Legislator Case Law & Legislation
X19900368001 DK

Overflytning mellem arbejdsløshedskasser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1990 3680 Valid

Overflytning mellem arbejdsløshedskasser

Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse

vedr. cpr.nr. 160960-x

I skrivelse af 12. juni 1990 anmodede Kristelig Arbejdsløshedskasse direktoratet om at foranledige, at ovennævnte medlem blev overflyttet til Kristelig Arbejdsløshedskasse.

Medlemmet har anmodet om overflytning gennem udfyldelse af overflytningsblanket den 14. marts 1990, og Kristelig Arbejdsløshedskasse har herefter rykket Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse to gange.

Direktoratet har ved skrivelse af 15. juni 1990 sendt sagen til kassens hovedledelse til afgørelse.

Direktoratet har rykket kassen for en afgørelse i skrivelser af 16. juli og 13. august 1990 uden at modtage svar fra kassen.

Ved skrivelse af 5. september 1990 rykkede Kristelig Arbejdsløshedskasse for en afgørelse i sagen.

Først ved skrivelse af 13. september 1990 reagerede kassen og oplyste nu »at der for de pågældende er en fagretslig sag om organisationsforhold og under henvisning til DfA's cirkulære nr. 42.77 af 19. april 1977 vil overflytning først finde sted, når uoverensstemmelser mellem de to anerkendte arbejdsløshedskasser er bragt til ophør«.

Direktoratet skal bemærke, at ifølge ovennævnte cirkulære, skal et medlem, i tilfælde af uoverensstemmelser mellem to kasser om et medlems tilhørsforhold bevare medlems- og dagpengeret i den kasse pågældende stod tilmeldt, da uoverensstemmelsen opstod, indtil denne måtte være bilagt.

Da Kristelig Arbejdsløshedskasse er en tværfaglig arbejdsløshedskasse, som kan optage alle lønmodtagere, der kan optages i en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse, er det i relation til Kristelig Arbejdsløshedskasse irrelevant at tale om »medlemmets tilhørsforhold«. Det er således alene en betingelse for overflytning til Kristelig Arbejdsløshedskasse, at medlemmet ikke er ledigt på overflytningstidspunktet, jf. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 8. december 1981 vedrørende ændring af reglerne om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

På denne baggrund pålægges det Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse senest 8 dage fra dags dato at effekture den ønskede overflytning, og at dokumentere over for direktoratet, at overflytning er sket.

Det pålægges endvidere Specialarbejderns Arbejdsløshedskasse at sørge for, at overflytninger til Kristelig Arbejdsløshedskasse fremover behandles efter reglerne og uden unødig forsinkelse, således at direktoratet ikke skal spilde ressourcer på at indskærpe kassen de gældende regler.

Direktoratets afgørelse kan inden fire uger efter afgørelsens modtagelse indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Klagen skal sendes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg, der snarest videresender klagen til ankenævnet sammen med sagens akter og direktoratets eventuelle bemærkninger.

P.D.V.

Vibeke Dalbro

kontorchef

Afgørelse 1990 3680 Valid

En arbejdsløshedskasse undlod at overflytte et medlem til Kristelig Arbejdsløshedskasse under henvisning til, at der var uoverensstemmelse mellem de to arbejdsløshedskasser om medlemmets tilhørsforhold.

Arbejdsløshedskassen blev pålagt at effektuere den ønskede overflytning, idet det alene er en betingelse for overflytning til Kristelig Arbejdsløshedskasse, at medlemmet ikke er ledigt på overflytningstidspunktet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →