Legislator Case Law & Legislation
X19900399801 DK

Afslag på ret til arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1990 3998 Valid

Afslag på ret til arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse

Ved skrivelse af 4. oktober 1990 (j.nr. 1990-1065-021) oversendte Folketingets Ombudsmand en skrivelse modtaget 10. juli 1990 med bilag fra N.N., Y-vej, X-købing, idet styrelsen blev anmodet om en udtalelse i anledning af den anførte klage over styrelsens afgørelse i forbindelse med afslag på ret til arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse.

I denne anledning skal man oplyse, at styrelsen forud for sagens afgørelse og på baggrund af dens principielle karakter indhentede fortolkningsbidrag i Arbejdsministeriet vedrørende et medlems eventuelle ret til nyt arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse efter medlemmets ophør af dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, i tilfælde hvor iværksætterydelsen er påbegyndt efter afslutningen af et arbejdstilbud, der er gennemført før den 1. juli 1986. Styrelsen indhentede endvidere bidrag fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vedrørende fortolkning af § 118 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

På grundlag af bl.a. de fremkomne fortolkningsbidrag meddelte styrelsen i skrivelse af 27. februar 1990, at hr. N.N. ikke opfyldte betingelserne for at få afgivet et ekstra arbejdstilbud efter ATB-lovens § 1, stk. 3, nr. 4, på grund af manglende dagpengeret. For så vidt angår sagens jus og faktum henvises til styrelsens førnævnte afgørelse. Supplerende kan bemærkes, at det er en betingelse for afgivelse af et ekstra arbejdstilbud efter ATB-lovens § 1, stk. 3, nr. 4, at den ledige har bevaret dagpengeretten efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1.

I den af Folketingets Ombudsmand modtagne skrivelse af 10. juli 1990 fra N.N., henviser klageren til en DfA meddelelse nr. 25/90 af 28. juni 1990, som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendte i forening. Kopi af denne meddelelse vedlægges til orientering.

DfA meddelelse nr. 25/90 meddeler resultatet af de principielle overvejelser i ministeriet, som bl.a. N.N.-afgørelsen efterfølgende har medført. Af det oprindeligt indhentede fortolkningsbidrag fra Arbejdsministeriet, jf. departementets skrivelse af 19. februar 1990, fremgår det, at det er ministeriets opfattelse, at retten til arbejdstilbud såvel efter ATB-lovens § 1, stk. 3, nr. 4, som § 1, stk. 4, nr. 3, er betinget af, at den ledige har bevaret dagpengeretten (underforstået efter § 55, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven).

Sagens akter vedlægges i kopi og de fremsendte bilag returneres samtidig.

Afslutningsvis skal styrelsen meddele, at man fastholder den meddelte afgørelse af 27. februar 1990 i forhold til N.N.

Afgørelse 1990 3998 Valid

I en sag indbragt for Folketingets Ombudsmand fastholdt Arbejdsmarkedsstyrelsen over for Ombudsmanden en i forhold til et medlem tidligere truffen afgørelse om, at medlemmet, der havde afsluttet seneste arbejdstilbud (ATB) før den 1. juli 1986 og derefter havde modtaget iværksætterydelse (IVY) i hele den bevilgede periode, ikke var berettiget til et nyt ATB, da medlemmet ikke var dagpengeberettiget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →