Afslag på dagpengeberettigelse

Afslag på dagpengeberettigelse

Med en genpart af en skrivelse af 27.12.1988 til Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (D.f.A.) til Arbejdsdirektoratet, nu Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), fremsendt akterne i en sag, hvori D.f.A. d. 16.11.1988 bl.a. har truffet afgørelse om, at De ikke har kunnet anses for dagpengeberettiget i perioden 15.2.1987 - 29.3.1987, idet D.f.A. samtidig har anmodet om styrelsens vurdering af, om De istedet eventuelt har kunnet anses for at være berettiget til at fortsætte med at oppebære iværksætterydelse i ovennævnte periode uagtet, at De ophørte med selvstændig virksomhed med iværksætterydelse d. 11.2.1987.

Spørgsmålet om Deres dagpengeret for nævnte periode har været forelagt Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen på dettes møde 13.4.1989, hvor ankenævnet tiltrådte D.f.A.s afgørelse af 16.11.1988.

Af D.f.A.s og ankenævnets redegørelse for sagen fremgår bl.a., at De d. 5.11.1987 klagede til D.f.a. over, at Deres Arbejdsløshedskasse havde truffet afgørelse om, at De ikke var dagpengeberettiget i perioden 16.2. - 28.3.1987, idet De ikke kunne anses for at være ophørt med at udøve selvstændig virksomhed, at De, efter ophøret med den selvstændige virksomhed, kontaktede Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), hvor De fik oplyst, at De kunne overflyttes til nuværende a-kasse, der fik oplyst, at De skulle afvikle virksomhedens lager, før De kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge samt, at De stillede Dem uforstående over for, at det kunne godtages, at De ble overflyttet fra en arbejdsløshedskasse for selvstændige til en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og at Deres iværksætterydelse blev stoppet, når De fortsat blev betragtet som selvstændig erhvervsdrivende.

Det fremgår af sagen endvidere, at De d. 11.10.1986 påbegyndte selvstændig virksomhed med iværksætterydelse, hvorefter De blev overflyttet til ASE, at De havde lejet et forretningslokale, men at virksomheden ikke gik, hvorefter De opsagde lejemålet og fik varelager og inventar flyttet til Deres private bopæl d. 10.2.1987, at De, da varelageret var opgjort til ca. 40.000 kr., ikke kunne momsafmeldes, hvorfor der ikke kunne udbetales Dem arbejdsløshedsdagpenge samt, at De d. 30.3.1987 påbegyndte fuldtidslønmodtagerarbejde.

I D.f.A.s og ankenævnets afgørelser er det lagt til grund, at De d. 11.2.1987 ophørte med udøvelsen af selvstændig virksomhed, idet De denne dag afviklede forretningslokaliteten.

I Deres klage til ankenævnet af 7.12.1988 har De oplyst, at De efter at have været nødsaget til at lukke forretningen d. 11.2.1987, meldte Dem ledig på Arbejdsformidlingen d. 13.2.1987 for herigennem at bekendtgøre, at De var til fuld rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt arbejdssøgende, hvilket De også anså for bevist ved, at De selv fandt arbejde d. 30.3.1987. På denne baggrund fandt De, at De for perioden 15.2 - 29.3.1987 burde være berettiget til enten iværksætterydelse eller arbejdsløshedsdagpenge.

I en herfra indhentet udtalelse fra ASE af 2.10.1990 gør kassen bl.a. opmærksom på, at ifølge dagældende § 34 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23.7.1985 om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år m.v. havde den ledige ved ophør med iværsætterydelse ret til arbejdsløshedsdagpenge efter gældende regler uden, at det iøvrigt af selve bestemmelsen eller tilhørende vejledning fremgik hvilke krav, der blev stillet i forbindelse med et endeligt ophør af den selvstændige virksomhed.

ASE har endvidere oplyst, at der ifølge § 27 i ovennævnte bekendtgørelse var mulighed for, at en modtager af iværksætterydelse kunne blive flyttet tilbage til sin lønmodtagerarbejdsløshedskasse, hvis pågældende anmodede om det indenfor 3 måneder efter ydelsesperiodens ophør, og på baggrund af disse bestemmelser havde ASE den praksis, at retten til arbejdsløshedsdagpenge var betinget af, at et medlem ophørte med den selvstændige virksomhed efter de gældende regler for selvstændige i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen.

ASE oplyser endelig, at kassen havde den praksis at kontakte et medlem telefonisk i de tilfælde, hvor medlemmet ikke selv havde angivet over for kassen, om medlemsskabet skulle fortsætte eller om medlemmet ønskede at blive overført til en lønmodtagerkasse, at kassen - da der intet foreligger hos ASE om Deres ønske om at blive overført eller ej - går ud fra, at De på sædvanlig vis er blevet kontaktet telefonisk, at ASE d. 18.2.1987 på Deres anmodning herom tilsendte Dem en overflytningsblanket, at kassen, da De i umiddelbar tilknytning til Deres ophør med at drive virksomheden selv har anmodet om at blive overflyttet til en anden kasse, ikke efterfølgende har foretaget en vurdering af, om De var endeligt ophørt og dagpengeberettiget, ligesom kassen ikke efterfølgende har modtaget nogen henvendelse fra Dem eller Deres nuværende arbejdsløshedskasse samt, at det i henhold til § 23 i ovennævnte bekendtgørelse var en betingelse for, at De kunne få udbetalt iværksætterydelse, at De fortsat drev Deres selvstændige virksomhed.

I denne anledning skal man meddele, at Arbejdsmarkedsstyrelsen må lægge til grund, at De ophørte med at drive selvstændig virksomhed d. 11.2.1987, og at der derfor ikke vil kunne udbetales Dem iværksætterydelse for perioden 15.2. - 29.3.1987, jf. § 23 i ovennævnte bekendtgørelse.

Det tilføjes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen finder det beklageligt, at der lejlighedsvis kan forekomme tilfælde, hvor en ledig i en periode er uden »sikkerhedsnet«, fordi betingelserne for at modtage ydelser hverken er opfyldt i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven eller arbejdstilbudsloven.

I henhold til § 14, stk. 2, i lov om arbejdstilbud til ledige er denne afgørelse endelig og vil derfor ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Endelig skal Arbejdsmarkedsstyrelsen meget beklage den sene besvarelse i sagen.

Ingen.

Et medlem, der havde oppebåret iværksætterydelse (IVY), ophørte med den selvstændige virksomhed fra lejet lokale og overflyttede inventar og varelager til privat bopæl. Varelageret, opgjort til kr.

40.000,betød at medlemmet ikke kunne momsafmeldes, hvorfor der ej heller kunne udbetales arbejdsløshedspenge. Medlemmet søgte derfor om forlængelse af IVY-perioden, hvilket arbejdsmarkedsstyrelsen afslog med henvisning til, at medlemmet i henhold til IVY-ordningen var ophørt med selvstændig virksomhed.