Legislator Case Law & Legislation
X19891829101 DK

Afholdelse af udgifter efter regning (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1989 18291 Valid

Afholdelse af udgifter efter regning (* 1)

Hvis en lønmodtagers udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse, jf. Skattedepartementets cirkulære nr. 22 af 9. december 1986, pkt. 2 c.

Statsskattedirektoratet blev spurgt, om dette også gælder, når rejseudgifter refunderes efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn.

Statsskattedirektoratet besvarede spørgsmålet benægtende.

Der blev endvidere spurgt, om reglen om udlæg efter regning kan anvendes i et tilfælde, hvor arbejdsgiveren uden modregning i lønnen refunderer rejseudgifter for en lønmodtager, som på grund af 50%-reglen i SD-cirkulære 1989-1 (rejsecirkulæret) pkt. 3.1.2.1. ikke er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse for rejser uden overnatning.

Statsskattedirektoratet svarede, at det beror på en konkret vurdering, om der er tale om dækning af privatudgifter. Udgifter til fortæring må i almindelighed anses som private udgifter.

Afgørelse 1989 18291 Valid

En kommune forespurgte, om udlæg efter regning kan dækkes i form af modregning i løn. Statsskattedirektoratet besvarede spørgsmålet benægtende. På spørgsmålet, om udlæg efter regning kan dækkes, når betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse ikke er opfyldt, svaredes, at sådanne udgifter i almindelighed må anses for private.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →