Legislator Case Law & Legislation
X19896035901 DK

Modregning - Gældssanering (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1989 60359 Valid

Modregning - Gældssanering (* 1)

Den 4. november 1987 blev der indgivet begæring om gældssanering for en skatteyder, og der blev afsagt kendelse herom den 8. april 1988.

Skattemyndighederne foretog modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 1987 til dækning af en restskat for indkomståret 1985. Modregningen blev foretaget under henvisning til bestemmelserne i kildeskattelovens § 62, stk. 4, og § 62 A, stk. 4, hvorefter der inden udbetaling af overskydende skat modregnes med eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Efter konkurslovens § 42, stk. 1, kan der foretages modregning, hvis både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen. Der kan således ikke modregnes, hvis fordringernes stiftelsestidspunkt ligger henholdsvis før og efter fristdagen. Efter lovens § 201 finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse ved gældssanering.

I den foreliggende sag var modkravet stiftet før fristdagen, mens kravet på overskydende skat måtte anses for stiftet den 31. december 1987 og således på et tidspunkt, der lå efter fristdagen. Skattedepartementet fandt endvidere ikke, at kildeskattelovens bestemmelser måtte anses for at hjemle en udvidet adgang til modregning.

Modregningen blev på denne baggrund anset for sket med urette, og den blev ophævet.

Skd. afgørelse af 6. januar 1989

Skd. 580-7151-432

Afgørelse 1989 60359 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 255

Afgørelse 1989 60359 Valid

Begæring om gældssanering blev indgivet 4/11 1987 og kendelse herom afsagt 8/4 1988. Der kunne ikke ske modregning i skatteyderens overskydende skat for 1987 til dækning af restskat for 1985, da kravet på overskydende skat var stiftet pr. 31/12 1987 og således på et tidspunkt, der lå efter fristdagen, mens modkravet på restskat var stiftet før fristdagen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →