Ejendomsvurdering - opdeling efter § 54 c i lov om boligbyggeri. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Ejendomsvurdering - opdeling efter § 54 c i lov om boligbyggeri. (* 1)
En kommune forespurgte, om en opdeling og ansættelse af ejendomsværdi for henholdsvis erhvervsafsnittet og boligafsnittet i en ejendom med et matrikelnummer var i overensstemmelse med vurderiingslovens regler.
På ejendommen var i 1986 tinglyst en anmeldelse, som opdelte ejendommen i et erhvervsafsnit og et boligafsnit, jf. den dagældende § 54 c i lov om boligbyggeri, og ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1987 ansattes hvert af de to afsnit som selvstændige ejendomme, idet de blev anset for ejerlejligheder.
Statsskattedirektoratet udtalte, at vurderingslovens § 8 og § 11 indeholder de nærmere bestemmelser for, hvad der ved vurderingen skal betragtes som en selvstændig ejendom.
Det følger af § 8, stk. 1, og dennes henvisning til definitionen af en samlet fast ejendom i udstrykningslovens § 1, at mindsteenheder, bortset fra særbestemmelsen i stk. 2 vedrørende ejerlejligheder, i praksis altid vil være et matrikelnummer.
Efter Statsskattedirektoratets opfattelse opfyldte den med hjemmel i lov om boligbyggeri skete opdeling ikke betingelserne for at anse de to afsnit for selvstændige faste ejendommee i medfør af bestemmelsen i vurderingslovens § 8, st. 2, om ejerlejligheder.
En samlet fast ejendom skal vurdres sammen, og mindsteenheden herfor er et enkelt matrikelnummer. Dette gælder dog ikke for ejendomme opdelt i ejerlejligheder, men tinglyst opdeling efter den nu ophævede bestemmelse i § 54 c lov om boligbyggeri ansås ikke for opdeling i ejerlejligheder i vurderingslovens forstand, jf. lovens § 8, stk. 2.