Legislator Case Law & Legislation
X19890339501 DK

Overflytning, når ansættelsesforholdet er omfattet af en eksklusivaftale (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1989 3395 Valid

Overflytning, når ansættelsesforholdet er omfattet af en eksklusivaftale (* 1)

Danmarks Frie Fagforening

Danmarksgade 16

9000 Aalborg

Vedrørende cpr.nr. 310539-, X.

I brev af 12. oktober 1988 har De for X klaget over, at Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse ikke har overflyttet ham til Kristelig Arbejdsløshedskasse

Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasses hovedledelse har i brev af 7. december 1988 fremsendt kopi af sin afgørelse af 22. marts 1988 og oplyst, at denne afgørelse aldrig er blevet anket.

Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at medlemmet ikke var berettiget til overflytning til Kristelig Arbejdsløshedskasse, idet der i overenskomsten mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og SID var en bestemmelse om, at LDA's medlemmer var forpligtede til kun at beskæftige medlemmer af SID. Medlemmets arbejdsgiver var medlem af LDA og dermed omfattet af overenskomsten.

Efter at De med direktoratets brev af 16. december 1988 blev gjort bekendt med Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasses brev af 7. december 1988 og kassens tidligere afgørelse, har De i brev af 28. februar 1989 meddelt direktoratet, at X fortsat ønsker a-kasseoverflytning.

Direktoratet skal i den anledning meddele, at medlemmer, der opfylder betingelserne for medlemskab i mere end en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, har ret til overflytning mellem disse.

Da Kristelig Arbejdsløshedskasse er en tværfaglig arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, vil overflytning kunne ske hertil uanset overenskomstmæssige forhold.

Det vedrører altså ikke medlemskabet af arbejdsløshedskassen, at der eventuelt verserer en fagretlig sag mellem medlemmets arbejdsgiver og SID, som eventuelt kunne få betydning for hans ansættelsesforhold.

Direktoratet har derfor dags dato anmodet Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasses hovedledelse om at medvirke til den ønskede overflytning.

Medlemmet er herfra underrettet om direktoratets afgørelse, som kan indbringes for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen inden fire uger efter afgørelsens modtagelse, jf. § 99, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Klagen skal sendes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg, der snarest videresender klagen til ankenævnet sammen med sagens akter og direktoratets eventuelle bemærkninger.

P.D.V.

E.B.

Ole Poul Pedersen

fm.

Afgørelse 1989 3395 Valid

Et medlem var ansat hos en arbejdsgiver, som ifølge overenskomst mellem arbejdsgiverforeningen og et fagforbund kun måtte beskæftige fagforbundets medlemmer. Medlemmet havde ret til overflytning til en tværfaglig arbejdsløshedskasse, selv om en fagretlig sag mellem arbejdsgiveren og fagforbundet kunne få betydning for medlemmets fortsatte ansættelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →