Spørgsmål om registrering af varemærke for marmelade var vildledende og stridende mod EF Rådsforordning og bekendtgørelse om smør.

Spørgsmål om registrering af varemærke for marmelade var vildledende og stridende mod EF Rådsforordning og bekendtgørelse om smør.

Hans-Henrik Sachs

Attemosevej 162

2840 Holte

Vor ref: VA 1950 og 1951 1986/V2/IS/FT

Deres ref: Frist: Dato: 08 sep 1989

-Indsigelse mod ansøgning af varemærker VA 1950 og 1951 1986 figurmærker, indeholdende ordene Smørlet og Smør Godt.

I medfør af bestemmelsen i § 20 i varemærkeloven nedlagde Danske Mejeriers Fællesorganisation, Århus, i skrivelse hertil af 02 okt 1987 indsigelse mod registreringen af Deres ovennævnte varemærker. Deres ansøgninger omfatter alle varer i klasse 29.

Til støtte for indsigelsen blev det oplyst, at benævnelsen smør er en generisk betegnelse, og der blev henvist til Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 20 dec 1983 bl.a. om smør.

I skrivelse hertil af 29 okt 1987 påpegede De, at mærkerne søges registreret for marmelade og som sådan stod De uforstående overfor en reaktion fra Danske Mejeriers Fællesorganisation. De forstod ikke ordet »generisk betegnelse«, og fremhævede, at ordet smør anvendes i andre brancher end mejeriernes f.eks. nævnte De, at en bil smøres, og der er ikke gjort indsigelse mod, at man anvender dette ord i denne branche.

I skrivelse hertil af 02 feb 1988 gentog indsigerne, at de mente, at mærkerne var uregistrerbare, dels fordi de aldeles mangler særpræg for smør og smørprodukter, dels fordi de for andre produkter vil være vildledende, jfr. varemærkelovens § 13 og 14. Indsigerne anmodede samtidig direktoratet om at forelægge ovennævnte sager for Landbrugsministeriet, idet det var en sag som Landbrugsministeriets embedsmænd burde tage stilling til, da det drejer sig om en fortolkning af en landbrugsministeriel bekendtgørelse.

De bemærkede i skrivelse hertil af 03 aug 1988, at De fastholdt Deres ønske om at registrere mærkerne for marmelade. Det drejer sig om sammensatte ord, og de refererer ikke til produktet smør, men til marmeladens smøreevne.

Direktoratet tilskrev herefter Landbrugsministeriet og anmodede ministeriet om at oplyse, hvorvidt betegnelserne Smør Godt og Smørlet ville være vildledende for andre produkter end smør og smørprodukter, eller om en registrering ville stride mod Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 20 december 1983 om smør.

Landbrugsministeriet besvarede direktoratets henvendelse i skrivelse hertil af 11 jan 1989 og bemærkede, at nævnte bekendtgørelse indeholder en definition af produktet smør, og det er fastsat, at smør og smørprodukter skal være forsynet med en benævnelse, der er egnet til at identificere produktet, og at der for smør og smørprodukter anvendes de benævnelser, der er anført i bekendtgørelsen. Der blev endvidere i skrivelsen henvist til EF's Rådsforordning nr. 1898/87/EØF af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelser for mælk og mejeriprodukter, hvori det er fastsat, at bl.a. smør kun må anvendes på bestemte produkter dog således, at dette ikke finder anvendelse på produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, eller når benævnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet. Der er udarbejdet en lise over mælke- og mejeribetegnelser, der mod hovedprincippet kan anvendes for andre næringsmidler end mælk og mejeriproduker, men ordene Smørgodt og Smørlet figurerer ikke på denne liste. EF kommissionen er ikke sindet at udvide listen. Efter ministeriets opfattelse er en registrering af mærkerne Smørlet og Smørgodt for alle varer i klasse 29 i strid med såvel nævnte EF forordning som med Landbrugsministeriets bekendtgørelse om smør.

I skrivelse hertil af 06 feb 1989 meddelte De, at De opponerede mod den afgørelse Landbrugsministeriet var kommet frem til, og at De havde overdraget sagens akter til Deres advokat, der inden 31 mar 1989 ville indsende skrivelse i sagen.

Da der - trods opfordring hertil - ikke ses at være indsendt noget svar i sagen, er denne optaget til afgørelse.

I medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven må et varemærke ikke registreres, såfremt det angiver bl.a. varens art eller beskaffenhed, idet det i så tilfælde ikke er i besiddelse af det til registrering fornødne særpræg.

I nærværende sager er det ikke selve ordene Smør Godt og Smørlet, der er ansøgt registreret, men derimod ordene Smørlet og Smør Godt skrevet på en vis speciel måde med en ramme om, og disse mærker har et vist omend ringe særpræg. Ved en eventuel registrering af disse mærker opnås der alene eneret til at anvende mærkerne i den viste udformning, medens der ikke fra direktoratet side ville være taget stilling til, om der ved registreringen var opnået eneret til ordene Smør Godt og Smørlet. Dette spørgsmål kan kun afgøres af domstolene, såfremt en konkret sag om krænkelse af mærkerne indbringes for disse. Det skal dog tilføjes, at selve ordene Smør Godt og Smørlet ikke vil kunne forventes registreret under henvisning til ovennævnte § 13, idet disse mærker formentlig ikke i sig selv er i besiddelse af det til registrering fornødne særpræg.

Indsigelse nedlagt under henvisning til § 13 i varemærkeloven kan derfor ikke tages til følge.

De har under sagen oplyst, at mærkerne skal anvendes for marmelade, der er let eller god at smøre ud, og således ikke for smør.

I medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2 i varemærkeloven må et varemærke ikke registreres, når det er egnet til at vildlede.

Det er direktoratets opfattelse, at for varearten marmelade må mærkerne være egnet til at vildlede, idet det ikke er helt naturligt at betegne en vare som marmelade for smørlet eller smør godt. Det købende publikum vil blive vildledt med hensyn til varens art nemlig til at tro, at det drejer sig om smør.

Endelig kan der henvises til bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 3 i varemærkeloven, hvorefter et varemærke ikke må registreres, når mærket strider mod lov. Denne bestemmelse vil formentlig også være til hinder for mærkernes registrering for marmelade, således som det er nævnt i landbrugsministeriets skrivelse af 11 jan 1989. Ordet smør i benævnelserne Smørlet og Smør Godt er det væsentlige ord, og det, der lægges mærke til. Det fremgår udtrykkeligt af nævnte lovbekendtgørelse om smør, hvad der må betegnes som smør, ligesom det i EF's Rådsforordning udtrykkeligt er nævnt at en sådan benævnelse som smør kun må anvendes på bestemte produkter.

Indsigelsen nedlagt i medfør af § 14, stk. 1 nr. 2 og 3 må derfor tages til følge, og ansøgningerne afslås i medfør af disse bestemmelser, da mærkerne dels må anses for vildledende dels for at stride mod lov.

Den trufne afgørelse kan i medfør at bestemmelsen i § 44 i varemærkeloven indbringes for Patentankenævnet, Helgeshøj Alle 81, 2630 Taastrup, inden 2 måneder fra dato. Det fastsatte klagegebyr på 2000 kr. for hver sag må samtidig indsendes.

Med venlig hilsen

Inge Sander

specialkonsulent.

Ingen

Danske Mejeriers Fællesorganisation nedlagde indsigelse mod registrering af to figurmærker indeholdende ordene Smørlet og Smør Godt for alle varer i kl. 29 (visse næringsmidler). Oplyst, at mærkerne skulle anvendes for marmelade, der var let eller god at smøre ud, og ikke for smør. Antaget, at for varearten marmelade måtte mærkerne være egnet til at vildlede, og at registrering af mærkerne villle stride mod såvel Rådsforordning nr. 1898/87/EØF af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelser for mælke- og mejeriprodukter af 20. december 1983 om smør. Registrering nægtet.