Legislator Case Law & Legislation
X19896023901 DK

Sparekassers omdannelse til aktieselskab, pengeinstitutter (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1989 60239 Valid

Sparekassers omdannelse til aktieselskab, pengeinstitutter (* 1)

Tilsynets skrivelse af 10. marts 1989 vedrørende stemmeretsbegrænsning for aktionærerne ved etablering af et holdingselskab i forbindelse med en sparekasses omdannelse til aktieselskab.

»Efter bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 52f skal sparekasseaktieselskabets vedtægter indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning.

Af lovens forarbejder fremgår alene, at bestemmelsen er indsat for at sikre, at det hidtidige garant- og indskyderdemokrati fortsættes i form af et aktionærdemokrati, og at udformningen af stemmeretsbegrænsningen overlades til de kompetente organer i sparekasseaktieselskabet.

Loven tager derimod ikke direkte stilling til, om der i forbindelse med etablering af et holdingselskab skal gælde en undtagelse for stemmeretsbegrænsningen for holdingselskaber.

Det fremgår imidlertid klart af loven og dens forarbejder, at der kan indsættes et holdingselskab som mellemled mellem fonden og sparekasseaktieselskabet enten i forbindelse med omdannelsen eller på et senere tidspunkt.

Tilsynet er derfor af den opfattelse, at stemmeretsbegrænsningen ikke finder anvendelse for et holdingselskab mellem fonden og sparekasseaktieselskabet under forudsætning af, at der gælder en stemmeretsbegrænsning for dette selskabs aktionærer efter reglen i § 52f.

Det tilføjes, at forbudet i bank- og sparekasselovens § 3 mod deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kun finder anvendelse, hvor der er knyttet forskellig stemmeret til den enkelte aktie.«

Afgørelse 1989 60239 Valid

Finanstilsynet er af den opfattelse, at stemmeretsbegrænsningen ikke finder anvendelse for et holdingselskab mellem fonden og sparekasseaktieselskaber under forudsætning af, at der gælder en stemmeretsbegrænsning for dette selskabs aktionærer efter reglen i § 52F.

Forbudet i bank- og sparekasselovens § 3 mod deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret finder kun anvendelse, hvor der er knyttet forskellig stemmeret til den enkelte aktie.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →