Legislator Case Law & Legislation
X19891819501 DK

Et spørgsmål om arveafgift af godtgørelse for definitivt ophørende mælkeproduktion fra EF-direktoratet. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1989 18195 Valid

Et spørgsmål om arveafgift af godtgørelse for definitivt ophørende mælkeproduktion fra EF-direktoratet. (* 1)

En gårdejer havde indgået kontrakt med EF-direktoratet om ydelse af godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion. Ved kontrakten forpligtede gårdejeren sig til for altid at ophøre med mælkeproduktion. I stedet modtog han en ophørspræmie, der skulle udbetales i lige store rater i 7 på hinanden følgende år. Gårdejeren var indkomstskattepligtig af rateandelene, efterhånden som de forfaldt til udbetaling.

Gårdejeren afgik ved døden, inden alle raterne var udbetalt.

Efter reglerne for udbetaling af raterne kunne gårdejerens arvinger indtræde i kontrakten for så vidt angik de resterende rater. Arvingerne forpligtede sig hermed til ikke at producere mælk fremover. Afdødes dødsbo kunne ikke indtræde i ordningen, hvorfor kontrakten ville bortfalde, hvis afdøde ikke efterlod sig arvinger, eller såfremt arvingerne ikke ville indtræde i ordningen. Arvinger, der måtte indtræde i kontrakten, ville blive indkomstskattepligtige af rateandelene, efterhånden som de forfaldt til udbetaling.

Departementet fik forelagt det spørgsmål, om gårdejerens arvinger skulle betale arveafgift af værdien af de rater, de ville få udbetalt ved at indtræde i kontrakten.

Departementet udtalte, at det omhandlede kontraktsforhold er af en sådan karakter, at det ud fra en samlet bedømmelse af indholdet af arveafgiftslovens § 5 a) er tvivlsomt, om denne bestemmelse og arveafgiftsloven i øvrigt indeholder hjemmel til at opkræve arveafgift af værdien af kontrakterne.

Afgørelse 1989 18195 Valid

Departementet fandt det tvivlsomt, om arveafgiftslovens § 5 a) og loven iøvrigt indeholdt hjemmel til at opkræve afgift af godtgørelse fra EF-direktoratet for definitivt ophør med mælkeproduktion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →