Pålæg af højdeservitutter omkring lufthavne og landingspladser af hensyn til fredskovspligtige arealer

Pålæg af højdeservitutter omkring lufthavne og landingspladser af hensyn til fredskovspligtige arealer

I et brev af 27. september 1989 (j.nr. SN 321/4964-0001 m.fl.) til Statens Luftfartsvæsen, hvilket brev er videresendt hertil, har Skov- og Naturstyrelsen rejst spørgsmål om, hvorledes hensynet til fredskovspligtige arealer ved pålæg af højdeservitutter omkring lufthavne og landingspladser varetages på behørig måde.

Aktuelt har Skov- og Naturstyrelsen fremdraget tre sager, nemlig

1. Pålæg af højdeservitutter ved Billund Lufthavn, om hvilken sag Trafikministeriet har udtalt sig i brev af 19. august 1988.

2. Pålæg af højdeservitutter ved Vesthimmerlands Flyveplads.

Skov- og Naturstyrelsen har været inddraget før afholdt ekspropriationsforretning.

3. Pålæg af højdeservitutter ved Haderslev Flyveplads.

Pålæg af servitut er sket uden ekspropriation og sket efter pålæg fra Statens Luftfartsvæsen og uden forudgående kontakt til Skov- og Naturstyrelsen.

Skov- og Naturstyrelsens hovedsynspunkter i sagen er følgende

a) Forelæggelse af en sag om indgreb i fredskov af hensyn til pålæg af højdeservitutter bør ske, før ekspropriationsbeslutning træffes.

b) Fredskovspligten må vige, når det er klart, at ekspropriationens formål ikke kan realiseres, medmindre de pågældende arealer eksproprieres.

Tilsvarende må det antages, at Skov- og Naturstyrelsen er enig i, at fredskovspligten må vige, når ekspropriationens formål nødvendiggør et servitutpålæg, der indebærer et indgreb i fredskovspligten.

c) Imidlertid er Skov- og Naturstyrelsen af den opfattelse, at fredskovspligten ikke kan tilsidesættes, »når der er tale om ekspropriation i medfør af en generel ekspropriationsbestemmelse, typisk ekspropriationsprocedureloven fra 1964« (brev af 27. september 1989 side 4).

d) I Vestre Landsrets kendelse U.f.R. 1973 side 201 lægges bl.a. vægt på, at relevante myndigheder havde proceduremæssig adgang til at fremsætte indsigelse, før ekspropriationsbeslutning blev truffet.

En sådan adgang til at fremkomme med indsigelser for de myndigheder, der varetager fredskovsinteressen, gælder efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse ikke efter ekspropriationsprocedureloven.

Skov- og Naturstyrelsen er imidlertid opmærksom på, at der som regel rettes henvendelse til nævnte myndighed, før ekspropriationsbeslutning efter 1964-loven træffes. Dette gjaldt således begge de under 1 og 2 nævnte sager, men ikke sag nr. 3, i hvilken ingen ekspropriation har været nødvendig.

e) Skov- og Naturstyrelsen »er uforstående over for«, hvis servitutpålæg ved Haderslev Flyveplads I/S er sket uden ekspropriation (brev af 27. september 1989 side 3).

f) Skov- og Naturstyrelsen konkluderer derfor, at man bør tilrettelægge »en forretningsgang, hvor både forhold til de hensyn, der varetages med ekspropriationsprocedureloven, og den der varetages med skovloven, tilgodeses på tilfredsstillende vis«.

Trafikministeriet skal hertil bemærke følgende

Skov- og Naturstyrelsen synes ikke at skelne mellem den lov, der afgiver hjemmel til at foretage ekspropriation og altså angiver ekspropriationsformålet, og den lov, der indeholder regler om, hvorledes ekspropriationen skal gennemføres, in casu ekspropriationsprocedureloven af 1964. Reglerne i denne »varetager« ikke, som af Skov- og Naturstyrelsen angivet, specielt den interesse, som motiverer ekspropriationsindgrebet, men først og fremmest alle modstående interesser, hvadenten disse repræsenteres af private eller myndigheder.

Hjemmel til ved ekspropriation at gennemføre servitutpålæg om højdeservitutter findes i luftfartslovens §§ 61 ff og ikke i ekspropriationsprocedureloven.

Trafikministeriet har den principielle opfattelse, at der i intet tilfælde skal tilladelse i henhold til skovloven til indgreb i fredskovspligtige arealer, når der foretages ekspropriation efter 64-loven, men der er en yderligere særskilt begrundelse for, at dette ikke er nødvendigt, når talen er om pålæg af højdeservitutter i henhold til luftfartsloven, da denne indeholder meget detaljerede regler herom. Vi henviser her til vort brev af 19. august 1988 om Billund Lufthavn.

Skov- og Naturstyrelsens sondring mellem en speciel og generel ekspropriationshjemlende lovregel er derfor yderligere af denne grund ikke acceptabel. Som foran anført, er det ikke 64-loven, der afgiver hjemmel for ekspropriationer.

Som anført skal ekspropriationssystemet efter 1964-loven sikre, at modstående interesser såvidt muligt kommer til orde, før ekspropriationsbeslutning træffes. Derfor er Trafikministeriet og Skov- og Naturstyrelsen fuldt ud enige om, at dette også gælder fredskovsinteressen.

Derfor er der herfra udsendt et cirkulære af 25. april 1966, hvorefter vedkommende anlægsmyndighed bør optage forhandling med den myndighed, der varetager fredskovsinteressen, hvis fredskovspligtige arealer berøres. Cirkulæret vedlægges.

Det ses da også, at bestemmelserne herom er overholdt i begge sager, hvori der har været ekspropriation.

Trafikministeriet ser derfor ikke rettere end, at det ønske, som Skov- og Naturstyrelsen har fremsat i sit brev af 27. september 1989 til Statens Luftfartsvæsen, er opfyldt i ekspropriationstilfælde.

Tilbage er herefter alene sagen om Haderslev Flyveplads I/S, der er gennemført uden ekspropriation.

Når Skov- og Naturstyrelsen er uforstående over for det forhold, at denne sag er gennemført uden ekspropriation, må Trafikministeriet hertil bemærke, at et indgreb i privat ejendom kun behøver at ske ved ekspropriation, hvis vedkommende ejer eller rettighedshaver modsætter sig indgrebet. Vi forstår derfor ikke Skov- og Naturstyrelsens betragtning herom.

Men sagen har imidlertid vist, at fremgangsmådereglerne i ekspropriationstilfælde mangler ved frivillig rettighedserhvervelse.

Trafikministeriet har derfor ved brev af i dag til Statens Luftfartsvæsen, hvoraf kopi vedlægges, pålagt dette at rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, før beslutning om pålæg af højdeservitutter på fredskovspligtige arealer træffes.

For en ordens skyld tilføjes, at Trafikministeriet fortsat er af den opfattelse, at der i intet tilfælde kan kræves udlæg af vederlagsareal, når fredskovspligtige arealer pålægges højdeservitut i henhold til bestemmelserne i luftfartsloven.

Ingen

På foranledning af en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen til Statens Luftfartsvæsen om varetagelse af hensynet til fredskovspligtige arealer ved pålæg af højdeservitutter omkring lufthavne og landingspladser har ministeriet udtalt, at ministeriet har den principielle opfattelse, at der i intet tilfælde skal tilladelse i henhold til skovloven til indgreb i fredskovspligtige arealer, når der foretages ekspropriation efter 64-loven, men der er en yderligere særskilt begrundelse for, at dette ikke er nødvendigt, når talen er om pålæg af højdeservitutter i henhold til luftfartsloven, da denne indeholder meget detaljerede regler herom.

De pågældende interesser sikres i øvrigt i henhold til ministeriets cirkulære af 25. april 1966, hvorefter vedkommende anlægsmyndighed bør optage forhandling med den myndighed, der varetager fredskovsinteressen, hvis fredskovspligtige arealer berøres. Da der i forbindelse med en sag om en flyveplads, der var gennemført uden ekspropriation, havde vist sig, at fremgangsmådereglerne i ekspropriationstilfælde mangler ved frivillig rettighedserhvervelse har ministeriet samtidig pålagt Statens Luftfartsvæsen at rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, før beslutning om pålæg af højdeservitutter på fredskovspligtige arealer træffes.