Boligstøtte - Inddrivelse - Tilbagebetalingsordning

Boligstøtte - Inddrivelse - Tilbagebetalingsordning

Amtsankenævnet har den 8. november 1989 behandlet Deres klage over kommunes sociale udvalgs fastsættelse af tilbagebetalingsordning på kr. 900 månedlig og iværksættelse af løntilbageholdelse vedrørende tilbagebetaling af boligydelseslån til kommune. Nævnet har truffet følgende

A F G Ø R E L S E

Amtsankenævnet afviser at behandle Deres klage over det sociale udvalgs fastsættelse af en tilbagebetalingsordning, hvorefter De skal afdrage kr. 900 månedlig vedrørende boligydelseslån.

Nævnet har lagt vægt på, at det i vejledningen om individuel boligstøtte er fastsat, at spørgsmålet, om hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i løbende boligstøtte, afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen.

Nævnet henleder dog opmærksomheden på, at tilbagebetaling bør gennemføres ved rimelige afdragsordninger i forhold til pågældendes økonomi.

Dette spørgsmål kan - efter iværksættelse af løntilbageholdelse - ifølge nævnets opfattelse indbringes for skattemyndighederne i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven.

ANKEVEJLEDNING

Af lov om individuel boligstøtte § 63, stk. 2, fremgår, at amtsankenævnets afgørelse er endelig og derfor ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Boligministeren kan dog behandle nævnets afgørelse, hvis boligministeren mener, at sagen har principiel betydning.

Beslutter De Dem for, under henvisning til ovenstående, at klage over nævnets afgørelse, skal klagen inden 4 uger fra modtagelse af denne afgørelse sendes til: Amtsankenævnet, Amtsgården, Sorsigvej, 6760 Ribe.

Deres klage vil da sammen med sagens akter blive sendt til Boligstyrelsen.

OPLYSNINGER TIL SAGEN

Med hensyn til sagens faktiske oplysninger og kommunens begrundelse for afgørelsen henvises til vedlagte notat.

LOVREGLER

Amtsankenævnet har lagt følgende lovregler til grund ved behandlingen af Deres anke: Lov om individuel boligstøtte §§ 33 og 42, stk. 2.

Oplæg til møde i amtsankenævnet den 8. november 1989

--------------------------------------------------------------------

J.nr.

Navn

CPR-nr./alder: 52 år

Adresse

Stilling: Pensionist

Civilstand: Samlevende

Børn: Ingen under 18 år

Boligforhold: Lejebolig

Modtaget i km.: 14. september 1989

Modtaget i aa.: 20. september 1989

Notat udsendt: 11. oktober 1989

Klagen

Den 14. september 1989 er der ved telefonisk henvendelse til socialforvaltningen klaget over kommunes sociale udvalgs fastsættelse af tilbagebetalingsordning kr. 900 månedlig og iværksættelse af løntilbageholdelse vedrørende tilbagebetaling af boligydelseslån til kommune.

Kommunens begrundelse

Under henvisning til foreliggende oplysninger om personlige og økonomiske forhold er det socialforvaltningens opfattelse, at pågældende kan afvikle restancen ved en betalingsordning på kr. 900 månedlig uden at komme til at mangle noget beløb til underhold og nødvendige faste udgifter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vurderingen af betalingsevnen er sket efter bestemmelserne i retsplejelovens § 509, jfr. boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, afsnit 15.8.

Opmærksomheden skal henledes på, at § 42 i lov om individuel boligstøtte er ændret fra 1. juli 1989, således at krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. I den forbindelse har boligministeriet på telefonisk forespørgsel oplyst, at lovændringen omfatter samtlige tilbagebetalingskrav ifølge lov om individuel boligstøtte, herunder krav som opstod før 1. juli 1989.

Faktiske oplysninger

Klageren er sammen med samleveren flyttet til kommune fra kommune, hvor de ejede en ejendom. Klageren har modtaget boligydelseslån, der er sikret i ejendommen, kr. 20.018.

Den 24. februar 1989 kontakter klagerens samlever socialforvaltningen i kommune og oplyser, at der formentlig er tale om, at boligydelseslån bliver dækket i forbindelse med salg af ejendommen.

Socialforvaltningen får oplyst ved kommune, at man ikke vil kvittere skadesløsbrevet, fordi ejendomsmægleromkostningerne efter forslaget skulle betales først.

Den 14. marts 1989 kontakter socialforvaltningen klagerens samlever med henblik på at aftale en afviklingsordning for restbeløbet. Det meddeles, at såfremt der ikke kan indgås en fornuftig afdragsordning må sagen påregnes at blive oversendt til inkasso.

Den 14. august 1989 tilsiges klageren til udlægsforretning.

Den 22. august 1989 oplyses det af kommunaldirektøren i kommune, at skadesløsbrevet i ejendommen er kvitteret uden betaling, for at salg af fast ejendom kan gennemføres uden tvangsauktion. Den personlige hæftelse fastholdes for hele kravet.

Den 22. august og 24. august giver klageren og samleveren møde vedrørende betalingsordning. De økonomiske forhold gennemgås. Klageren har ikke forslag til en betalingsordning.

Den 25. august 1989 fastsættes en betalingsordning på kr. 900 månedlig fra 1. september 1989.

Den 8. september 1989 oplyser klageren, at betalingsordningen er for stram. Der aftales møde den 11. september 1989 med henblik på gennemgang af personlige og økonomiske forhold, da der måske er større medicinudgifter end tidligere oplyst.

Den 11. september 1989 anmodes om henstand, da sagen er indbragt for ministeriet.

Socialforvaltningen giver afslag på henstand og fremsender pålæg om lønindeholdelse i pension m.v. på 15%, dog maks. kr. 900 månedlig.

Den 14. september 1989 ønsker klageren sagen indbragt for amtsankenævnet. Klageren mener fortsat, at kravet er ophævet eller skulle blive dækket i forbindelse med ejendomssalget i kommune.

Den 18. september 1989 anmoder klageren om at lønindeholdelsen nedsættes til kr. 600 månedlig.

Økonomiske forhold

Månedlige indtægter: Klagerens nettopension, mellemste førtidspension 6.080 kr. Samlevers nettopension + lønindeholdelse for bidrag 6.144 kr. Boligydelse 1.929 kr. Varmehjælp 354 kr. Øvrige tillæg/kosttilskud p.g.a. sukkersyge 360 kr. ---------- Indtægter, i alt 14.867 kr. Månedlige udgifter: Udgifter ifølge budgetkonto 5.900 kr. Klagerens faste udgifter 851 kr. Klagerens udgifter til medicin 50 kr Samlevers udgifter til afvikling af bidrag 300 kr. Samlevers udgifter til ekstra kost 360 kr. ---------- Udgifter, i alt 7.461 kr. Til rest: Indtægter 14.867 kr. Udgifter -7.461 kr. ---------- I alt 7.406 kr.

Den 18. september 1989 har samleveren oplyst, at udgiften til medicin er kr. 400 månedlig i stedet for kr. 50. Der udarbejdes en liste på 7 forskellige slags medicin, som er lægeligt ordineret.

Den 19. september 1989 oplyses det af socialforvaltningen, at personer med medicinkort skal betale 50% af lægeligt anvist gruppe III-medicin.

Det fremgår videre, at der er optaget lån i bank i forbindelse med flytning - kr. 26.000, restgæld ca. kr. 20.000.

Kommentarer til det udsendte oplæg

Den 23. oktober 1989 er det oplyst fra kommune, at medicinudgifter på kr. 400 månedlig fortsat ikke er dokumenteret på trods af anmodning om speciel dokumentation af medicinindkøb pr. 1. oktober 1989.

Ingen

Amtsankenævnet afviste at behandle klage over inddrivelse af boligydelseslån. Der henvistes til, at kommunalbestyrelsen endeligt afgør hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis, ved modregning i løbende boligstøtte eller ved løntilbageholdelse.