KØB AF SOLARIUM. KØBET FINANSIERET AF TREDIEMAND (OPRINDELIGT TREPARTSFORHOLD). KREDITKØB.*)

KØB AF SOLARIUM. KØBET FINANSIERET AF TREDIEMAND (OPRINDELIGT TREPARTSFORHOLD). KREDITKØB.*)

I 1987 KØBTE FORBRUGEREN SOLARIE I. KØBET BLEV FINANSIERET VED OPRETTELSE AF EN KONTO MED BETALINGSKORT HOS TREDIEMAND. IDET DEN ERHVERVSDRIVENDE STOD SOM FORMIDLER AF LÅNET, FASTSLOG FORBRUGERKLAGENÆVNET, AT DER VAR TALE OM ET OPRINDELIGT TREPARTSFORHOLD. KONTOEN AFLØSTES SENERE UDEN DEN ERHVERVSDRIVENDES VIDENDE AF ET ALMINDELIGT LÅN YDET AF SAMME KREDITOR.

SOLARIE I RETURNEREDES KORT TID EFTER KØBET OG INDGIK I DEN FORBINDELSE SOM UDBETALING VED FORBRUGERENS KØB AF DET DYRERE SOLARIE II HOS SAMME ERHVERVSDRIVENDE. DETTE KØB VAR ET KREDITKØB MED EJENDOMSFORBEHOLD. DA ERHVERVELSEN AF SOLARIE I VAR FINANSIERET VIA ET LÅN YDET AF EN KREDITOR, SOM NÆVNT I KREDITKØBSLOVENS § 1, STK. 2, NR. 2, VAR DEN ERLAGTE UDBETALING IKKE REEL, HVORFOR DET TAGNE EJENDOMSFORBEHOLD KENDTES UGYLDIGT.

EFTER NÆVNETS OPFATTELSE FREMTRÅDTE FORBRUGERENS KONTRAHERING MED DEN ERHVERVSDRIVENDE UNDER DE FORELIGGENDE OMSTÆNDIGHEDER SOM ET SAMLET ENGAGEMENT, HVORFOR DET OGSÅ HAR VÆRET NATURLIGT FOR FORBRUGEREN AT FORSTÅ AFTALEN OM DEN ERHVERVSDRIVENDES TILBAGETAGELSE AF SOLARIE II SOM VÆRENDE TIL FULD OG ENDELIG AFGØRELSE AF SAGEN, SÅLEDES AT TILBAGETAGELSEN SKETE TIL INDFRIELSE AF FORBRUGERENS SAMLEDE SKYLD I ANLEDNING AF ENGAGEMENTET.

HENSET TIL STØRRELSEN AF DET LÅN, SOM FINANSIEREN HAVDE YDET FORBRUGEREN, KUNNE DEN ERHVERVSDRIVENDE IKKE VÆRE SIKKER PÅ, AT SKYLDEN TIL FINANSIEREN VAR FULDT INDFRIET PÅ TIDSPUNKTET FOR SOLARIE II TILBAGETAGELSE, HVORFOR DEN ERHVERVSDRIVENDE HAR HAFT ANLEDNING TIL AT PRÆCISERE SIT STANDPUNKT, HVIS TILBAGETAGELSEN IKKE OGSÅ SKULLE SKE TIL INDFRIELSE AF DETTE MELLEMVÆRENDE. DA DEN ERHVERVSDRIVENDE HAR UNDLADT DETTE, LAGDE FORBRUGERKLAGENÆVNET FORBRUGERENS FORSTÅELSE AF DEN INDGÅEDE AFTALE TIL GRUND, OG FORBRUGERENS KRAV OM, AT DEN ERHVERVSDRIVENDE BØR BETALE FORBRUGERENS RESTGÆLD TIL FINANSIEREN, BLEV DERFOR TAGET TIL FØLGE.

DA ÆNDRINGEN I DEN OPRINDELIGE KREDITKØBSAFTALE VAR SKET HELT UDEN FINANSIERENS VIDEN, KUNNE FINANSIEREN IKKE BETRAGTES SOM KREDITOR I KREDITKØBSLOVENS FORSTAND I RELATION TIL KREDITKØBSAFTALEN VEDRØRENDE SOLARIE II. FORBRUGERENS INDSIGELSER VEDRØRENDE DETTE KØB FANDTES DERFOR IKKE AT KUNNE GØRES GÆLDENDE OVER FOR FINANSIEREN, HVORFOR DENNE KUNNE STILLE KRAV OM, AT FORBRUGEREN INDFRIEDE RESTGÆLDEN, MEN FORBRUGEREN KUNNE I OVERENSSTEMMELSE MED DET OVENFOR ANFØRTE KRÆVE BELØBET REFUNDERET HOS DEN ERHVERVSDRIVENDE.

*) OFFENTLIGGJORT I FORBRUGERSTYRELSENS JURIDISKE ÅRBOG 1991 SIDE 111.

FORBRUGEREN KØBTE I 1987 SOLARIE I. KØBET BLEV FINANSIERET VED OPRETTELSE AF EN KONTO MED BETALINGSKORT HOS TREDIEMAND. IDET DEN ERHVERVSDRIVENDE STOD SOM FORMIDLER AF LÅNET, FASTSLOG FORBRUGERKLAGENÆVNET, AT DER VAR TALE OM ET OPRINDELIGT TREPARTSFORHOLD, JFR. KREDITKØBELOVENS § 1, STK. 2, NR. 2. KONTOEN KONVERTEREDES SENERE TIL ET ALMINDELIGT LÅN HOS SAMME TREDIEMAND.

KONVERTERINGEN SKETE UDEN DEN ERHVERVSDRIVENDES VIDENDE. SOLARIE I RETURNEREDES MEGET KORT TID EFTER OG INDGIK I DEN FORBINDELSE SOM UDBETALING VED KØB AF DET DYRERE SOLARIE II.

DA FORBRUGEREN SENERE IKKE KUNNE KLARE AFDRAGENE PÅ KREDITKØBET, TOG DEN ERHVERVSDRIVENDE SOLARIE II TILBAGE. EFTER NÆVNETS OPFATTELSE FREMTRÅDTE FORBRUGERENS KONTRAHERING MED DEN ERHVERVSDRIVENDE UNDER DE FORELIGGENDE OMSTÆNDIGHEDER SOM ET SAMLET ENGAGEMENT, HVORFOR DET HAR VÆRET NATURLIGT FOR FORBRUGEREN AT FORSTÅ AFTALEN MED DEN ERHVERVSDRIVENDE OM TILBAGETAGELSE AF SOLARIE II, SÅLEDES AT TILBAGETAGELSEN SKETE TIL INDFRIELSE AF FORBRUGERENS SAMLEDE SKYLD.

HENSET TIL STØRRELSEN AF DET LÅN, SOM FINANSIEREN HAVDE YDET FORBRUGERENEN, OG SOM DEN ERHVERVSDRIVENDE VAR VIDENDE OM, KUNNE DEN ERHVERVSDRIVENDE IKKE VÆRE SIKKER PÅ, AT SKYLDEN TIL FINANSIEREN VAR FULDT INDFRIET PÅ TIDSPUNKTET FOR SOLARIE II'S TILBAGETAGELSE, HVORFOR DEN ERHVERVSDRIVENDE BURDE HAVE PRÆCISERET, HVIS TILBAGETAGELSEN IKKE OGSÅ SKULLE SKE TIL INDFRIELSE AF DETTE MELLEMVÆRENDE. DA DEN ERHVERVSDRIVENDE UNDLOD DETTE, TOG FORBRUGERKLAGENÆVNET FORBRUGERENS KRAV OM, AT DEN ERHVERVSDRIVENDE BURDE BETALE FORBRUGERENS RESTGÆLD TIL FINANSIEREN, TIL FØLGE. DA ÆNDRINGEN AF DEN OPRINDELIGE KREDITKØBSAFTALE VAR SKET UDEN FINANSIERENS VIDEN, KUNNE FINANSIEREN IKKE BETRAGTES SOM KREDITOR I KREDITKØBSLOVENS FORSTAND I RELATION TIL KREDITKØBSAFTALEN VEDRØRENDE SOLARIE II.

FORBRUGERENS INDSIGELSER VEDRØRENDE DETTE KØB FANDTES DERFOR IKKE AT KUNNE GØRES GÆLDENDE OVER FOR FINANSIEREN, HVORFOR DENNE KUNNE STILLE KRAV OM, AT FORBRUGEREN INDFRIEDE RESTGÆLDEN. FORBRUGEREN KUNNE IMIDLERTID KRÆVE BELØBET REFUNDERET HOS DEN ERHVERVSDRIVENDE.