Legislator Case Law & Legislation
X19891845601 DK

Bindende forhåndsbesked. (* 1) Skattemæssige virkninger af vedtægtsændringer i aktieselskaber

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1989 18456 Valid

Bindende forhåndsbesked. (* 1) Skattemæssige virkninger af vedtægtsændringer i aktieselskaber

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

Anpartskapitalen i selskab A, der ikke er opdelt i forskellige klasser, ejes af H og selskab B. I forbindelse hermed er stillet følgende spørgsmål

1. Vil det have skattemæssige konsekvenser, såfremt vedtægterne for A ændres, således at kun den del af anparterne, der ejes af B, får ret til at oppebære udbytte?

2. Vil det have skattemæssige konsekvenser, såfremt A, uden at der foretages ændring af vedtægterne, udlodder udbytte til B, uden at der samtidig udloddes udbytte til H.

Omstændighederne var

H ejer hele anpartskapitalen i B.

A har en anpartskapital på nom. 81.000 kr., der ejes af H med nom. 27.000 kr. og B med nom. 54.000 kr.

Ifølge vedtægterne for A har ingen af anparterne særlige rettigheder.

Vedtægterne for A påtænkes ændret, således at alene den del af anparterne, der ejes af B, får ret til at oppebære udbytte, medens de anparter, der ejes af H, ikke får ret til udbytte.

Alternativt påtænkes der uden vedtægtsændring udloddet udbytte til B, uden at der samtidig udloddes udbytte til H.

Der er ikke hidtil udloddet udbytte i A.

Ligningskommissionen og amtsskatteinspektoratet har for så vidt angår spørgsmål 1 udtalt, at en vedtægtsændring som den påtænkte må sidestilles med en afståelse af de eksisterende anparter i A.

De stedlige ligningsmyndigheder har for så vidt angår spørgsmål 2 udtalt, at H ikke uden skattemæssige konsekvenser kan give afkald på udbytte, idet afkaldet må anses at være disposivt.

Ligningsrådet kan på grundlag af de foreliggende oplysninger tilslutte sig de stedlige ligningsmyndigheders udtalelse.

Der er hverved henset til, at den påtænkte ændring af vedtægterne anses at indebære en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der er knyttet til samtlige anparter i selskabet, og når Højesterets dom af 5. september 1986 (Skat 1986, nr. 9, s. 546) og Landsskatterettens kendelse af 23. september 1986 (Skat 1986, nr. 11, s. 656) tages i betragtning, findes vedtægtsændringen at indebære, at samtlige de af anpartshaverne hidtil ejede anparter må anses for afstået, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, samt eventuelt tillige stk. 4. Såfremt der i anden vedtægtsændring alene udloddes udbytte til B, vil H være skattepligtig af en til hans andel af anpartskapitalen svarende del af udbyttet, ligesom B vil være skattepligtig af et tilsvarende beløb, idet denne del af udbyttet anses at være tilført selskabet fra H som skattepligtig gave/tilskud.

Afgørelse 1989 18456 Valid

Anpartskapitalen i selskab A, der alene havde en aktieklasse, var ejet af H og selskab B. A's vedtægter kunne ikke ændres, således at kun B's anparter gav ret til udbytte, uden at de hidtidige anparter ville blive anset for afståede.

Såfremt A uden vedtægtsændring alene udloddede udbytte til B, ville H være skattepligtig af en til hans andel af anpartskapitalen svarende del af udbyttet, ligesom B ville være skattepligtige af et tilsvarende beløb som skattepligtigt gavetilskud fra H.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →