGSPLIGT. KØB III.*)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1990 10070 Valid

KØB AF SOFA. MANGLER. OPLYSNINGSPLIGT. KØB III.*)

En klager købte for knap 3000 kr. på udsalg en sofa og to stole med betræk af indisk bomuld.

Efter at have vasket betrækket, som var forsynet med lynlås og dermed aftageligt, på et uldvaskeprogram, skred sømmene på betrækket.

Klageren reklamerede derpå til indklagede, som oplyste, at betrækket burde have været renset, at det ikke var blevet lovet, at betrækket kunne vaskes, men at man tværtimod altid frarådede vask. Indklagede afviste derfor klagerens krav om, at købet skulle hæves. Indklagede indbragte derfor sagen for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnets sagkyndige besigtigede et par af de beskadigede hyndebetræk. De sagkyndige kunne konstatere udtrævling og trådforskydning samt totalt sømsvigt enkelte steder og bemærkede, at sømmene ikke var konstruerede til at modstå almindelig vask, og at der ved syningen af sømmene ikke var gjort noget for at sikre mod udskridning.

Forbrugerklagenævnet lagde efter oplysningerne i den sagkyndiges erklæring til grund, at betrækket ikke har kunnet tåle en almindelig vaskebehandling. Da betrækket var af bomuld og aftageligt på grund af lynlåsen fandt nævnet, at klageren havde været berettiget til at forvente, at betrækket kunne vaskes, når der ikke var advaret mod vask. Indklagede havde ikke godtgjort, at man ved købet havde advaret mod vask.

Nævnet fandt herefter, at betrækket havde været behæftet med en væsentlig mangel, som berettigede klageren til at hæve købet.

Afgørelse 1990 10070 Valid

EN KØBER KØBTE FOR KNAP 3.000 KR. PÅ UDSALG EN SOFA OG TO STOLE MED BETRÆK AF INDISK BOMULD. EFTER AT HAVE VASKET BETRÆKKET, SOM ER FORSYNET MED LYNLÅS OG DERMED AFTAGELIGT, PÅ ET SKÅNSOMT VASKEPROGRAM SKRED SØMMENE PÅ BETRÆKKET. FORBRUGERKLAGENÆVNET LAGDE PÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA DEN SAGKYNDIGE TIL GRUND, AT BETRÆKKET IKKE KUNNE TÅLE ALMINDELIG VASKEBEHANDLING. DA BETRÆKKET VAR AF BOMULD OG AFTAGELIGT, FANDT NÆVNET, AT KLAGEREN HAVDE VÆRET BERETTIGET TIL AT FORVENTE AT BETRÆKKET KUNNE VASKES, NÅR DER IKKE VAR ADVARET MOD VASK. DA INDKLAGEDE IKKE HAVDE GODTGJORT, AT MAN VED KØBET HAVDE ADVARET MOD VASK, FANDT NÆVNET, AT DET KØBTE HAVDE VÆRET BEHÆFTET MED EN VÆSENTLIG MANGEL, SOM BERETTIGEDE KLAGEREN TIL AT HÆVE KØBET.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →