Beskyttelse af vejarbejdere mod påkørsel

Beskyttelse af vejarbejdere mod påkørsel

Angår: Klage over tilsynsrapport vedr. arbejde på Hobrovej.

Direktoratets afgørelse

Arbejderne skal beskyttes mod påkørsel fra trafikken. Kredsens forbud fastholdes.

Hjemmel

Arbejdsmiljøloven, §§ 38, 42 og 77.

Henvisninger

Tilsynsrapport af 7. september 1989.

Kommunens klageskrivelse af 12. september 1989 med supplerende notat af 13. september 1989.

Kredsens notat af 13. september 1989 vedr. møde samme dag. Kredsens skrivelse modtaget i direktoratet den 30. september 1989.

Klagefrist

4 uger.

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands amt afgav den 6. september 1989 påbud med forbud mod at fortsætte arbejdet nævnte sted, indtil der var udarbejdet en plan, der fuldt ud tilgodeser sikkerheden, og indtil afmærkningsmaterialet er placeret i fuldt omfang.

Ifølge tilsynsrapporten af 7. september 1989 havde kredsen ved sit besøg på arbejdsstedet konstateret, at afmærkningen og sikringen mod den kørende trafik ikke var forsvarlig, idet der flere steder var huller i autoværnet på op til 25-30 m, hvilket bevirkede, at de pågældende arbejdere var ubeskyttede.

Det er iøvrigt oplyst til sagen, at arbejdsstedet var planlagt adskilt fra kørebanen med kantafmærkningsplader (N42, jf. Vejdirektoratets vejregler) nærmest kørebanen, herefter en zone på ca. 1 m til fodgængere m.v. og ind mod arbejdsstedet sikring med spredte betonelementer.

Aalborg Kommune har herefter ved skrivelse af 12. september 1989 og supplerende notat af 13. september 1989 til kredsen klaget over påbudet og bedt om et møde til drøftelse af sagen.

I skrivelsen af 12. september 1989 anfører kommunen, at et enkelt hul i autoværnet er 20,05 m, øvrige huller 8-14 m og alle mindre huller 0,3-1,0 m.

Det anføres videre, at en tæt sammenstilling af autoværnene vil medføre en større omlægning af hele arbejdspladsen og vil give mange følgeproblemer i form af større tidsforbrug, besværlig/farlig kørsel til og fra pladsen med materialer samt større gener for beboerne.

Der henvises endelig til problemet med hensyn til vej- og politimyndigheders adgangsveje og til manglende nærmere vejledning fra kredsen om autoværnets ønskede udformning.

I notatet af 13. september 1989 refereres kredsens henvisning til, at hastighedsbegrænsningen (50 km/t) meget ofte overskrides (op til ca. 100 km/t). I den forbindelse forudsætter kommunen, at vejreglerne er udarbejdet på baggrund af, at der ved alle former for hastighedsbegrænsninger vil forekomme overskridelser.

I notatet henvises endvidere til, at ifølge vejreglerne skal der opstilles trafikværn, hvor arbejdsstedet er nærmere end 1 m fra kørebanen. I den forbindelse oplyses det, at der parallelt med og ca. 1 m fra betonklodserne er opsat kantafmærkningsplader (N42). Klodserne skal altså ikke fungere som egentligt trafikværn.

I notatet konkluderes, at forbudet ikke har hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen.

Kreds Nordjyllands amt refererer i notat af 13. september 1989 et møde samme dag med kommunen. I notatet præciseres det,

- at forbudet gælder indtil afmærkningen er retableret til det omfang, som fandtes ved arbejdets start og som planlagt af fa. Tybo (d.v.s. med betonelementerne i et ubrudt forløb).

Herefter vil der være tale om et påbud om en bedre sikring af arbejdsstedet.

Det præciseres videre, at kredsens krav er

1. Påkørselssikkert autoværn i arbejdsstedets fulde udstrækning eller

2. Etablering af en sikkerhedszone på mindst 1 meters bredde hvis hastighedsbegrænsningen gøres effektiv. I sikkerhedszonen må der ikke arbejdes, henlægges materialer eller foregå trafik. Zonen skal iøvrigt være tæt afgrænset såvel mod kørebanen som mod arbejdsstedet, fx med markeringspæle og guirlander.

Ifølge notatet blev der på mødet drøftet forskellige løsningsmodeller, og kredsen gav tilsagn om bistand i nærmere aftalte tilfælde.

Herefter har kommunen med skrivelse af 28. september 1989 opretholdt kommunens klage over for direktøren for Arbejdstilsynet.

I skrivelsen anføres bl.a.

- at der etableres en godkendt løsning,

- at sikringsbøjler, som indgår i løsningen, blev forudsat af kredsen,

- at sikringsbøjler ikke tidligere har været anvendt i Aalborg, og

- at en anden tilsvarende arbejdsplads ikke er ændret.

I skrivelsen konkluderes, at klagen omfatter

- at der stilles urimelige særkrav til Varmeforsyningens arbejdsplads,

- at arbejdet stoppes med et forbud, hvor et påbud ville have været tilstrækkeligt, og

- at tilsynsrapporten er for »tynd« og ikke kan anvendes til hurtig afhjælpning med relevante foranstaltninger.

Endelig spørges der i skrivelsen om sammenhængen mellem påbud og forbud.

Kredsen har i en skrivelse modtaget i direktoratet den 30. november 1989 supplerende oplyst, at Hobrovej efter kredsens opfattelse er en af de mest befærdede veje i amtet. Den er indfaldsvej til Aalborg sydfra og er opbygget med 4 vejbaner, 2 i hver retning, adskilt af en dobbelt afstribning. Den tilladte hastighed er 70 km/t, men der køres normalt meget stærkere.

I kredsens skrivelse oplyses endvidere, at arbejdsstedet var anlagt i det sydgående spor, hvor den ene vejbane var spærret af til arbejdsområde, og hastigheden var begrænset til 50 km/t. I nordgående retning var der ikke nogen særlig hastighedsbegrænsning (ud over den normalt gældende på 70 km/t) eller anden form for advis.

Det oplyses endvidere, at det var uhensigtsmæssigt, at biler fra parceller langs Hobrovej skulle køre ud gennem afspærringen og ind på den meget tæt trafikerede kørebane.

Direktoratets afgørelse m.v.

Det er på baggrund af beskrivelserne af de konkrete forhold, herunder især kommunens skrivelse af 12. september 1989 og kredsens skrivelse modtaget i direktoratet den 30. november 1989, jf. ovenfor, direktoratets opfattelse, at den afspærring, der var opsat ved kredsens besøg den 6. september 1989, ikke ydede tilstrækkelig beskyttelse mod påkørsel af arbejderne.

Det er derfor direktoratets afgørelse, at arbejderne skal beskyttes mod påkørsel fra trafikken.

Direktoratet fastholder derved kredsens forbud under tilsvarende forudsætninger og præciseringer som anført i kredsens notat af 13. september 1989, jf. ovenfor.

En tilstrækkelig beskyttelse vil kunne opnås ved at opsætte et påkørselssikkert værn eller ved etablering af en sikkerhedszone, jf. kredsens notat af 13. september 1989.

Afgørelsen har hjemmel i §§ 38, 42 og 77 i arbejdsmiljøloven.

Med hensyn til de generelle regler om afspærringers og værns opsætning og udformning m.v. henvises til Vejdirektoratets vejregler og cirkulærerne derom.

Generelt om påbud.

Påbud er omhandlet i arbejdsmiljøloven § 77. Påbud efter § 77, stk. 2 (som i Arbejdstilsynets daglige praksis ofte kaldes forbud) gives, når Arbejdstilsynet konkret skønner det nødvendigt fx straks at standse et arbejde for at afværge en overhængende, betydelig fare, jf. bestemmelsens ordlyd. Klage over et forbud vil således ikke have opsættende virkning, jf. § 81. I andre påbudssituationer, hvor der ikke er en overhængende, betydelig fare, vil klage over påbudet ikke have opsættende virkning.

Manglende efterkommelse af påbud, herunder forbud, vil normalt medføre, at der rejses retslig tiltale.

Med hensyn til sondringen mellem forbud og andre påbud i den konkrete sag henvises til kredsens notat af 13. september, jf. ovenfor.

Klagevejledning m.v.

Direktoratets afgørelse kan inden for en frist af 4 uger fra modtagelsen af denne skrivelse indbringes for arbejdsministeren, Laksegade 19, 1063 København K.

Der vedlægges en kopi til sikkerhedsorganisationen.

P.D.V.

Kaj Pedersen

/ Kurt N. Nielsen

Ingen

Klage over påbud med forbud mod at fortsætte arbejde indtil plan er udarbejdet og indtil afmærkningsmaterialet er placeret i fuldt omfang. Direktoratet fastholder påbudet, idet der er foretaget en konkret vurdering af påkørselsfaren sammenholdt med den faktisk opsatte spærring