Ikke ledig på ansøgningstidspunktet for IVY derfor afslag.
Statutory Text (3 Articles)
Ikke ledig på ansøgningstidspunktet for IVY derfor afslag.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 21. november 1990 tilskrevet Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende i Danmark således
»ASE har ved skrivelse af 3. september 1990, journal nr. 6-T XXXXXXXXXX/IVY DN/ib, rettet en forespørgsel til Arbejdsmarkedsstyrelsen angående spørgsmålet om bevilling af iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud til XXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX, cpr. nr. XXXXXX-XXXX.
Det fremgår af det oplyste, at AF i XXXXXXX den 30/5 1990 bevilgede medlemmet iværksætterydelse for perioden 23/5 1990 - 16/4 1993.
ASE anfører nærmere, at det af såvel ansøgningsskema som momsregistreringsbeviset fremgår, at medlemmet har påbegyndt den selvstændige virksomhed inden ansøgningstidspunktet.
ASE har ved skrivelse af 8/8 1990 under henvisning til § 84, stk. 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 anmodet AF om at tage denne konkrete bevilling af iværksætterydelse op til fornyet vurdering.
AF har ved skrivelse af 28/8 1990 over for ASE tilkendegivet, at den omstændighed, at medlemmet først afleverer ansøgningsskemaet hos den hidtidige A-kasse til påtegning den 23/5 1990, er en fejl, som kun kommer ham selv til skade, idet kontoret ikke kan godkende perioden førend fra den dato, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningsskemaet.
Kontoret fastholder bevillingen af 30/5 1990, idet medlemmet har handlet i god tro.
Til det således oplyste skal Arbejdsmarkedsstyrelsen udtale, at bestemmelsen i § 84, stk. 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v. alene omhandler den situation, hvor en ledig i forbindelse med ansøgning om iværksætterydelse genoptager en virksomhed, som inden for de seneste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet har været drevet som den pågældendes hovedbeskæftigelse.
I henhold til § 86, stk. 1, nr. 1 i den nævnte bekendtgørelse, er det en almindelig betingelse for at få iværksætterydelse, at ansøgeren er ledig på ansøgningstidspunktet.
Ledighedskravet i § 86, stk.1, nr. 1 indebærer bl.a., at den pågældende ikke må have påbegyndt den virksomhed, hvortil der søges om iværksætterydelse, inden ansøgningstidspunktet.
Ansøgningstidspunktet er den dato, hvor ansøgning om iværksætterydelse indgives til den lediges A-kasse til påtegning.
I den heromhandlede sag er der tale om, at medlemmet på ansøgningsskemaet angiver startdatoen for den selvstændige virksomhed til den 14/5 1990, selvom ansøgning først indgives til A-kassen til påtegning den 23/5 1990.
Det fremgår endvidere af momsregistreringsbeviset, at den pågældende virksomhed er momsregistreret med virkning fra den 4/5 1990.
Det må derfor lægges til grund, at medlemmet har påbegyndt den selvstændige virksomhed inden ansøgningstidspunktet, hvorfor medlemmet ikke opfylder betingelsen i bek.s § 86, stk. 1, nr. 1.
Imidlertid fører det forhold, at medlemmet ud fra det oplyste må antages at have været i god tro på bevillingstidspunktet og i tiden derefter har indrettet sig på den givne bevilling, til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ud fra en konkret vurdering finder, at den givne bevilling skal opretholdes.
Genpart af nærværende skrivelse er dags dato oversendt til medlemmet samt AF i XXXXXXX«
Hvilket herved meddeles.
Ingen.
En af A-kasserne for selvstændige erhvervsdrivende forelagde en af et AF-kontor godkendt ansøgning om iværksætterydelse (IVY) idet kassen fandt at medlemmet ikke var berettiget til IVY jf.
ATB-bekendtgørelsens § 84 stk. 4 da medlemmet forinden ansøgningens indgivelse havde påbegyndt den selvstændige virksomhed. Styrelsen meddelte at forholdet ikke var omfattet af § 84 stk. 4, men af § 86, stk. 1. Styrelsen var iøvrigt enig med kassen om, at virksomheden var startet før indgivelse af ansøgningen men fandt da AF havde godkendt ansøgningen at medlemmet havde fået en berettiget forventning om og havde disponeret i tillid til at godkendelsen ville blive opretholdt hvorfor styrelsen opretholdt godkendelsen.