Beregning af et tillæg til en rateopsparing

Beregning af et tillæg til en rateopsparing

Der er over for Skatteministeriet rejst spørgsmål om beregning af et tillæg til en rateopsparing i de to nedenfor anførte tilfælde, hvor de fremtidige indbetalinger til rateopsparingen er uvisse eller kun vanskeligt kan beregnes.

En rateopsparing kan efter det fyldte 55. år kun oprettes som et tillæg til en før denne alder oprettet ordning, hvor indbetalingerne på tillægget højst kan udfgøre et beløb svarende til summen af halvdelen af opsparingsordningens værdi ved det fyldte 55. år og halvdelen af de aftalte fremtidige indbetalinger.

For det første er der rejst spørgsmål om beregningen af et tillæg i det tilfælde, hvor en rateopsparing er oprettet med opfyldningsfradraget som maksimum for bidrag, jf. ministeriets afgørelse af 13. september 1988 offentliggjort i SKAT nr. 11, 1988, s. 694.

I henhold til afgørelsen har departementet anset kravet i pensionsbeskatningslovens § 11 A sammenholdt med lovens § 18 for opfyldt med følgende formulering af indbetalingsbestemmelsen i en ratepensionsaftale: På nærværende aftale kan højst indbetales et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag .

For det andet hvor det i en rateopsparing - oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver - er aftalt, at indbetalingsperioden er fastsat til så længe ansættelsesforholdet vedvarer .

Skatteministeriet udtalte i den forbindelse, at et tillæg som oprettes til de to nævnte rateopsparinger højst kan andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldt 55. år.

Ingen

Rateopsparingsordninger kan efter det fyldte 55. år kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan højst udgøre et beløn svarende til summen af halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år og halvdelen af de fremtidige indbetalinger, der efter aftalen skal indbetales efter det fyldte 55. år. I to tilfælde, hvor de fremtidige indbetalinger var uvisse, har Skatteministeriet bestemt, at tillæg til rateforsikringer højst kunne andrages et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år.