Legislator Case Law & Legislation
X19891892501 DK

Om skattesystemerne i Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1989 18925 Valid

Om skattesystemerne i Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien. (* 1)

Skatteministeriet blev spurgt, om skattesystemerne i Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien kan godkendes i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter denne bestemmelse kan en persons fulde danske skattepligt ophøre ved fraflytning til udlandet, såfremt personen dokumenterer at være undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat. Det er dog en betingelse, at beskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.

Skatteministeriet svarede, at indkomstbeskatning til Tjekkoslovakiet opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, således at beskatning efter skattesystemet i Tjekkoslovakiet kan medføre ophør af fuld dansk skattepligt.

Skatteministeriet svarede endvidere, at indkomstbeskatning til Bulgarien eller Rumænien opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår bulgarske, henholdsvis rumænske statsborgere. For personer, som ikke er bulgarske eller rumænske statsborgere, kan bulgarsk, henholdvis rumænsk indkomstbeskatning derimod ikke danne grundlag for ophør af fuld dansk skattepligt.

Afgørelse 1989 18925 Valid

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1990, nr. 2, s. 142.

Afgørelse 1989 18925 Valid

Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt skattesystemerne i Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien kan godkendes efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Ved afgørelsen godkendes Tjekkoslovakiets skattesystem. Bulgariens og Rumæniens skattesystemer godkendes alene for så vidt angår bulgarske, henholdsvis rumænske statsborgere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →