Legislator Case Law & Legislation
X19891846101 DK

Godkendelse m.v. af en række selskabsskattesystemer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1989 18461 Valid

Godkendelse m.v. af en række selskabsskattesystemer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. (* 1)

Skattedepartementet er blevet spurgt, om udbytter fra New Zealand, Sydkorea og Tyrkiet kan anses for skattefrie for et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Skattedepartementet meddelte, at de new zealandske, sydkoreanske og tyrkiske skattesystemer som udgangspunkt opfylder betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Det tyrkiske system opfylder dog ikke betingelserne i de tilfælde, hvor indkomst fra udlandet er fritaget for tyrkisk beskatning.

Skattemyndighederne kan fortsat afkræve et selskab nødvendig dokumentation for moderselskabet og det udenlandske datterselskabs skatteforhold m.v., jf. §§ 4-6 i bekendtgørelse nr. 580 af 4. december 1984.

Skattemyndighederne kan efter bekendtgørelsens §§ 5 og 6 også fortsat kræve dokumentation fra moderselskabet for, at et udenlandsk datterselskab ikke er omfattet af særlige lempelige skatteregler. Dette kan komme på tale, hvor der er tvivl om, hvorvidt et udenlandsk selskab er omfattet af skatteregler, herunder særlige erhvervsfremmeregler, der bevirker, at selskabsbeskatningen er væsentlig mindre end den danske.

Hvis udbyttet er fritaget for beskatning efter udenlandske regler, der svarer til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal det dokumenteres, at et eventuelt datterselskab er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra de danske regler.

Afgørelse 1989 18461 Valid

Godkendelse af selskabsskattesystemerne i New Zealand, Sydkorea og Tyrkiet efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →